Danmark har været med i den europæiske arrestordre siden 2004 – ikke det vi stemmer om.

foto af ncaranti fra flickr (cc) attribution / non-commercial

foto af ncaranti fra flickr (cc) attribution / non-commercial

Enhedslisten har placeret arrestordren på deres hjemmeside over det, vi stemmer om. Og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU har på sin Facebook side skrevet, at ”med EUs arrestordre skal vi udlevere borgere til f.eks. Rumænien til retsforfølgelse for bagateller, også selv om vi er dybt bekymrede for borgerens retssikkerhed. Endnu en grund til at stemme nej d. 3. december.”

Men fakta er, at uanset om det bliver et ja eller nej den 3. december, vil Danmark stadig være bundet af reglerne. For arrestordren er stadig en mellemstatslig aftale, som Danmark deltager i , og der kan gå flere år, før den bliver overstatslig.

Den europæiske arrestordre, giver mulighed for, at kræve en person, der fx har begået mord i Danmark, udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvis personen er flygtet til et andet land. Det er nogle regler, der har været gældende i Danmark siden 2004. Reglerne hjælper politiet i deres arbejde med at få arresteret kriminelle på flugt – sådan som det bl.a. skete, da en af de hovedmistænkte fra Charlie Hebdo terrorattentatet var på flugt fra Paris og blev anholdt i Bulgarien.

Reglerne er fra før retsområdet overgik til det almindelige EU-samarbejde (det overstatslige samarbejde). Da Danmarks forbehold alene går på formen for samarbejdet (mellemstatsligt eller overstatsligt) og ikke indholdet af reglerne, deltager Danmark fuldt ud i EU-reglerne.

Hvis reglerne på et tidspunkt skal fornyes, kan Danmark med tilvalgsordningen vælge at deltage eller at lade være. Der er intet der tyder på, at reglerne bliver fornyet foreløbigt.

Eksempel nummer 7 fra Tænketanken EUROPAnotat med 13 eksempler på, at nej-siden forsøger at skræmme eller bevidst vildleder vælgerne.

Kategori: ,

Efterlad en kommentar