FREMAD! Tør vi, kan vi.

Fremad  er Radikale Venstres udspil med visioner, værdier og konkrete forslag til, hvordan vi sammen skaber et grønnere, friere og stærkere Danmark. Det blev lanceret lige inden landsmødet 2018, og du kan finde det i en PDF på Radikales hjemmeside. Jeg ville gerne dele det med dig direkte på nettet og her på min hjemmeside. Teksten er tilpasset fra PDF’en, men er sekretariatet og Folketingsgruppens. Jeg har tilføjet lidt uddybende links til f.eks. vores klima og energiudspil samt vores ligestillingsudspil. Det er markeret med kursiv.

Glæder mig til at høre hvad du tænker og til at føre Danmark fremad sammen med dig.

Kh Karen

DANMARK HAR BRUG FOR EN NY RETNING

Nu er det alvor. Det næste valg afgør, hvordan fremtidens Danmark skal se ud. Radikale Venstre kæmper for et grønnere, friere og stærkere Danmark. Her finder du svar på hvordan vi konkret vil skabe det.

Radikale Venstre har alle dage været en fremaddrivende kraft, når konservative kræfter har forsøgt at sætte vores samfund i stå. Og en bølgebryder, når politiske kræfter har forsøgt at piske folkestemninger op og splitte befolkningen. En bevægelse, der i mere end 100 år har forandret Danmark. I troen på at i morgen kan blive bedre end i går. På at udsyn giver indsigt. Og på at Danmark skal være det bedste land for alle medborgere. Nye som gamle. Vi har altid lyttet til tidernes skiften og søgt samarbejdet med dem, der ligesom os vil et grønnere, friere og stærkere Danmark.

For en forandringsbevægelse som Radikale Venstre er det naturligt at starte med, hvordan vi vil bringe Danmark fremad gennem uddannelse, grøn omstilling og udvikling. Her begynder vi.

Herefter giver vi svar på, hvordan vi skaber ægte tryghed med fremtidens velfærd, som giver lige muligheder og frihed til forskellighed. For at modvirke splittelsen og bevare tilliden til hinanden giver vi svar på, hvordan vi lever sammen – ligestillet uanset køn, baggrund eller religion.

Vi kan ikke alene, og vi er ikke alene. Danmarks fremtid afgøres i høj grad af, hvordan vi løser de problemer, vi kun kan løse sammen med andre. Det har naturligvis sit eget afsnit.

Til sidst svarer vi på, hvordan vi vil lede Danmark fremad på en måde, der kan gøre os fortjent til befolkningens tillid.

Danmark forandrer sig. Verden forandrer sig. Men vi kan selv bestemme, hvad vi forandrer os til.

I dag må vi sande, at nej til fremtiden er et fattigt svar i en verden, hvor det eneste konstante er forandring. For de kampe, vi opgiver på forhånd, vinder vi aldrig.

Lad os tage vores skæbne i egne hænder. Sige ja frem for nej. Finde rigtige løsninger på virkelige problemer.

Tør vi, kan vi. Fremad!

GRØNNERE FRIERE STÆRKERE DANMARK

Danmark er et fantastisk land. Tænk bare på alt det, vi har skabt sammen: Gratis uddannelse til alle. Grøn omstilling i verdensklasse. Et trygt og  eksibelt arbejdsmarked. Et velfærdssamfund hele verden kigger til.

Sådan er det ikke bare blevet. Sådan har vi kæmpet os til, at det skulle være. Sammen. Det er vi stolte af.

Derfor står vi fast på de værdier, der har bragt os til, hvor vi er i dag. De har vist sig leve- og modstandsdygtige over årtier. Ja sågar århundreder. Så de er helt sikkert også stærke nok til at bringe os videre. Fremad.

VI TROR PÅ FRIHED

Vi tror på, at alle mennesker er lige meget værd og fortjener friheden til at leve, som de vil. Derfor siger vi fra, når Christiansborg vil bestemme, hvad tøj vi må gå i, hvor vi må bo, og bevidst lader dobbeltstraf og børnefattigdom ramme særlige befolkningsgrupper.

Vi siger også fra, når politikere former vores skole, hospitaler og ældrepleje i det billede, at vi alle er – og skal være – ens. Vores frihed er både friheden fra tvang og friheden til forskellighed.

VI TROR PÅ MULIGHEDER

Vi tror på, at alle skal have mulighed for at gøre deres drømme til virkelighed. Børns baggrund må aldrig afgøre deres fremtid.

Derfor siger vi fra, når flygtningebørn isoleres i en uværdig tilværelse. Når børn fra bestemte boligområder tvinges gennem stopprøver i børnehaveklassen.

Og når der spares på uddannelse i hele landet, så vores muligheder bliver afhængige af, hvor vi bor.

VI TROR PÅ FREMTIDEN

Vi tror på, at i morgen kan blive bedre end i går. Hvis vi vil. Derfor siger vi fra, når alvorlige udfordringer som klimaforandringerne ikke bliver taget alvorligt. Når frygten fortrænger ambitionerne og dermed reducerer politik til et spørgsmål om at passe på det, vi har.

Vi er ikke blevet et fantastisk land ved at stå stille, men ved til enhver tid at række ud efter mulighederne for at gøre fremskridt til glæde for de mange og ikke kun de få. Tør vi, kan vi skabe et grønnere, friere, stærkere Danmark.

HVORDAN BRINGER VI DANMARK FREMAD?

De friheder og muligheder, vi har i dag, er skabt af vores forgængeres handlinger og mod. Men hvilket Danmark ønsker vi at give videre til vores børn og børnebørn?

Vi tror på, at vejen til fremtiden er brolagt med uddannelse, grøn omstilling og en økonomisk politik, der giver overskud til konstant at videreudvikle det Danmark, vi elsker.

Ruller vi ærmerne op frem for at melde hus forbi. Tager vi hinanden i hånden frem for at knytte næven. Løfter vi blikket frem for at lukke øjnene for virkelighedens problemer. Så kan vi skabe præcis det Danmark, vi ønsker for os selv, vores børn og deres børn.

UDDANNELSE HELE LIVET

I Danmark ved vi, at det er vigtigt at få en uddannelse for at skabe sig et godt liv. Uddannelse er mere end bare vejen til et job.

Uddannelse har værdi i sig selv. Det skulle man tro, der var bred enighed om.

Alligevel har man siden 2016 behandlet uddannelse som en brønd, man kunne hente ressourcer i, når man lige stod og manglede på andre områder. Sådan gik det til, at vi fik et uddannelsesloft.

Det har gjort os til et fattigere samfund. Og det er den helt forkerte vej at gå i en verden, hvor vi har stadigt mere brug for den rigdom, uddannelse kan give os.

Derfor drømmer vi om et Danmark, hvor uddannelse ikke er noget, vi dræner, men noget vi sammen værner om.

Noget vi lader vores unge vælge af lyst og ikke efter kalkyle. Og noget vi gør det muligt for alle at få del i.

Over hele landet. Gennem hele livet.

Vi vil kæmpe for at alle har adgang til gode uddannelser

Vi vil stoppe de årlige 2 pct.-besparelser på uddannelserne, som giver færre lærere til eleverne, og som især går ud over de små uddannelser i landdistrikterne.

