Den reelle forskel er derfor, om dansk politi skal have adgang til oplysningerne eller ej, for denne registrering af flypassagerer vil finde sted uanset hvad. Folketinget i øjeblikket forhandler om en national PNR- register, som ser ud til at blive mere overvågende end det europæiske. Folkebevægelsen mod EU påpeger, at et ja vil føre til øget masseovervågning af danskerne, da Danmark i givet fald tilslutter sig EU’s kommende register til registrering af passager-oplysninger (PNR-registret). Ja-partierne allerede har aftalt, at vi skal deltage i disse regler. Det er dog misvisende, at kun...

foto af ncaranti fra flickr (cc) attribution / non-commercial Enhedslisten har placeret arrestordren på deres hjemmeside over det, vi stemmer om. Og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har på sin Facebook side skrevet, at ”med EUs arrestordre skal vi udlevere borgere til f.eks. Rumænien til retsforfølgelse for bagateller, også selv om vi er dybt bekymrede for borgerens retssikkerhed. Endnu en grund til at stemme nej d. 3. december.” Men fakta er, at uanset om det bliver et ja eller nej den 3. december, vil Danmark stadig være bundet af reglerne. For arrestordren er stadig en...

Det er blevet fremført at nej-siden, at et ja kan betyde, at EU kan regulere den kriminelle lavalder. Det har Lave K. Broch fra den EU-kritiske tænketank, Ny Agenda og Folkebevægelsen mod EU blandt andet påstået. Det er der dog intet, der tyder på. Ifølge et svar fra Justitsministeriet, der bakkes op af flere jura- eksperter, er der slet ikke hjemmel til at regulere området i det nuværende retsgrundlag.Modsat Folketinget, må EU nemlig kun lovgive om det, som medlemsstaterne har skrevet ind i traktaterne, at EU må lovgive om. De traktater laves kun sjældent og med meget besvær om, og...

Det er misvisende, at sige vi stemmer om asyl- og udlændingepolitikVenstre, Konservative og Socialdemokratiet har givet danskerne en såkaldt ”asyl- garanti” om, at der ikke bliver tilvalgt retsakter inden for EU’s asyl- og indvan- dringspolitik med mindre danskerne først har sagt ja ved en ny folkeafstemning. Dette er dog som nej-partierne påpeger ikke en juridisk garanti men en politisk garanti. At garantien ikke er juridisk betyder, at grundloven ikke kræver folkeafstemning. Ifølge juraprofessor Peter Pagh kunne man ved at skrive det direkte ind i loven have givet en juridisk...

foto af ncaranti fra flickr (cc) attribution / non-commercial Dansk Folkeparti har udstedt en garanti for, at Danmark uanset et nej kan forblive i Europol. Denne garanti bakkes op af de andre nej-partier (Enhedslisten, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU). Der er ifølge Dansk Folkeparti to muligheder, for at Danmark deltage i Europol uden at afskaffe retsforbeholdet. Første mulighed er en parallelaftale og den anden mulighed er, at bruge tilvalgsordningen begrænset til kun at indgå i Europol-samarbejdet og rent juridisk kun afgive suverænitet til den ene retsakt. Bemærk dog at...

Da EU’s retssamarbejde er flyttet fra det mellemstatslige til det overstatslige samarbejde, betyder det, at Danmark stille og rolig glider ud af de regler, som vi allerede er en del af. Det gælder f.eks. for Europol men også fx Eurojust (ankla- gemyndighedernes samarbejde i EU). Når Dansk Folkeparti hævder, at de kan love status quo, er det derfor forkert, da der ikke er nogen status quo. I forhold til Danmarks deltagelse i det retlige samarbejde, er det dog ikke muligt at hævde status quo ved et nej. Danmark har deltaget og deltager nemlig langt hen af vejen i EU’s regler på området. Det...