Statsborgerskab og proportionalitet

Father and Son by Petras Gagilas

Father and Son
by Petras Gagilas

En taxachauffør med en fartbøde. Har boet i Danmark i 23 år. Men kan ikke blive dansk statsborger og er fastholdt som statsløs på grund af en fartbøde. Han har to børn i Danmark. Imens kører han taxa og får måske endnu en bøde og skal vente endnu længere uden at have statsborgerskab eller stemmeret.

Når man kommer til at brænde en hæk af eller når Im skal udvises, så kan alle se absurditeten og laver undtagelser. Er det ikke på tide, vi får mindre absurde regler?

Regeringen har lavet forbedringer på udlændingeområdet. Men der er plads til mange flere. Lad os få rimelighed og proportionalitet ind – også i hvordan vi behandler udlændinge.

Det Radikale Venstre skal i den kommende periode i Folketinget arbejde for, at bagatelgrænsen på 3.000 kr.s bøder, der udsætter personers mulighed for dansk statsborgerskab sættes betydeligt op eller fjernes helt. Princippet om proportionalitet skal også gælde ansøgere om dansk statsborgerskab.

Jeg har de seneste dage mødt mange, som har boet, arbejdet og deltaget i det danske samfund. Men som ikke har mulighed for at deltage fuldt ud, da vi har gjort det vanskeligere og vanskeligere at blive et fuldgyldigt medlem af Danmark.

Statsborgerskabet er til en vis grad symbolsk, men meget betydningsfuldt. Det giver mulighed for at deltage fuldt ud i det danske demokrati – som ved at stemme på torsdag – og føle sig som en del af Danmark.

Som Morten Østergaard sagde i sin tale til Folkemødet i sidste uge:

Vi har en anden udlændingepolitik i dag. En ny balance. Den udlændingepolitik, vi har ført, er ikke skrevet ud af det radikale principprogram og 110 procent radikal, men der er sket mange forbedringer. Vi har afskaffet pointsystemet for familiesammenføringer, hvor staten med det flertal, der var før sidste valg, havde inviteret sig selv helt ind i soveværelset hos danskerne for – på en vægt over nytte-værdi – at afgøre, hvis ægtefæller der var tilpas nyttige til, at de kunne få lov til at bo i Danmark. Det har vi afskaffet. Og endda med et bredt flertal. Vi har lettet vejen til bedre integration ved at gøre vejen til permanent ophold og statsborgerskab lettere. Vi har forbedret asylsystemet. Vi har afskaffet starthjælpen. 

Kan I huske syvårige Im Nielsen fra Aabybro? Det var hende, hvis danske stedfar døde af kræft, og hvor hun efter de gældende regler blev henvist til et liv i Thailand. Hun havde større tilknytning til det, for hun var kun 7 år, og derfor havde hun ikke levet længe nok i Danmark. Hele Danmark var i oprør. En ledende politiker sagde: ”Det her handler ikke om en politisk sejr. Det handler om at have retfærdighed i systemet. Hun skal bare hjem.” Ved I, hvem der sagde det? Det sagde Inger Støjberg, politisk ordfører for Venstre. Og derfor stemte de selvfølgelig også for den lovændring, og det er måske også derfor, den ikke tæller med i deres opgørelse, selvom det uretteligt er en lempelse, hvis man vil tale i de termer – men en forbedring for alle os, der bare ønsker retfærdighed i systemet. 

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!