Vi vil give alle unge et tilbud om ungdomsuddannelse i nærheden af, hvor de bor – ved at sikre ressourcerne til det og ved at give regionsrådene ind ydelse på den geografiske uddannelsesdækning.

Vi vil oprette  flere studiepladser på de videregående uddannelser udenfor de største byer. Mindst halvdelen af nye studiepladser på de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser skal oprettes her.

Vi vil give alle mulighed for at uddanne sig gennem hele livet

Vi vil give alle danskere en uddannelseskonto og reel mulighed for at uddanne sig undervejs i livet. Man indbetaler til kontoen, ligesom man indbetaler penge til ferie, og man kan frit bruge pengene på at uddanne sig – med eller uden SU.

Vi vil give studerende adgang til nogle år på arbejdsmarkedet efter en bacheloruddannelse. Det skal være muligt at tage sin kandidatuddannelse på deltid, og man skal ikke miste retten til at vende tilbage til sit studie efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Vi vil gerne uddannelsesloftet, som gør det vanskeligt at udvikle sig og skabe sig nye muligheder i livet.

Vi vil gøre nysgerrighed og fordybelse til de bærende søjler på uddannelserne

Vi vil give alle gymnasier lov til at droppe karaktererne i 1.g. og igangsætte forsøg med færre karakterer i 2.g. og 3.g. Så nysgerrighed og fordybelse kan få mere plads.

Vi vil skabe et nyt optagesystem, som fremmer de høje ambitioner, men uden at ensrette. Derfor skal karakterer betyde mindre og nye optageformer indføres på de videregående uddannelser.

Vi vil give de studerende på videregående uddannelser mere tid med kvali cerede undervisere og forskere – ikke kun til forelæsninger, men også feedback og holdundervisning. Det kræver investeringer fremfor besparelser.

Vi vil sikre plads til dannelse, oplysning og kreativitet i vores samfund

Vi vil sikre, at alle får adgang til et levende og rigt kulturliv, der gør os klogere på os selv og hinanden. Derfor vil vi afskaffe de systematiske besparelser på kulturområdet og arbejde for, at kulturlivet får friheden tilbage til udvikle, inspirere og provokere os – i sikker armslængde fra politiske indgreb.

Vi vil styrke folkeoplysningen, højskolerne og de frie institutioner, der holder vores demokratiske idealer i hævd. Det omfatter også vores Public Servicemedier, som skal styrkes markant, og som ikke blot skal levere nyheder på radio og tv, men som også skal kunne skabe debat, formidle kunst og kultur og binde os sammen som aktive og oplyste borgere i vores demokrati.

ET GRØNT DANMARK DER LEDER VERDEN

Er du bange for, at vi ikke gør nok for at bekæmpe klimaforandringerne, og at vores børn kommer til at betale prisen? Så er du ikke alene. Oven på den varmeste sommer, vi nogensinde har målt, må klimaforandringernes alvor være gået op for alle. Også for dem, der stadig tvivler på, om forandringerne er menneskeskabte.

Vi er stolte af Danmarks grønne omstilling. Og vi har en stor andel i, at vi om få år har et rent Danmark på grøn energi.

Mange rystede på hovedet, da vi for årtier siden turde drømme stort og sætte kursen mod en 100 pct. grøn energisektor. Med energiforligene fra 2012 og 2018 når vi i mål. Nu er tiden kommet til næste skridt.

Vi drømmer om et Danmark med et giftfrit landbrug, der leverer god og grøn mad til Danmark og resten af verden. Et dansk landbrug, der bliver sundt igen. Både økonomisk og i forhold til klimaet og vores natur. Og vi drømmer om en grøn transport, hvor vi erstatter alle de forurenende biler med alternative grønne transportformer.

Lad os hæve den grønne overligger. Og skabe et grønt Danmark, der igen leder verden.

Vi vil holde fast i de høje ambitioner for klimaets skyld

Vi vil hæve ambitionerne for Danmarks samlede CO2-reduktion, så vi opnår en reduktion på 60 pct. i 2030.

Vi vil sikre, at Danmark i 2030 har både 100 pct. grøn strøm og varme, så det er grøn energi, du bruger, uanset om du tænder for stikkontakten eller radiatoren.  Du kan læse mere i vores klima- og energiudspil Klima 2030 – Et grønt Danmark, der leder verden, der bringer Danmark helt i front på det grønne område.

Vi vil skabe en klimabalance mellem landbrug og natur

Vi vil udtage 1/3 af de nuværende marker fra dyrkning inden 2050. Til gavn for klimaet, naturen, og biodiversiteten. De resterende 2/3 landbrugsjord skal udvikles til i 2050 at være et giftfrit, klimavenligt og cirkulært landbrug, der fremstiller gode, grønne og sunde fødevarer.

Vi vil gøre det nemt og attraktivt for landmænd at give naturen gode forhold, bl.a. gennem tilskud til lærkepletter og naturstriber.

Vi vil værne om dansk landbrugs styrker: Økologi og højkvalitetsprodukter.

Vi vil gøre bilparken grøn

Vi vil have, at elbiler og andre biltyper på vedvarende energi skal være det oplagte valg for mange flere og sikre, at vi når 1 mio. elbiler i 2030. Vi vil lave en gennemgribende ændring af den danske registreringsafgift til en teknisk afgift, hvor bilerne beskattes efter deres CO2-belastning.

Vi vil stoppe salget af nye benzin- og dieselbiler i 2025. Det skal ske gennem beslutning om dette i EU og ved at forberede de danske forbrugere på omstillingen. Målet er, at ingen nye biler i EU skal have en forbrændingsmotor i 2030.

Vi vil lave en plan for at få alle offentlige køretøjer til at køre på vedvarende energi, så busser, skraldebiler og hjemmepleje stopper med at køre rundt og forurene.

Vi vil bygge bæredygtigt

Vi vil fremme, at der bygges mere i træ, fordi træ ikke skader klimaet nær så meget som fx beton. Det vil også føre til, at  flere træer plantes, og træer binder CO2.

Vi vil genanvende al beton. Cementproduktion alene står for ca. 5% af de menneskeskabte CO2-udledninger. Derfor vil vi kræve, at genanvendt beton, hvor det er muligt, skal erstatte ny beton i nybyggeri.

Vi vil have cirkulært byggeri, hvor langt flere byggematerialer genbruges.

Vi vil indføre i bygningsreglementet, at der skal ske en ressource-screening inden bygninger nedrives, og vi vil fremme, at genanvendte byggematerialer certi ceres, så det er trygt at bruge dem igen.

RENT VAND OG LEVENDE NATUR

Det er sjældent, at man kan drikke rent vand uden giftstoffer fra hanen. Det kan vi i Danmark.

Vi må aldrig blive et land, hvor vi er nødt til at drikke vand fra flaske.

Eller et land, hvor vi må overveje om den mad vi spiser, og det tøj, vi går i, er fuld af kemikalier. Om den luft, vi indånder på cyklen, er ren.

