Dansk asyl- og udlændingepolitik forbliver også ved et ja

kulturnat i Europahuset (8)

Det er misvisende, at sige vi stemmer om asyl- og udlændingepolitik

Venstre, Konservative og Socialdemokratiet har givet danskerne en såkaldt ”asyl- garanti” om, at der ikke bliver tilvalgt retsakter inden for EU’s asyl- og indvan- dringspolitik med mindre danskerne først har sagt ja ved en ny folkeafstemning. Dette er dog som nej-partierne påpeger ikke en juridisk garanti men en politisk garanti.

At garantien ikke er juridisk betyder, at grundloven ikke kræver folkeafstemning. Ifølge juraprofessor Peter Pagh kunne man ved at skrive det direkte ind i loven have givet en juridisk asylgaranti. Det er der dog på den anden side en række andre jurister, der er uenig i.

Når der ikke er tale om en juridisk garanti, kan et flertal i Folketinget i princippet tilvælge EU’s asyl- og indvandringspolitik uden at spørge befolkningen.

Der er til gengæld tale om en politisk garanti i stil med den, der blev afgivet i 1992, da de fire forbehold blev opfundet. De forbehold kan ifølge EU-retten opsiges af Danmark til enhver tid, mens de politiske aftale i Danmark tilsiger, at der først skal afholdes folkeafstemning.

To af forbeholdene kræver også folkeafstemning eller fem-sjettedeles flertal rent juridisk, da der er tale om suverænitetsafgivelse jf. grundlovens § 20. Det gælder for euro- og retsforbeholdet. Til gengæld står der intet juridisk i vejen for, at et folketingsflertal i morgen ophæver det danske forsvarsforbehold, da dette forbehold ikke medfører suverænitetsafgivelse, og derfor ikke kræver folkeaf- stemning eller fem sjettedeles flertal.

Det politiske løfte, der blev givet i 1992, om at danskerne vil blive spurgt, hvis Danmark skal deltage i EU’s forsvarspolitik, har altså holdt i 23 år. Det er til trods for, at skiftende flertal har haft et erklæret ønske om at deltage på dette område.

Det er korrekt juridisk, at vi stemmer om asyl- og udlændingepolitik, men reelt har det intet som helst med afstemningen at gøre – det er mejslet i granit, at vi ikke skal gå ind i dette område uden en ny folkeafstemning. Det er derfor misvisende at påpege, at det også handler om dette politik-område.

Eksempel nummer 4 fra Tænketanken EUROPAnotat med 13 eksempler på, at nej-siden forsøger at skræmme eller bevidst vildleder vælgerne.

Kategori: ,

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!