#StormDK slår DR og TV2's dækning af 2013 stormen

10539740714_6a273a385d_z

Så er stormen løjet af for i aften her i København og DR2 er holdt op med at have breaking news om #stormdk.

I aftes mistede en person livet pga. stormen og flere blev alvorligt kvæstede. Desuden skete der materielle skader, så det her er jo ikke noget vigtigt.

Jeg var næsten mirakuløst nået hjem med metro, tog og bus. Jeg tændte for fjernsynet, hvor DR2 havde dækning af stormen. @clausbuhr havde fået tjansen at rapportere fra det farlige internet om hvad folk og myndigheder skrev og rapporterede.

Problemet var bare, at han og DR2 var utroligt forsinkede i forhold til hvad der skete på Twitter. Jeg ved godt, at det er en ny og spændende verden for mange – også danske journalister – endnu. Men når DR vil forsøge sig med at ansætte socialemediejournalister og blande sig med de store mediehuse i verden, så bør de overveje at forbedre deres brug af sociale medier.

For at tage billedsiden.

Nederst kørte en streamer med DR Nyheders egne små tekstbider. DR bruge ikke en streamer med tweets, f.eks.  udvalgt af de journalister på redaktionen, som holder øje med de sociale medier. Det ville have givet liv og en følelse af at de sociale medier var samkædet med DR’s dækning udover Claus Buhl rolige oplæsning.

DR bragte ikke på noget tidspunkt billeder eller videoer fra sociale medier på skærmen. Det kunne have bragt seerne tættere på historien. Så interessant er det jo heller ikke at se de samme journalister stå til fare for dem selv ude i blæsevejret. DR kunne have fået nogle fantastiske personlige historier direkte på skærmen, hvis de havde brugt billederne fra sociale medier bedre.

DR’s regioner er bedre til det, så hvorfor ikke lære af det? I har dygtige folk, som arbejder med sociale medier.

Tilbage til indholdet

Udover de manglende billeder, så var det en af de største en begivenheder indenfor brugen af Twitter i Danmark(+4000 dk tweets med samme #), så skal DR da selvfølgeligt være med, men det var de ikke.

Det betyder også at DR skulle kunne følge med. Selvfølgeligt skal DR ikke løbe med en halv-vind. Det er nemt at komme galt afsted. Men jeg tror ikke det var forsigtighed, men snarere manglende overblik, som gjorde, at DR blev forsinket i at melde hvad der skete. Nogle gange op til 30 minutter (og ja, det er faktisk lang tid når vi taler om breaking news).

Det er ikke så svært igen, men det gør mig lidt ondt når det ikke gøres bedre.

Det blev en lidt kedelig blogpost, men her er lidt mere livlig læsning om #stormdk:

Moderhjerte, #stormdk og Twitter

Twitter viser sin (storm) styrke i krisesituationer

(TV2 er inkluderet i titlen, da de 3 minutter, som jeg så var værre end DR2’s dækning og TV2 ingen ros eller omtale fik på de sociale medier)

@stormy_eyed just got home & was greeted w. this view out of my window. #stormdk

@stormy_eyed
just got home & was greeted w. this view out of my window. #stormdk

Kategori:

Karen Melchior

Efterlad en kommentar