Vi regner med, at der er styr på tingene i Danmark. Sådan er det bare ikke altid. Stadig flere historier om forurenede drikkevandsboringer dukker op. Og over 3.000 danskere dør for tidligt hvert år som følge af luftforurening.

Vi vil et grønnere Danmark. Vi vil af med den forurenende transport i vores store byer. Og vi vil udvikle vores natur.

Dårlig landbrugsjord skal blive til god natur, der får plads til at vokse sig større, rigere og mere levende.

Vi vil altid have rent vand i hanerne og ren luft omkring os

Vi vil gennemføre en drikkevandshandlingsplan, så der ikke sprøjtes oven på vores drikkevand. Og så vi tjekker vores vand for de skadelige stoffer , vi ved, der er blevet brugt i landbruget.

Vi vil indføre renluft-zoner, så der er færre skadelige stoffer  i luften lige der, hvor der er mange mennesker.

Vi vil fremme elbiler og andre biltyper på vedvarende energi, så både klimaet og luften omkring bilerne bliver renere.

Vi vil sikre, at Danmark også fremover har vild natur og uspolerede kyster

Vi vil oprette 10 nye nationalparker, så naturen får sammenhængende områder til fri udfoldelse.

Vi vil holde de danske kyster fri for byggeri, så de uspolerede kyster forbliver et gode, som alle har adgang til.

VI VIL GENANVENDE OG BLIVE ET LAND UDEN AFFALD

Vi vil genanvende al affald. Vi vil stoppe, at der bygges nye forbrændingsværker i Danmark og i stedet hæve målene for genanvendelse af affald gradvist, så vi opnår, at 100 pct. af vores affald konverteres til nye ressourcer i 2050.

Vi vil iværksætte en plasthandlingsplan. Som første skridt skal maksimalt tre typer af emballage-plastik være tilladt. Det gør genanvendelse lettere. På sigt skal al plastik genanvendes.

Vi vil bekæmpe affald i naturen ved at indføre pant på flere produkter.

Vi vil gøre det lettere for virksomheder at genanvende ressourcer. En taskforce for cirkulær økonomi skal rydde op i uhensigtsmæssig lovgivning og inspirere virksomheder til øget genanvendelse.

ET DANMARK I UDVIKLING

Vi kender alle øllen fra Carlsberg, pumperne fra Grundfos, medicinen fra Novo og vindmøllerne fra Vestas. Alle som en er de undfanget i visionære danske hoveder, forædlet af dygtige danske hænder og mangfoldiggjort globalt med stor succes. Nu er tiden kommet til at udvikle næste generation af globale, danske vindervirksomheder.

Det kræver, at vi har uddannelser af høj kvalitet, som er tilgængelige for alle, og som giver mennesker muligheder. Det kræver, at vi gør mere for dem, der skaber ny værdi for Danmark: Vores iværksættere. Og det kræver, at vi er mennesker nok på arbejdsmarkedet til at bringe Danmark fremad.

Engang bøvlede vi med handelsbalance, statsgæld og uoverstigelige offentlige underskud. Nu er problemet et andet: Vi er ikke nok til at løfte opgaverne. Før frygtede vi den stigende arbejdsløshed ville koste os jobbet. Nu frygter mange, at arbejdet vokser os over hovedet.

Det kan vi som samfund ikke holde til. Derfor skal vi ska e de mennesker, Danmark har brug for. Så der er læger, SOSU’er og pædagoger nok til at skabe den velfærd, vi har brug for. Og så vores virksomheder kan fortsætte med at præge verden og sørge for, at flere får del i den økonomiske fremgang.

Virksomhederne har for længst set mulighederne i FN’s verdensmål, som en gigantisk mulighed for at leve godt af at gøre godt, når hele verdens udviklingsplan skal gøres til virkelighed. Det arbejde skal have hele samfundet bag sig.

Vi vil sørge for, at der er mennesker til at tage fat og finansiering til det, vi vil

Vi vil tage ansvar for, at der føres en sund, økonomisk politik i Danmark, som giver råd til både velfærd og investeringer i uddannelse og grøn omstilling. Uden at regningen efterlades i hverken børneværelset eller klasseværelset. Med vores 2030-plan viser vi, at vi har økonomien til at gøre det, vi foreslår. Det er et spørgsmål om vilje.

Vi vil give bedre mulighed for, at mennesker fra udlandet kan udfylde de huller på arbejdsmarkedet både i den private og den offentlige sektor, som vi ikke selv kan fylde. Vi vil nedsætte beløbsgrænsen, som bestemmer hvilke faggrupper, det er muligt at hente. Vi vil gøre det let for virksomheder, der er godkendt og har ordnede forhold at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Vi vil belønne arbejde mere. Vi vil gennemføre en stor omlægning af vores skattepolitik, der  ytter mindst 10 mia. kr. fra arbejds- og erhvervsskatter over på primært grønne og sundhedsfremmende afgifter.

Vi vil ændre vores tilbagetrækningssystem, så det afspejler, at vi lever længere og længere, men er forskellige. De, der er nedslidte skal have en tidligere og værdig afgang fra arbejdsmarkedet. De, der kan, skal blive nogle måneder længere blandt kollegerne på jobbet, så vi kan investere mere i deres børn og børnebørns fremtid.

Vi vil investere i dem, der skal skabe fremtidens Danmark

Vi vil afsætte 1 mia. kr. ekstra hvert år – en fremtidsmilliard – til at investere massivt i uddannelse, så hver generation bliver bedre uddannet og får flere muligheder.

Vi vil give bedre vilkår og afsætte flere midler til forskning, særligt den frie forskning, som danner grundlag for fremtidens landvindinger, der skaber en bedre verden.

Vi vil give små og mellemstore virksomheder bedre mulighed for at investere i forskning og udvikling, fx ved at forhøje forskningsfradraget, så beskatningen af forskningsaktiviteter lempes.

Vi vil hjælpe gode ideer på vej og understøtte innovation

Vi vil styrke iværksætterkulturen i Danmark, så flere bliver i stand til at starte egen virksomhed. Vi vil fremme, at børn i skolen stifter bekendtskab med iværksætteri, og vi vil bl.a. oprette en pulje til mikrolegater til studerende, som har en god forretningsidé.

Vi vil understøtte de stærke og kreative iværksættermiljøer, vi allerede har. Vi vil afsætte midler til, at de kan udvikle sig og få flere med, bl.a. gennem mentorprogrammer for nye iværksættere.

Vi vil gøre det muligt for anpartsselskaber at ska e sig  nansiering gennem aktiebaseret crowdfunding, så iværksættere med mindre startkapital end 500.000 kr. også kan anvende o entlig crowdfunding.

Vi vil tiltrække talent udefra. Vi vil lade internationale iværksættere med egen startkapital på minimum 500.000 kr. få adgang til at starte virksomhed i Danmark. I første omgang for en periode på to år.

Vi vil gøre Danmark til verdens grønne startup-nation. Vi vil gøre Danmark til et grønt testlaboratorium og udbyde problemer, hvor vi er klar til at investere offentlige kroner i nye løsninger, og hvor vi kan tilbyde støtte fra myndigheder, virksomheder og universiteter.

