Sikre skoleveje er noget mange forældre ønsker, og især på Islands Brygge, hvor jeg bor.

Under kommunalvalgkampen blev jeg kontaktet af en bekendt fra studietiden, som har børn i Skolen på Islands Brygge vedr. krydset Halfdansgade/Artillerivej, hvor overgangstiden for fodgængere og børn er meget kort: 9 sekunder om morgenen lige omkring klokken 8 når børnene er på vej i skole, desuden havde det ikke været muligt at få etableret en skolepatrulje.

Jeg spurgte i juni 2018 om praksis for lyssignaler ved “skoleveje” og særligt krydset Halfdansgade og Artillerivej. Målrettet tilpasning af signaler er nu teknisk muligt, men særtilpasninger af konkrete signalanlæg vil ofte kræve bekostelige omprogrammeringer. Dertil kommer, at vilkårene i ”Lov om Ørestad” bl.a. er, at kommunen skal tilsigte en nogenlunde ligelig trafikal fordeling mellem Ørestads Boulevard og Artillerivej, fx. 60/40 procent til hver. Men forvaltningen efter dialog med en forældregruppe fra skolen om utilfredshed med indstillingerne på krydset valgt i februar 2018 at give 15 sekunders grønt til fodgængere hvert 70. sekunder i morgenmyldretiden fremfor som tidligere to gange 9 sekunder hver 80. sekunder.

Lov om Ørestad ser ud til at sætte bremse for hvor fodgængervenlig vi kan gøre Artillerivej, da der er krav om ligelig fordeling af bilerne mellem den og Ørestads Boulevard. Den fortolkning af loven vil jeg gerne se om man kan udfordre, og ellers vil jeg tage spørgsmålet op med lokale medlemmer af og kandidater til Folketinget.

Nedenfor kan du læse mine spørgsmål til forvaltningen og de svar, som jeg fik.

Email af 25. Juni 2018

Kære TMF

MB Karen Melchior vil gerne have følgende spørgsmål besvaret:

• Hvad er forvaltningens praksis for indstilling og styring af trafiklys på strækninger, der er udpegede som sikre skoleveje?
• Understøtter lyssignalerne sikkerheden på skolevejene ved at prioritere en god og sikker trafikafvikling for cyklisterne, på de tidspunkter hvor børnene ankommer til og forlader skolerne, eller er biltrafikken prioriteret højere end cyklisterne?
• Hvad er begrundelsen for den relativt korte tid, der er grønt for fodgængere til Islands Brygge Skole, i krydset Halfdansgade/Artillerivej?

Svar email af 4 juli 2018 fra

KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Byens Anvendelse

Forvaltningens praksis for indstilling og styring af trafiklys på strækninger, der er udpegede som sikre skoleveje

I Københavns Kommune har vi ikke udpeget bestemte veje og kryds som sikre skoleveje, og vi anser derfor alle kryds i byen for at være potentielle skoleveje, da der bor skolebørn i alle dele af København.

Forvaltningens praksis for indstilling af trafiksignaler tager udgangspunkt i Vejreglerne, og følger de servicemål og principper for prioritering af trafikken, som er beskrevet Administrationsgrundlag for Trafikledelse, som blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 22. september 2014: https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/22092014/edoc-agenda/33bc2b7c-6b78-4614-980f-501b18142d74/ac1d2060-adf7-4b66-933d-f98cfc386b75

Understøtter lyssignalerne sikkerheden på skolevejene

I forhold til særlig målrettet tilpasning af signaler til skoletrafikken, så er det først blevet teknisk muligt indenfor de allerseneste år. Særtilpasninger af signaler kræver ofte en bekostelige omprogrammeringer af de konkrete signalanlæg. Derfor vil signalerne blive opdateret efterhånden som signalanlæggenes styringssoftware (”signalprogram”) alligevel skal tilpasses og opgraderes. Det er ikke ved alle skoler, at det vil give mening at justere signalerne til skoletrafikken, men når vi konkret vurderer trafikken ved den enkelte skole, så er muligheden for at tilpasse signalerne, et af de redskaber vi kigger på.

Kort grønttid for fodgængere til Islands Brygge Skole, i krydset Halfdansgade/ Artillerivej

Specifikt i forhold til Artillerivej, gælder der helt særlige forhold. Ørestads Boulevard er anlagt på fredet areal med dispensation under vilkår forankret i ”Lov om Ørestad”, hvor der henvises til den oprindelige ”Helhedsplan for Ørestad”. Disse vilkår er bl.a., at Københavns Kommune ikke må presse hovedparten af biltrafikken fra Artillerivej over på Ørestads Boulevard, men skal tilsigte en nogenlunde ligelig fordeling. Det kunne f.eks. være op til 60% på Ørestads Boulevard og 40% på Artillerivej. Det betyder, at prioriteringer i trafikken ikke må resultere i, at bilister flyttes fra Artillerivej til Ørestads Boulevard, hvilket giver begrænsede muligheder for at prioritere cyklister på bekostning af biltrafikken.

Ved etableringen af krydset ved Halfdansgade, blev der lavet en samordning med krydset ved Njalsgade. I myldretiden om morgen og eftermiddag har signalet et 80 sekunders signalomløb (man skal maksimalt vente 80 sekunder inden det bliver ens tur – næste grønt), mens det i dagsprogram køres i 70 sekunders omløb.

For at give fodgængere kortest muligt ventetider, havde forvaltningen i myldretiden valgt at halvere omløbstiden til 40 sekunder ved Halfdansgade, sådan at der blev givet 9 sekunders grønt to gange i et omløb, vurderingen var, at dette var den bedste service for fodgængere.

Efter dialog med en forældregruppe fra skolen om utilfredshed med denne indstilling, valgte forvaltningen dog i februar i år at indkoble dagsprogrammet, med 70 sekunders omløb, i morgenmyldretiden. I dette program gives der 15 sekunders grønt til fodgængere, men kun én gang i et omløb. Forvaltningen har således forsøgt at finde en løsning, der giver længere grønttid til fodgængere, men på grund af det ovennævnte hensyn til Ørestads Boulevard, er mulighederne begrænsede.