Det er misvisende, at sige vi stemmer om asyl- og udlændingepolitik
Venstre, Konservative og Socialdemokratiet har givet danskerne en såkaldt ”asyl- garanti” om, at der ikke bliver tilvalgt retsakter inden for EU’s asyl- og indvan- dringspolitik med mindre danskerne først har sagt ja ved en ny folkeafstemning. Dette er dog som nej-partierne påpeger ikke en juridisk garanti men en politisk garanti.
At garantien ikke er juridisk betyder, at grundloven ikke kræver folkeafstemning. Ifølge juraprofessor Peter Pagh kunne man ved at skrive det direkte ind i loven have givet en juridisk asylgaranti....
Ingen kan garantere medlemskab af Europol ved nej
foto af ncaranti fra flickr (cc) attribution / non-commercial
Dansk Folkeparti har udstedt en garanti for, at Danmark uanset et nej kan forblive i Europol. Denne garanti bakkes op af de andre nej-partier (Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU).
Der er ifølge Dansk Folkeparti to muligheder, for at Danmark deltage i Europol uden at afskaffe retsforbeholdet. Første mulighed er en parallelaftale og den anden mulighed er, at bruge tilvalgsordningen begrænset til kun at indgå i Europol-samarbejdet og rent juridisk kun afgive suverænitet til den ene retsakt. Bemærk dog at denne...
Reglerne for grænsekontrol forbliver uanset ja eller nej
Uanset om vi stemmer ja eller nej den 3. december , vil Danmark fortsat være med i Schengen-grænsesamarbejdet, så helt formelt stemmer vi ikke om grænsekontrollen.
Alligevel har DF kørt kampagne på det. Fx skrev Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti d. 19. november i Søndagsavisen: “Bliver det et ja 3. december, er det et endegyldigt farvel til nogensinde at genindføre grænsekontrollen”. Og hans partifælle Anders Vistisen skrev i et debatindlæg i Jyllandsposten, at tilvalgsordningen betyder, at Danmark fremadrettet automatisk er med i alle nuværende og fremtidige regler, der vedtages inden...
Med ja! til tilvalgsordningen, ved vi hvad vi får. Ingen ved efter et nej.
Da EU’s retssamarbejde er flyttet fra det mellemstatslige til det overstatslige samarbejde, betyder det, at Danmark stille og rolig glider ud af de regler, som vi allerede er en del af. Det gælder f.eks. for Europol men også fx Eurojust (ankla- gemyndighedernes samarbejde i EU). Når Dansk Folkeparti hævder, at de kan love status quo, er det derfor forkert, da der ikke er nogen status quo.
I forhold til Danmarks deltagelse i det retlige samarbejde, er det dog ikke muligt at hævde status quo ved et nej. Danmark har deltaget og deltager nemlig langt hen af vejen i EU’s regler på området. Det skyldes...
Efterforskningskendelsen har nødbremser. Danske standarder og kultur sikres
Det er helt rigtigt, at afstemningen på torsdag ikke kun handler om Europol. DF siger bare nej til EU for at sige nej. EL og Enhedslisten gør det samme.
En af de EU-love, som mange har været bekymrede for er efterforskningskendelsen. Peter Skaarup skrev d. 18. november i Jyllandsposten “Jeg mener, at det er dybt problematisk, hvis kendelser og lignende fra lande, som eksempelvis Rumænien og Bulgarien, der har en helt anden retskultur og anderledes store problemer med korruption, skal vinde indpas i det danske retssystem.“.
Jeg kan godt forstå, at man er bekymret for, at Orbáns flertalsdiktatur...
Shitstorm om retsforbehold og EU – "Jeg ved faktisk noget om det her shit"
Politikere skal dele af sig selv og vise hvem de er. De skal være engagerede og passionerede. De skal gerne vide noget om, hvad de taler om, og basere deres udsagn på fakta. De sidste uger har jeg fået det indtryk, at det bare ikke gælder, når det handler om EU.
Jeg har siden sommeren støttet kampagnen for at få omlagt retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Jeg har talt for, at man skulle tale om alt andet end Europol. Jeg har forklaret om traktater. Jeg har spurgt om folk ville have svar på noget – dog uden megen respons – på #3decsvar. Radikale Venstre er historisk et splittet...
Traktathistorie for at forstå dansk deltagelse i EU retssamarbejde og hvorfor omlægning af retsforbeholdet
Med vedtagelsen af lovforslaget om omlægningen af det gamle retsforbehold til en tilvalgsordning, er det måske på høje tid, at jeg får skrevet lidt om hvad det er vi stemmer om. Sådan lidt teknisk.
Et ja den 3. december giver Danmark mulighed for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning fremfor det totale fravalg, som Danmark arbejder under nu med det mere end 20 år gamle forbehold fra 1993.