Vi vil skabe en ny grøn underskov af dygtige og innovative små fødevareproducenter. Derfor vil vi forbedre vilkårene for at sætte gang i småproduktion, bl.a. ved at tilrette regler, så de i højere grad tilgodeser de små producenter og ved at yde støtte, som gør det muligt for fødevareiværksættere at gøre den gode idé til virkelighed.

HVORDAN SKABER VI ÆGTE TRYGHED?

Fremtidens velfærd skal være nærværende, personlig og mangfoldig. Vi er ikke ens. Alt for længe er dygtige medarbejdere blevet tvunget til at fokusere mere på love, regler og skemaer end på borgerne foran dem. Velfærden skabes ansigt til ansigt.

Vi vil tage et opgør med stadig større standardisering og centralisering. Ægte velfærd kommer ikke på samlebånd, men i samspil mellem borgerne og de kvali cerede og motiverede medarbejdere.

Fremtidens velfærd skal bygges på et opgør med overstyring og kontroltyranni. Menneskers forskelle og styrker skal sættes i centrum.

Principper for velfærd

Velfærden skal være mangfoldig. Det kræver frirum til, at institutioner og medarbejdere lokalt kan skræddersy velfærden til de borgere, de møder, fremfor ens standarder for alle.

Velfærden skal måles i gode liv, på oplevelse og resultater hos borgeren. Ikke i regneark, antal minutter brugt pr. patient eller antal bade pr. plejehjemsbeboer.

Grønthøsterbesparelser skal erstattes af viljen til at prioritere og modet til at gøre vores velfærdsinstitutioners budgetter mere fleksible, så velfærden kan udvikles og sættes fri.

Velfærden skal skabes sammen med dem, det handler om: borgere, patienter, frivillige, virksomheder. Alle skal ses som kilder til inspiration til at skabe en bedre velfærd.

Medarbejderne skal have frihed til at tænke og handle selv. Procedurer og bureaukrati, som skaber flere problemer, end de løser, skal væk.

Velfærden skal udformes efter et nærhedsprincip, hvor politikere og forvaltning altid spørger, om en beslutning lige så godt – eller bedre – kunne træ es lokalt af medarbejderne og deres ledere sammen med borgerne.

EN GOD START PÅ LIVET FOR ALLE BØRN

Det gode børneliv er fuld af leg, omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra voksne.

I de første 1.000 dage summer børn af nysgerrighed og iver efter at udforske og lære.

Hvis de vel og mærke bliver opmuntret til det. Ellers risikerer de at miste troen på sig selv og stå uden for fællesskabet. Måske for resten af livet.

Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at blive mødt af spørgsmål og ved at eksperimentere. Det kræver, at der er voksne nok i vores vuggestuer og børnehaver, at de er veluddannede og har friheden til at gøre det, der giver mening. Dét vil vi sørge for.

Alle børn skal have en god start på livet.

Vi vil give alle børn en god hverdag  i et dagtilbud af høj kvalitet

Vi vil ansætte 4.500 flere pædagoger, så der er mindst 2 pædagoger og 1 medhjælper pr. 10 vuggestuebørn og pr. 19 børnehavebørn.

Vi vil give alle børn uddannede voksne: I løbet af de næste 10 år vil vi give alle dagplejere en relevant grunduddannelse, fx som pædagogisk assistent.

Vi vil give alle børn nærværende voksne og udforskende læringsmiljøer ved at efteruddanne, der hvor børnene er, fx gennem video og observation.

Vi vil gøre pædagoguddannelsen bedre med flere timer og mere praksis. Vi vil tiltrække flere mænd til vores vuggestuer og børnehaver.

Vi vil udvikle fantastiske legepladser, som taler til børnenes skabertrang, fx byggelegepladser.

Vi vil prioritere en tidlig indsats og omfattende hjælp til udsatte familier

Vi vil hjælpe udsatte familier, som har brug for en hjemmepædagog til at bygge bro mellem hjem og institution, allerede inden barnet starter i vuggestue.

Vi vil sætte skub i at investere i tidlig indsats ved i 2020 at hjælpe alle børn, der fødes af forældre, hvor den ene har været anbragt, med den bedst mulige indsats uden skelen til omkostningerne – og følge børnene for at dokumentere, hvordan den tidlige investering virker.

EN SKOLE FOR BØRN MED MOD PÅ LIVET

I Danmark lærer vi vores børn at tænke selv og sige deres mening højt. I en skole som er åben for alle uanset, hvem du er, og hvor du kommer fra. Det er vi stolte af, og det vil vi værne om.

Derfor lytter vi når skoleledere, lærere og forældre fortæller os, at detailstyringen og ensretningen fra Christiansborg har taget overhånd.

Vi ønsker en fri folkeskole, fordi den gode skole skabes lokalt.

Vi er også klar til at tage fat, når vi oplever, at grundlaget for den skole, vi ønsker, smuldrer. Test, trit og retning er gået for vidt. Senest når nogle børn skal mødes af stopprøver i børnehaveklassen – det er skadeligt for børnene.

Børn skal have lov at være børn.

Vi ønsker ikke en skole, der uddanner på samlebånd og putter vores børn ned i de samme små kasser. Nej. Vores skole giver børnene tillid til deres egne muligheder. Tager afsæt i og dyrker deres forskellighed. Meningen er at danne eleverne til demokratiske borgere i fællesskab.

Vi har også langt højere ambitioner for vores lærere. Læreruddannelsen er en af de vigtigste, der findes. Derfor skal den også være en af de mest attraktive.

Vi vil skabe en skole, der er åben mod verden og har plads til forskellighed

Vi vil tilføre 1 mia. kr. ekstra til folkeskolen som et varigt ressourceløft. Midlerne skal gå ubeskåret til folkeskolen og uden bindinger, så midlerne kan bruges der, hvor de gør mest gavn. I erkendelse af, at ressourcerne i dag er for få.

Vi vil have, at børnene har en varieret skoledag og fastholde skolerne på deres forpligtelse til at gøre skolen åben, så eleverne er ude af skolen som en del af hverdagen, gerne en hel dag om ugen.

Vi vil give skolerne frihed til på deres egen måde at indfri ambitionerne om den åbne skole. De timemæssige bindinger på den understøttende undervisning skal væk, men ressourcerne skal fastholdes.

Vi vil en skole, som tager afsæt i børnene og ikke omvendt

Vi vil afskaffe de nationale test og droppe planerne om stopprøver

i børnehaveklassen på skoler med en bestemt elevsammensætning. Undervisningen kan kun tage afsæt i børnene, hvis test og prøver ikke trækkes ned over skolerne fra oven.

Vi vil give forældrene ret til selv at beslutte, om deres barn skal have udskudt skolestart, så børn ikke presses til at være klar, før de er, fordi det er billigere på bundlinjen.

Vi vil en skole, der udvikler sig og dagligt skabes af lærerne

Vi vil gøre læreruddannelsen til landets mest populære uddannelse. Vi vil løfte uddannelsen til kandidatniveau og gøre den femårig og stadig tæt koblet til praksis.

