Softwarepatenter

eu_thermonuclear_patent_war

Jeg kender en del af de der IT-nørder, som Trine Bramsen mener går med hvide tennis sokker De fleste erklærede sig som modstandere af patentdomstolen, da debatten om den begyndte i maj 2013 efter justitsministeriets vurdering om overdragelse af suverænitet. Grunden for dem er frygten for, at den europæiske patentdomstol vil betyde flere software patenter.

Patentdomstolen ændrer ikke ved retsgrundlaget for de fælles europæiske patenter (nej det er ikke EU-patenter, men det er en lang historie), derfor burde der ikke være grund til at være imod domstolen på grund af software patenter, som jo er forbudt i europæisk lovgivning.

Da politikere generelt ikke plejer, at have så meget styr på IT, selvom de burde, ønsker jeg at se på spørgsmålet om software patenter for at sikre, at der ikke kommer software patenter med ind sammen med patentdomstolen.

Regulering af europæiske patenter sker gennem den europæiske patent konvention, som er en international aftale, som forvaltes af den europæiske patent organisation. Der er sammenfald / grænseflader med EU-retten, men der er tale om to forskellige retlige systemer.

I begyndelsen af 2000’erne var der et forslag fremme om europæisk software patent direktiv, hvilket faldt i Europa Parlamentet. I juli 2012 faldt forslaget om ACTA også i Europa Parlamentet.

Derfor vil jeg undersøge, hvad man kan gøre bl.a. gennem det Europa Parlamentet for at sikre, at vi i Europa ikke lægger bånd gennem software patenter, men åbner for for innovation, jobskabelse og vækst.

I første omgang vil jeg tage emnet op indenfor Radikale Venstre, sådan at vi samlet som parti kan tage sagen op. Første mulighed for at gøre det er at skrive en resolution om emnet og søge at finde til slutning i partiet til den.

Jeg har lagt et udkast ud på: http://tanker.karenmelchior.kinsta.cloud/software-skal-beskyttes-af-copyright-og-ikke-af-patenter/

Jeg vil gerne have hjælp til at resolutionen bliver den bedst mulige og vil gerne have kommentarer, tilføjelser og bemærkninger fra alle jer- både med og uden hvide sokker. Gerne i løbet af i morgen – og ellers inden den 15. august 2013. Der er det nemmere at arbejde sammen om en tekst end her, idet man kan komme med bemærkninger til de enkelte afsnit.

 

Kategori: ,

1 Comment

  1. Frederik Nelsson den 8. august 2013 kl. 12:10

    Kære Karen

    Dejligt at se, at denne komplicerede – men særdeles vigtige – sag bliver behandlet politisk af en, som åbenbart fatter hvad det handler om. Cool!

    Jeg har prøvet at forklare problemet med softwarepatenter i en del år – og det har været svært. Jeg er dog landet på, at den nemmest forklaring på hvorfor disse patenter er problematiske er denne: patenter handler om at beskytte kvalitetsopfindelser.

    Dette kvalitet er dog sindsygt svært at fastlægge på områder, hvor innovationen går stærkt. Derfor er et internet-link måske super innovativt ved første syn, men senere dybest set en automatisk sidehenvisning – og vigtigst af alt en meget benyttet automatisk sidehenvisning. I Europa er et internetlink (en URL) patenteret – og det patent brydes hver evige eneste sekund, fordi “opfindelsen” er både så elementær og smart, at man ikke kan have et internet uden. Men det er altså svært at forlods afgøre, hvornår noget er kvalitetsmæssigt godt nok til at blive patenteret, og samtidig ikke er så simpelt (det er jo tit det de mest geniale ting er), at det vil ødelægge al innovationen “ovenpå” på opfindelsen. Derfor er ophavsret altså ret smart – da den tildeles “automatisk”, og stadig er så fleksibel ifht innovation ovenpå den oprindelige opfindelse, at det burde være alt rigeligt.

    At prøve at gøre sagen klarere ved at bruge new speek og kalde et softwarepatent for en computerimplementeret opfindelse er bare langt ude. For hvilket stykke software er ikke implementeret til at køre på en computer?

    Så kæmp mod softwarepatenterne, så vi kan blive rige på rigtig innovation i stedet (altså på det som vores software bringer af praktisk nytte – ikke på softwaren selv)

    MVH
    Frederik

Efterlad en kommentar