Lidt traktathistorie er vigtig for at forstå afstemningen om hvordan Danmark kan deltage i det europæiske retlige samarbejde.
I 1992 fravalgte Danmark et fuldt medlemskab af den Europæiske Union....
Er LGBT og andre menneskerettigheder i fare med et ja! 3. december?
Nej. LGBT rettighederne er blevet bedre i alle lande der er kommet med i EU. Se ILGA Europe’s oversigt over regnbue Europa. Menneskerettighederne er ikke i fare pga. et ja den 3. december. Ja vi skal samarbejde med andre landes politi og anklagemyndigheder, men ift. slet ikke at være med i det retlige samarbejde i EU, så er det en risiko, som jeg gerne tager.
Enhedslisten som påstår at menneskerettighederne bringes i fare er det samme parti, som har talt imod, at EU indgår samarbejde med Ukraine, Georgien og Moldova (Se Nikolaj Willumsens ordførertale ved debat om Danmarks tiltrædelse...
Retsforbehold handler ikke kun om Europol, og vælgere er ikke dumme.
De danske vælgere er ikke dumme. Så lad være med at tale til dem som om de er det. Denne afstemning om omlægning af retsforbeholdet den 3. december er vigtig. For vigtig til ikke at blive taget alvorligt.
Jeg krummer tæer, når jeg ser kampagnerne fra partierne, som er med i aftalen om omlægning af det danske forbehold til en tilvalgsordning: “Dit ja handler om at bekæmpe børnelokkere, kriminelle og mafia.” “Danmark vil blive et åndehul for kriminelle hvis ikke du stemmer ja. “Hvis ikke du stemmer ja, så styrter Kronborg i grus”. “Hvis ikke du stemmer ja, så...
Vi skal leve livet også mens vi arbejder
“Vi skal se vores arbejdsliv som en ting, der bølger langt mere op og ned. Hvor man giver den en skalle, når man har tiden til det og skruer ned for blusset i andre perioder.” Karen Lumholdt til Berlingske. Jeg er helt enig i mange af Karens pointer, lidt mindre enig i det lidt konservative fokus på familierne.
Vi har brug for at nytænke arbejde og arbejdsliv, men det skal tænkes nyt udover timetal og børnepasning.
Arbejdsdag er i mange fag ikke længere gamle industrijobs – hvor man stempler ind og ud på faste tidspunkter. Nu er vi er på arbejdsmarkedet i meget længere tid og kan...
Fri os fra al den centralisme i Europa
Bjørn Bredal skrev i Politiken, at EU skulle passe på. EU ikke skulle støtte regionale sprog, kultur og mangfoldighed. Fordi så vil det blive moderisk. Undskyld, men Bredal har vist fået noget galt i halsen sammen med den oversaltede monokulturelle suppe.
Når noget bliver moderisk, er det netop når folk man ikke får lov til at dyrke deres egen identitet. Når Madrid, Paris, London eller København fortæller resten af landet hvordan de skal opføre sig, hvordan de skal tale og skrive, hvordan de ned i mindste detalje skal organisere deres byer og liv.
Jeg er enig med Bredal, at man ikke skal være...
Færgekaffe på vej fra Puttgarten. Lidt venlighed.
DB Bahn ICE 36 Train on the FS Deutschland Ferry – by Tony Webster
Det var en gang i vinter eller det tidligere forår. Det var i hvert fald koldt nok til at man havde jakke på. Sådan en aften tog jeg toget fra Hamborg. Jeg skulle hjem.
En ung mand spurgte til sin billet til sin medpassager. Hvordan skulle han komme til Malmø? Var han på det rigtige tog? Sad han det rigtige sted? Hende, som sad ved siden af forklarede tålmodigt.
Jeg sad og læste eller var på nettet indtil vi nåede færgen. Toget kørte på færgen Rødby-Puttgarten. Vi skulle op. Som man nu skal når man kører med tog, som kan...
Deleøkonomi – AirBnB i andelsforening
Fair to Share Rally – Rev. Melinda V. McLain
Sidste år fik jeg afslag på at udleje min lejlighed gennem Airbnb fra min andelsforening. Hvordan gør man så med airbnb i andelsforening? Dette er et forsøg på gennem gang af reglerne og et ændringsforslag til vedtægter, som jeg vil foreslå på vores generalforsamling. Men der er også dansk lovgivning, og den er forældet og i bedste fald uklar når det gælder deleøkonomi og platforme, som Airbnb. Jeg starter med at forslå opdatering af andelsboligforeningen, så tager jeg fat på lovgivningen.
Afslag fra bestyrelsen i min andelsboligforening på...
Aldrig mere har vi sagt igen og igen. Vi løj.
Flygtninge er et fælles ansvar. I 1938 og i dag.