Vi vil skabe fremtidens skole sammen med de lærere og ledere, der er i skolen i dag. Vi vil etablere en fremtidsfond med 1 mia. kr. over 10 år til, at skoler, ledere og lærere kan udvikle nye undervisningsformer og måder at bedrive skole på.

TRYGHED I SUNDHED

Vi skal skabe en sundhedssektor og ældrepleje, som alle sætter pris på. Og som giver os tilliden tilbage til, at vi kan få den pleje, når vi bliver gamle, eller den behandling, når vi bliver syge, som vi har brug for.

Hvor vi bliver mødt som mennesker – med ligeværd og i øjenhøjde. Hvor man ikke skal være ressourcestærk for at klare sig.

Vores sundhedsvæsen skal være et trygt sted at være, og det skal hjælpe mennesker tilbage til fællesskabet.

Vi vil skabe mere nærvær i sundhedsvæsenet

Vi vil sikre, at alle har adgang til en praktiserende læge tæt på, hvor de bor. Fx ved at forbedre mulighederne for delepraksis og for adgang til lægepraksis uden køb. Vi vil oprette flere pladser på medicinstudiet.

Vi vil give patienter i komplekse forløb adgang til en behandlingsvejleder, som følger dem før, under og efter behandling og på tværs af hospitalsvæsen, kommune og den praktiserende læge.

Vi vil give patienter et sammenhængende forløb: Det skal være slut med, at kronikere, ældre og psykiatriske patienter falder mellem stolene. Derfor skal regioner og kommuner sammen planlægge ogfinansiere forløb for disse grupper.

Vi vil give personalet mere tid til at være sammen med patienterne. Vi vil gøre det lettere at hente udenlandsk personale ind til de ubesatte stillinger i sundheds- og omsorgssektoren, og vi vil give personalet en ’udfordringsret’ til at få vurderet, om dokumentationskrav kan  fjernes eller opblødes.

Vi vil skabe bedre rammer for et godt seniorliv

Vi vil give et værdigt seniorliv til mennesker, der er på vej mod nedslidning ved at forbedre muligheden for seniorførtidspension. Hvis man fem år før sin folkepensionsalder ikke længere kan varetage sit job pga. tabt arbejdsevne, skal man kunne komme på seniorførtidspension uden yderligere arbejdsprøvning.

Vi vil forebygge mere, så flere er raske og frie også til sidst i livet. Vi vil allerede næste år hæve cigaretprisen til 70 kr. pakken og på sigt hæve prisen endnu mere. Vi vil forbyde, at cigaretter står synligt fremme i butikker og indføre, at cigaretsalg skal kræve licens, så butikker kan miste licensen, hvis de sælger til mindreårige.

Vi vil give plads til et mere mangfoldigt ældreliv ved at gøre op med standardisering og give mere frihed til, at velfærden tager udgangspunkt i den enkelte ældres egne behov. Desuden vil vi fremme samtænkning af plejehjem og daginstitutioner på samme matrikel, profilplejehjem, seniorbofællesskaber og bofællesskaber på tværs af generationer.

Vi vil give flere en god afslutning på livet. Mange mennesker ønsker at have den sidste tid hjemme. Vi vil gøre det til en del af behandlingstestamentet, at man kan ønske at komme hjem, og vi vil klæde sundhedspersonalet bedre på til den svære samtale, så flere i tide får formuleret, hvordan de ønsker den sidste tid skal være.

Vi vil sidestille fysisk og mental sundhed

Vi vil udvikle en national strategi for danskernes mentale sundhed sammen med sundhedsfaglige personer, virksomheder og civilsamfund.

Vi vil gøre noget ved at så mange unge mistrives og sikre, at alle unge med behov kan få adgang til psykologhjælp uden lang ventetid.

Vi vil tilføre midler til den pædagogisk-psykologiske rådgivning i kommunerne. Skolepsykologen skal igen have tid til at opspore, have samtaler og behandle børn og unge i mistrivsel – i stedet for, at al tiden går med at sende videre til andre instanser.

Vi vil have flere alternativer til medicin, så mindfulness og terapeutiske programmer kan supplere eller erstatte medicin i overgangen fra behandling til hverdag.

Vi vil ligestille fysisk og psykisk arbejdsmiljø ved tydeligere at beskrive, hvilke krav loven stiller til det psykiske arbejdsmiljø og ved at styrke Arbejdstilsynet og opprioritere tilsynet med psykisk arbejdsmiljø.

Vi vil tage ansvar for at vi får et sundt forhold til teknologien omkring os. Digitale værktøjer giver os fantastiske muligheder, men er også en kilde til stress, afhængighed og præstationsangst. Vi skal blive klogere, og derfor vil vi bl.a. oprette et Center for Digital Sundhed, som skal forske og rådgive om digitaliseringen i vores liv og samfund.

ALLE SKAL MED

Et samfund er kun trygt, hvis det er det for alle.

Vi skal kunne stole på, at der et net, som griber os, hvis vi falder.

Uanset hvem vi er, og hvor vi er i livet.

Alle fortjener samtidig at blive mødt med klare forventninger.

Om at vi kan noget, vil noget og bidrager med det, vi nu engang kan.

Vi vil sørge for, at alle er med på arbejdsmarkedet, hvis de kan

Vi vil gøre op med, at folk overlades til sig selv og et liv på kontanthjælp i årevis. Alle skal have vist en vej ind i fællesskabet og alle har ret til afklaring. Derfor vil vi have et opgør med kontanthjælpssystemet, som det er i dag. Fremover skal ingen være parkeret på kontanthjælp i mere end tre år. Efter tre år skal man enten afklares til job, fleksjob, ressourceforløb, opskoling eller førtidspension, hvis det er det, man er berettiget til.

Vi vil oprette nye opskolingscentre, som skal opkvali cere kontanthjælpsmodtagere. Det skal være obligatorisk for langvarige kontanthjælpsmodtagere og sikre, at de kommer ud af døren hver dag.

Vi vil bruge mere mangfoldige greb til at hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere tilbage til arbejdsmarkedet, fx ved at udbrede modellen med at give dem 50.000 kr. i hånden og mulighed for selv at disponere sådan som de mener, pengene bedst bringer dem tættere på job. Og vi vil have flere sagsbehandlere væk fra skærmen og hjem til borgerne, hvor de kan skabe personlige relationer og hjælpe med det, der er mest behov for.

Vi vil gribe udsatte unge, inden de falder

Vi vil sætte en stopper for, at kontanthjælp går i arv og automatisk regne unge under 30 år som jobparate, så den indsats, de modtager, rettes mod job og har fokus på forventninger og krav.

Vi vil sikre alle unge tag over hovedet inden for 4 år. På få år er antallet af hjemløse unge fordoblet, og i dag er 2.300 unge hjemløse. Vi ved, at størstedelen af dem aldrig kommer i uddannelse eller arbejde. Derfor vil vi skabe ny  finansieringsmodel, så der oprettes private og almene ungdomsboliger med en husleje på højest 3.200 kr., hvor udsatte unge lever i fællesskaber med ressourcestærke unge.

HVORDAN LEVER VI SAMMEN?

