Boykot af vodka er ikke nok

Rainbows for Russia - Heavens complementing my pride flag in the stands

Rainbows for Russia – Heavens complementing my pride flag in the stands

Jeg skulle til fodbold kamp mellem FC Zenit og FC Nordsjælland. Da Rusland i juni vedtog lovgivning mod “propaganda” for homo- og biseksualitet ville jeg tage et Prideflag i støtte for de russiske LGBTI’er, som rammes af loven, der er med til at blåstemple diskrimination og forfølgelse af dem i Rusland. Jeg håbede, at det ville blive set af de russiske tilskuere på station eller i fjernsynet.

Jeg annoncerede ideen på min Facebook side og spurgte om der var nogen, som havde et flag jeg kunne låne. Sabaah meldte sig straks på banen med tilbud om lån af et flag. Da det viste sig, at Sabaah allerede havde lånt sit flag ud, trådte Men’s Shop til og gav til flag til formålet. Se også deres side på Facebook. Tusind tak!

Foreningen Sabaah har til formål at skabe et socialt fællesskab om det at være homo-, bi- eller transseksuel med anden etnisk baggrund end dansk. Sabaah arrangerer en lang række aktiviteter, og du  holde dig opdateret hos Sabaah på Facebook.

*****

Berlingske bragte den 1. august mit første læserbrev, som I også kan finde her:

BARER I KØBENHAVN HAR BOYKOTTET RUSSISK VODKA som reaktion på den russiske lov mod propaganda over for umyndige for »ikke-traditionelle seksuelle relationer« mere mundret, homo- og biseksualitet. Lovgivningen er bekymrende, fordi den giver carte blanche til forfølgelse af LGBTI-organisationer (lesbisan, gay, bisexsual, trans og intersex personer). Se også blog post af aktivist Peter Thatchell i UK Huffington Post.

BOYKOT AF RUSSISK VODKA er ikke nok. De embedsmænd og politikere, som er med til overtrædelse af menneskerettigheder og nedbrydning af civilsamfund og demokrati, skal rammes. Allerede nu forfølges og tortureres særligt unge bøsser i Rusland. Derfor tog jeg regnbueflaget med til FC Zenitfodboldkampen. Sankt Petersborg var en af de første russiske regioner, der vedtog lovgivning mod homoseksuel propaganda. Hvis kampen blev spillet i Sankt Petersborg, ville mit flag være strafbart. FC Zenits fans har også stillet krav om ingen sorte eller homoseksuelle spillere i klubben.

LGBTI-MILJØET er ofte en udsat minoritet. Et nemt valg til syndebuk. Derfor er det rigtigt at gøre opmærksom på LGBTI-forfølgelsen i Rusland, hvis ikke vi glemmer det større problem: Putin ønsker nemlig en stærk statsmagt tæt knyttet til den russisk ortodokse kirke. Putin ønsker hverken vestlig liberalisme eller et »dekadent demokrati«. Putin mener, det er legitimt at slå ned på dem uden for hans samfundsideal eller politiske modstandere. To medlemmer af Pussy Riot sidder stadig fængslet efter indspilning af en musikvideo i en kirke i protest mod kirkens støtte til Putin.

MYNDIGHEDER GENNEMFØRER SELEKTIVE administrative, skattemæssige og politimæssige aktioner mod politiske modstandere. Borgmester- og præsidentkandidat Alexei Navalny er begyndt at vakle, efter at han fik seks års fængsel. En dom, som er blevet internationalt kritiseret. Putin kræver, at NGOer, der modtager udenlandsk støtte, skal registrere sig som »udenlandske agenter«.  Især de, som arbejder for menneskerettigheder, er blevet idømt høje bøder, der truer med at lukke og slukke dem.

I SIDSTE ENDE ødelægges muligheden for et progressivt russisk civilsamfund. Ved vedtagelsen af NGO-lovgivningen sidste år kritiserede EU den. I år vedtog EUs udenrigsministre retningslinjer for at sikre, at alle EU-diplomater skal arbejde for ligestilling i forhold til borgerrettigheder herunder med særligt fokus på LGBTI-personers rettigheder uden for EU.

HVAD KAN EU gøre mere? EU bør gå videre med sanktioner mod de personer, som undertrykker menneskerettighederne i Rusland. Et stærkt europæisk svar med målrettede sanktioner organiseret, som den amerikanske Magnitsky-lov, der rammer embedsmænd og politikere involveret i den amerikanske advokat Magnitskys død i russisk fængsel.  De er nu forhindret indrejse til USA og adgang til deres amerikanske ejendom.

BOYKOT AF VODKA ER IKKE NOK. EU skal stå sammen og turde reagere. EUs udenrigsansvarlige Catherine Ashton og EUs udenrigstjeneste skal fortsat prioritere menneskerettigheder og sikre, at samarbejdet ikke går op i gas og handel. EU skal bruge sin politiske magt for at gøre en reel og fremadrettet forskel.

*****

Ashton statement on LGBTI rights in Russia, 20 June 2013.

 

Efterlad en kommentar