I dag kæmper europæiske politikere med hinanden for mest effektivt at forhindre flygtninge i at komme til netop deres land. EU’s forhandlinger om flygtningesituationen i Europa minder om en lang række af Evian konferencer. Den katastrofale konference i 1938, hvor verden ikke kunne blive enige om at tage imod de jødiske flygtninge fra Nazi-Tyskland. Det var ikke deres problem.
I 1930’erne ønskede mange jøder at flytte væk fra Tyskland, hvor de og anderledes tænkende blev udsat for flere og flere restriktioner. Jødiske flygtninge blev afvist af...
Irak kommission bør fortsætte for at sikre vished
Photo by David Mellis
Danmark har brug for, at det politiske og diplomatiske redskab, som militær handling er, bruges med omtanke og respekt for de personer, som sendes afsted og deres familier. Krigsdeltagelse er et alvorligt spørgsmål – for Danmark, for de lande de sendes afsted til og for deres befolkninger. Derfor må det ikke blive en brik i et nationalt politisk spil.
Beslutningen om at gå i krig i Irak blev vedtaget med et lille flertal for og et stort mindretal imod. Det er også demokrati. Derfor er anklager om udemokratiske beslutninger fejlagtige. Selvom hele forløbet om kommissionen...
Statsborgerskab og proportionalitet
Father and Sonby Petras Gagilas
En taxachauffør med en fartbøde. Har boet i Danmark i 23 år. Men kan ikke blive dansk statsborger og er fastholdt som statsløs på grund af en fartbøde. Han har to børn i Danmark. Imens kører han taxa og får måske endnu en bøde og skal vente endnu længere uden at have statsborgerskab eller stemmeret.
Når man kommer til at brænde en hæk af eller når Im skal udvises, så kan alle se absurditeten og laver undtagelser. Er det ikke på tide, vi får mindre absurde regler?
Regeringen har lavet forbedringer på udlændingeområdet. Men der er plads til mange flere. Lad os...
Gode uddannelser for alle – fælles ansvar
School Den (Jane Bain)
Sidste torsdag deltog jeg i en paneldebat på Hellebjerg Idrætsefterskole arrangeret af en af skolens egne elever. Vi kom vidt omkring emner som boligskatter, EU og “café-penge.” Spørgelysten og engagementet fra salen var overvældende og jeg gik derfra med højt humør og et smil.
Når elever ikke kan læse og regne, skal vi som samfund ikke skyde skylden på en enkelt faggruppe, men finde en løsning i fællesskab.
Radikale Venstre tror på uddannelse og altid har haft stor respekt for lærergerningen. Jeg blev citeret i Horsens Folkeblad for at lærerne ikke har gjort...
Danske Handicaporganisationer Aarhus spørger folketingskandidaterne
Kære Karen Melchior
Handicap fylder ufattelig lidt i valgkampen. Det vil vi gerne rette op på i Danske Handicaporganisationer Aarhus.
Der er brug for politisk handling, hvis det skal lykkes at skabe et samfund, hvor mennesker med handicap har de samme muligheder som andre.
Vi ved faktisk alt for lidt om, hvad du og de andre folketingskandidater, som vi har mulighed for at stemme på den 18. maj, mener om dette emne. Derfor håber vi, at du kan finde nogle minutter til at besvare spørgsmålene nedenfor.
På forhånd tak og fortsat god valgkamp!
Mange hilsner
Finn Amby
Formand for DH Aarhus
1. ...
Det er børnene, som det handler om. Ikke børnefamilierne.
Hvis man spørger dig hvor tit du tager opvasken, så svarer du nok lidt vel optimistisk. Sådan er det også hvis du spørger mig om hvor mange timer, som jeg arbejder. Det er helt naturligt. Børnefamilierne har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen siger de tit. Alternativet begynder at tage om 30 timers arbejdsuge, fordi vi tror, at vi arbejder meget i Danmark. Men det er ikke timetælleri, som fjerner stress fra din hverdag.
I Danmark arbejder dem af os, som er i arbejde, i følge OECD’s tal i gennemsnit under 35 timer om ugen. I andre lande arbejder man mange flere timer. Vi skal...
Lige danske. Vi er alle mennesker i Danmark.
Hvornår er man egentligt rigtig dansk? Danskere er høje, har blå øjne og blondt hår. Det ved alle. Jeg er 1,60 høj, med mørkebrune øjne og kastanjebrunt hår. Er jeg så dansk? Jeg hedder Melchior og ikke Hansen. Jeg er 8. generationsindvandrer. Er jeg dansk nok? Hvem skal bedømme om jeg er dansk nok?
Igennem de sidste år virker det som om at hadet mod minioriteter har fået mere plads. Istedet for at være et samlingssted hvor vi kunne mødes i vores forskellighed og lære at vi ikke er så forskellige endda. Så er nettet blevet til et sted hvor vi mødes i vores enshed og dyrker forskellen til de...