Der er mange grunde til, at Danmark er et fantastisk land. En af dem er, at vi er et af verdens mest tillidsfulde folkefærd. Vi har ikke sjældne råstoffer i jorden eller en unik placering i verden. Men vi stoler på hinanden. Og det er et grundstof mange misunder os.

For når vi har tillid til hinanden, til fremtiden og de muligheder, den giver os. Og når vi har tillid til, at vi kan begå os i verden på godt og ondt. Så bliver mange ting lettere. I vores eget liv. Og i det samfund, vi skaber sammen.

Tillid er svært at opbygge. Men nemt at miste. Derfor skal vi passe på vores tillid. Og altid huske på, at tillid trives bedst i stærke fællesskaber.

Eller som vi siger: ”Når vi lever sammen, lever vi godt”.

MOD TIL REEL INTEGRATION

Årtiers ophedet udlændingedebat har skabt stor bekymring for, om vores integrationsproblemer kan løses.

På Christiansborg forsøger stadigt flere at slippe afsted med at give flygtninge og indvandrere skylden frem for selv at gøre noget ved problemerne.

De strør om sig med symbolpolitik og fejrer menneskers ulykke med kage. Nogle kræver sågar et fuldt stop for integrationen i Danmark. Hvad skal det nytte at stoppe for integrationen? Skal vi være ens, eller skal vi tro på, at vi kan leve sammen, selv om vi er forskellige? Der er problemer. Og de kan løses. Spørgsmålet er: Vil vi?

VI VIL REEL INTEGRATION

Vi vil pålægge kommunerne at sikre en sammensætning af børn i daginstitutioner og skoler, så de afspejler befolkningen. Når daginstitutioner eller skoler har mere end 30 pct. tosprogede børn, accelererer udfordringerne.

Vi vil blande gymnasier ved at give regionerne mulighed for og pligt til at sørge for, at der kommer en mere blandet sammensætning af elever på gymnasierne.

Vi vil droppe tiltag, som giver borgere i udsatte boligområder ringere rettigheder end andre. I stedet vil vi udvikle de udsatte boligområder med andre boligformer end lejeboliger, så områderne bliver mere blandede.

Vi vil hjælpe unge med anden etnisk baggrund til at føle sig frie og ligeværdige

Vi vil give statsborgerskab i 18 års fødselsdagsgave til de unge, som er født og opvokset i Danmark, som har afsluttet folkeskolens afgangsprøve, og som ikke har begået kriminalitet. Når man er dansk, skal man også anerkendes som dansk. Vi vil støtte civilsamfundsorganisationer, som fremmer frihed og integration nedefra, fx Bydelsmødre, ved at sikre midler til deres arbejde.

Vi vil have styr på kriminaliteten og skabe tryghed

Vi vil styrke den koordinerede indsats på tværs af skattevæsnet, politiet og kommunerne for at slå ned på bandemedlemmernes lyssky forretninger. Bandemedlemmer, som er kontanthjælpsmodtagere, skal fuldtidsaktiveres.

Vi vil oprette 10 nye enheder under politiet med tilsammen 50 nye kriminalitetsforebyggere, som har tæt kendskab til de udsatte boligområder og kan forebygge, at unge ender i kriminalitet.

Vi vil give mulighed for strafnedsættelse til bandemedlemmer, som stopper al kontakt til banden og  ytter væk fra deres tidligere liv. Strafnedsættelsen bortfalder og straffen iværksættes straks, hvis den dømte alligevel tager kontakt eller på ny begår kriminalitet.

Vi vil stække banderne og stoppe rekrutteringen til dem – både blandt unge med dansk og anden etnisk baggrund. Vi vil afkriminalisere hash og tillade salg i statskontrollerede butikker. Bandekriminaliteten skaber utryghed og spænder ben for, at udsatte boligområder kan tiltrække nye beboere.

Vi vil have flere med anden etnisk baggrund i arbejde

Vi vil gøre op med, at mennesker med anden etnisk baggrund i årevis overlades til en passiv tilværelse på kontanthjælp. Alle skal ud ad døren hver dag for at bevare retten til kontanthjælp og have hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Vi vil starte med det, som især spænder ben: Kontanthjælpsmodtagere, som ikke har folkeskolens afgangsprøve, skal ikke gå derhjemme, men i gang med at få den.

MENNESKER I NØD HJÆLPER VI

Asylansøgere placeres på centre. De må ikke arbejde. Ikke selv lave mad. Og deres børn må ikke gå i skole med danske børn.

Vi vænner mennesker, der kommer hertil, til isolation og passivitet.

Og danskere, som har fundet kærligheden i udlandet, kan ikke få lov at bo i Danmark med familien. Børn skilles fra deres familie, fordi reglerne siger, at de hører mere til et andet sted.

Sådan skal det ikke fortsætte.

Danmark er et land, der hjælper mennesker i nød. Danmark er et land med plads til, at danskere kan finde kærligheden i udlandet.

Vi vil give asylansøgere mulighed for at klare sig selv

Vi vil give asylansøgere lov til at arbejde fra dag ét og undgå, at asylansøgere og  flygtninge vænnes til et passivt liv fra starten i Danmark. Vi vil lade egen madlavning og pligter i form af undervisning, renholdelse mv. være en del af hverdagen i asylcentrene.

Vi vil indføre tidlig kompetencescreening af flygtninge, gerne allerede i asylfasen, så der sker en hurtig afklaring af, hvad  flygtninge kan, og så der kan lægges en plan for at bygge oven på og tilpasse til det danske arbejdsmarked.

Vi vil forbedre adgangen til hurtig uddannelses-vurdering gennem et team i Uddannelsesministeriet, som har speciale i dette. Teamet skal også kunne tage ud til asylcentre og klare de første skridt af en uddannelses-vurdering på stedet.

Vi vil have flere flygtninge i job hurtigere. Vi vil oprette et rejsehold, der skal hjælpe de kommuner, som i dag har sværest ved at få flygtninge i arbejde, og vi vil starte forsøg med at koble erhvervsskoler på opgaven at få unge, nytilkomne  flygtninge ind på et beskæftigelsesspor. Desuden skal flygtninge kunne trækkes i ydelser, hvis de uberettiget udebliver fra danskundervisning.

Vi vil tage vores del af ansvaret for verdens svageste og mest udsatte

Vi vil flytte asylbehandling til EU’s ydre grænse og stoppe for spontan asyl ved den danske grænse. Danmark skal tage sin rimelige andel af  flygtninge, som kommer til Europa, hverken mere eller mindre.

Vi vil genindføre, at Danmark modtager FN-kvoteflygtninge, fordi det er den eneste bæredygtige vej til at undgå ukontrollerede flygtningestrømme.

Vi vil have, at danskere kan bo i Danmark med deres familie

Vi vil stille et enkelt, klart krav om 5 års fremadrettet forsørgerpligt, når danske statsborgere vil bo i Danmark med deres udenlandske ægtefælle. Udlændinge, som er gift med en dansker, som klarer sig selv og er i job eller uddannelse, skal ikke mødes med et kaotisk pointsystem for at få lov at være i Danmark.

Vi vil fremme, at udlændinge med ophold i Danmark finder vej ind i fællesskabet og får gode danskkundskaber. Derfor vil vi give incitament til at lære dansk ved, at ens opholdstilladelse skal fornyes oftere, hvis man ikke kan dansk, end hvis man har Danskprøve 2.

Vi vil fjerne integrationsvurderingen af børn, så vi ikke længere skal se, at børn ned til 8 år nægtes at bo i Danmark med deres forældre, fordi reglerne siger, at de har større tilknytning til et andet land.

LIGESTILLING. NU.

I Danmark skal alle have lige muligheder, uanset om du er kvinde eller mand, og uanset hvilken seksualitet du har. Men kvinder får stadig ikke samme løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Der findes stadig kvinde- og mandefag. Fædre får stadig en meget lille del af barselsperioden med deres børn.

Mænd bliver oftere hjemløse. Og kvinder stadig udsat for voldtægt og overgreb. Omkring 5.000 voldtægter og voldtægtsforsøg – og ca. 50 domsfældelser om året siger det hele.

Det kan man ignorere. Og se skævt til bevægelser som #Metoo, der prøver at skabe forandring. Eller man kan kaste sig ind i kampen for reel ligestilling. Det gør vi.

Vi vil gøre op med skævheden på arbejdsmarkedet

Vi vil give lige ret til barselsorlov for kvinder og mænd: 3 måneder til kvinden, 3 måneder til manden og 6 måneder til deling.

Vi vil igen oprette en barselsfond for selvstændige, så kvinder og mænd er ligestillet i mulighederne for at være selvstændige og tage barselsorlov. Desuden vil vi skabe større  eksibilitet i måden, man som selvstændig kan være på orlov på så det bedre kan kombineres med at drive en virksomhed.

Vi vil genindføre den kønsopdelte lønstatistik, så vi kan se, om der sker fremskridt i forhold til at opnå ligeløn for kvinder og mænd.

Vi vil invitere virksomheder, mediehuse og offentlige institutioner til et samarbejde om at måle på, om de stiller mænd og kvinder lige, når de rekrutterer, forfremmer, bruger kilder og vælger eksempler.

Vi vil sætte ind for at bekæmpe sexchikane på arbejdspladsen.

Vi vil de negative kønsopfattelser til livs

Vi vil indføre fag på læreruddannelsen om køn og seksualitet, så lærerne har viden og værktøjer til at understøtte et nuanceret og fordomsfrit syn på kønnene og forskellene mellem dem.

Vi vil bekæmpe negative og stereotype opfattelser af køn og konsekvenserne heraf for drenge og piger gennem brede oplysnings- og kampagneinitiativer.

Vi vil igangsætte forskning i, hvorfor teenagepiger mistrives i markant større omfang end drenge.

Vi vil hjælpe ofre for overgreb langt bedre end i dag

Vi vil indsætte en samtykkebestemmelse i voldtægtsparagraffen, så loven gør det klokkeklart, at sex uden samtykke er strafbart.

Vi vil anerkende hævnporno som en seksualforbrydelse, så det får sin egen paragraf i straffeloven. Desuden vil vi give anonymitet til ofre ved at muliggøre navneforbud i retssager om hævnporno.

Vi vil oprette flere pladser på landets krisecentre.

Vi vil gennemføre en uddannelsesindsats i politi og retsvæsen, så man bliver bedre til at behandle sager om voldtægt og overgreb.

Vi vil støtte det nybrud, der er i gang i etniske miljøer

Vi vil støtte dem, der kæmper ligestillingskampen i etniske miljøer via midler til civilsamfundsorganisationer såsom Exitcirklen og Sabaah.

Vi vil afsætte midler til, at disse organisationer kan lave uddannelsesforløb for lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, så de bedre kan håndtere social kontrol og støtte unge, der har brug for hjælp.

Vi vil oprette flere udslusningsboliger samt udvide målgruppen for exitprogrammer, så de også kan omfatte personer udsat for alvorlig social kontrol og undertrykkelse.

Læs mere i vores udspil fra oktober 2018: Mod til forandring. Ligestilling nu.

HVAD GØR VI MED DE PROBLEMER, VI KUN KAN LØSE SAMMEN?

Kampen mod klimaforandringerne vinder vi ikke alene. Kampen for at stoppe flygtninge- og migrantstrømmene mod Europa vinder vi ikke alene. Og kampen mod terrorisme og for, at multinationale selskaber spiller efter reglerne, vinder vi ikke alene.

De store problemer, verden står over for lige nu, går hverken væk af, at vi murer andre ude eller os selv inde. Det er naivt at tro, at vi kan undvære et stærkt europæisk samarbejde i den verden, vi lever i. Det europæiske samarbejde har aldrig haft større brug for os. Vi har aldrig haft større glæde af det. Og verden har aldrig haft mere brug for et stærkt og samlet Europa, der bringer os fremad.

Vi vil sikre Danmarks tætte tilknytning til EU

Vi vil bekæmpe de kræfter, der vil  erne Danmark fra EU. EU er den bedste måde at forsvare Danmark mod de problemer, der er større end os, fx klimaforandringer, ukontrolleret migration og russisk indblanding i vores demokrati.

Vi vil foreslå en sikkerhedsafstemning om dansk deltagelse i Europol, terrorbekæmpelse og det europæiske forsvarssamarbejde. Vi vil bringe Danmark ind i Bankunionen, så vi skærmer os mod nye finanskriser og kan præge den europæiske regulering af finanssektoren.

Vi vil have et Europa, der udvikler velfærden efter dansk forbillede

Vi vil have minimumsrettigheder for arbejdstagere sikret på EU-niveau, så de gælder for alle samt klare, fælles regler for piloter, chauffører og andre, hvis arbejde går på tværs af grænser.

Vi vil etablere en fælles europæisk uddannelsesfond, som sikrer midler til at investere i gode uddannelser til Europas unge – til gavn for dem og vores fælles velstand.

Vi vil fortsætte arbejdet med at gøre EU til verdens frontkæmper mod skattely og store selskaber og tech-giganters udnyttelse af deres markedsposition.

Vi vil have et stærkere EU, der står fast på sine værdier

Vi vil skrue bissen på over for lande som Polen og Ungarn, der åbent forbryder sig mod de demokratiske principper, som EU bygger på. De skal mærke konkrete sanktioner i form af bl.a. frataget økonomisk støtte.

Vi vil gøre EU til frontløber i kampen for et internationalt retssamfund, menneskerettigheder og fuldførelsen af FN’s verdensmål. I en tid, hvor stadigt flere vælge den ensidigt nationale vej, skal EU kæmpe for det globale, rettighedsbaserede samarbejde.

Vi vil skabe en holdbar løsning på asyl og migration

Vi vil have en fælles europæisk flygtningepolitik, fordi vi kan udrette meget mere sammen i EU end hver for sig.

Vi vil have EU-finansierede modtagecentre uden for Europa, hvor der kan gives beskyttelse, og hvor flygtninge kan skelnes fra migranter. EU skal herefter tage en andel af flygtningene, som skal fordeles i EU-landene efter en forpligtende aftale i EU.

Vi vil have, at EU laver bindende aftaler med de lande, hvor modtagecentrene ligger, om ordentlige vilkår og overholdelse af menneskerettigheder samt give modtagerlandene en ordentlig, økonomisk kompensation. Sådanne aftaler er ikke realistiske at få, hvis Danmark går enegang.

Vi vil have en storstilet EU-strategi for Afrika, som med frihandelsaftaler og nedbrydelse af toldmure tager hånd om migrationen og præger udviklingen i Afrika positivt og i Europas interesse.

Vi vil hæve den danske såvel som den europæiske ulandsbistand markant.

Vi vil støtte arbejdet i FN med at aftale et nyt regelsæt for landenes behandling af flygtninge og migranter, som er en afgørende forudsætning for at finde en permanent og holdbar løsning.

Vi vil have Europa forrest i den grønne omstilling

Vi vil tage et grundlæggende opgør med EU’s landbrugsstøtte. EU skal ikke støtte gammeldags landbrug, men omlægning til et klimavenligt og giftfrit landbrug. Desuden vil vi flytte en stor del af støtten væk fra landbruget og over til grøn omstilling og investeringer i uddannelse. På sigt skal landbrugsstøtten udfases.

Vi vil lægge en ambitiøs plan for at gøre EU uafhængig af fossile brændstoffer, som bl.a. skal indebære en udfasning af alle benzin-og dieselbiler i EU, en fuldstændig elektrificering af jernbanenettet og målet om, at EU skal være helt fri for kul, olie og gas i 2050.

Vi vil skabe et indre marked for grøn energi og satse på vindenergi. I samarbejde med en række andre lande ønsker vi at opføre verdens største havvindmøllepark i Nordsøen. EU’s strukturfonde skal omprioriteres til at støtte etableringen af en europæisk infrastruktur til grøn energi.

HVORDAN SKAL VI LEDE, SÅ VI FÅR TILLIDEN OG OPTIMISMEN TILBAGE?

Tilliden til måden politik bedrives på, svigter i mange vestlige demokratier. Også i Danmark, hvor politik i manges øjne er reduceret til et goldt spil om magten. Hvor ideer, visioner og mål er ofret på taktikkens alter. Det er vigtigere at vinde magten, end hvad man vil bruge den til. Det efterlader et indtryk af politikere, som vil sige, gøre og mene hvad som helst bare for at få magten.

RIGTIG LØSNINGER PÅ VIRKELIGE PROBLEMER

Radikale Venstre har gennem historien skilt sig ud ved ikke at varetage bestemte interesser på bekostning af helheden. Vi har kæmpet ufortrødent for et mere demokratisk, inkluderende, socialt retfærdigt og oplyst samfund. Vi har aldrig vendt ansvaret ryggen, men heller aldrig søgt magten blot for at forhindre andre i at få den. Vi har først som sidst holdt politikken foran os.

Men måske mistede vi også vores anker undervejs? Skal vi vinde tilliden og troen på fremtiden tilbage, så kræver det andet og mere end blot at pege  ngre ad andre. Hvis man vil forandring, må man være forandringen. Og vi må også kigge i spejlet og erkende, hvor vi svigtede egne principper. Først da kan vi igen med troværdighed bede om tillid til at lede Danmark fremad. Vi er ikke perfekte. Og vi kommer til at begå nye fejl. Men skal vi genrejse befolkningens tillid, må og skal vi forny os selv.

Alt for længe er den politiske debat blevet reduceret til kampen om symbolerne. Især i udlændingepolitikken, hvor skyttegravskrigen er udtalt og mere handler om, hvem der er strammest end hvilke løsninger, der reelt kan gøre en forskel. Mens debatten om udlændingepolitiske symboler som burkaforbud, håndtrykspåbud og gris på menuen i daginstitutioner løber med opmærksomheden, står de virkelige problemer med klima, sundhed, uddannelse og integration uløste hen.

Vi vil bryde med selvsvinget, søge samarbejdet og føre en politik, som ikke har til formål at spille befolkningsgrupper ud mod hinanden, men at samle os om at finde rigtige løsninger på de virkelige problemer.

INDDRAGELSE OG ÅBENHED

Åbenhed avler tillid. Lukkethed det modsatte. Vi skal derfor tage et opgør med den måde, magten forvaltes på i Danmark, som er blevet stadigt mere lukket. Det var en fejl, at Offentlighedsloven afskar adgangen til at kigge magthaverne i kortene. Det avler mistillid.

Det går ikke, at store forandringer som folkeskolereformen og fremdriftsreformen udvikles hen over hovedet på dem, som skal føre dem ud i livet. Politik skal ikke udvikles i et elfenbenstårn. Det avler mistillid.

Demokrati er meget mere end 90 mandater i Folketinget. Hvis vi igen betros at lede Danmark, vil vi genrejse tilliden ved at slå dørene til magtens korridorer på vid gab. Både når nye løsninger skal udvikles, og magten kontrolleres.

Radikale opsagde forliget om Offentlighedsloven ifm. Landsmødet 2018, hvilket blev dækket af DR : De Radikale opsiger forlig om omstridt offentlighedslov

Forventning fremfor straf

Når vi systematisk møder folk med lave forventninger, så bliver resultaterne derefter. Det ved skolelæreren. Socialpædagogen. Det ved vi som forældre. Og det ved politikerne. Alligevel er det et kendetegn ved tidens politik at straffe dem, der har problemerne i stedet for at gøre noget ved dem. Børnehaveklassebørn skal dumpes og gå om. Kontanthjælpsmodtagere skal afskæres fra bestemte boliger. Hvis man møder alle med mistænksomhed, kontrol og tvang, vinder man aldrig. Vi vil lade det gode eksempel vise vejen.

Vi nægter at sætte folk i bås på grund af deres baggrund, religion eller bopæl. Vi vil stille folk til ansvar for deres handlinger og møde alle med samme høje forventning til, at også de kan bidrage til fællesskabet.

TROSKAB MOD VÆRDIERNE

Langt ud over Danmarks grænser er ekstreme kræfter klar til at træde vores mest grundlæggende værdier, som har skabt vores samfund, under fode.

Solidaritet, ytringsfrihed, retssikkerhed og social retfærdighed bliver indskrænket til  flertallets ret. Konsekvensen er splittelse og konflikt. Og en forvanskning af de værdier, som har gjort os til dem, vi er.

Vi vil være et bolværk mod disse kræfter. Vi insisterer på at rette ryggen og stå fast på, at de værdier, der engang gjorde os stolte af vores måde at leve sammen på, også kan bære os fremad. At svarene på vores udfordringer netop findes i at samles om de værdier, der binder os sammen. Ikke ved at skifte dem ud.

Stædige optimister på fremtidens vegne

Vi trænger til at forny den politiske debat. Alt for ofte bliver den skingre og for adigende tone politikerne imellem til et ekko af had i den digitale verden.

Vi har alle et ansvar. Vi nægter at lade pessimisme og splittelse danne grundtonen. Vi er stædige optimister på fremtidens vegne og ser frem til at lade meninger brydes i respekt for dem, der vil det anderledes end os. Altid med plads til et godt grin – gerne ad os selv. For kun når vi accepterer, at ingen har patent på virkeligheden, kan vi finde en fælles vej fremad.

Kategori: ,

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!