Netneutralitet, e-kampagner og dialog med Jens Rohde

google dont be evil net neutrality

Jeg har haft en lille udveksling med Jens Rohde om net neutralitet på Facebook, som jeg gerne vil dele med jer her på bloggen. Det taler for Jens Rohde, at han vælger at indgå i en dialog med folk på sin Facebookprofil og svare de personer, som skriver til ham. I modsætning til Bendt Bendtsen, som har lukket for denne mulighed og ikke har svaret på den mail, som jeg har sendt ham.

I mandags var det planlagt, at Europaparlamentet skulle have den endelige udvalgsbehandling af Neelie Kroes’ telepakke, som hun ønskede at slutte sin karriere i EU-kommissionen med inden valget til Europa-Parlamentet i maj 2014 og tiltrædelse af den nye Kommission. 

Pakken er blevet betydeligt forbedret siden den blev fremlagt af Kommissionen, bl.a. takket være ALDE gruppen, som både Radikale Venstre og Venstre med Jens Rohde vil sidde /sidder i, men et af elementerne i pakken er lovgivning for beskyttelse af netneutralitet, et spørgsmål, som optager mange der interesserer sig for udviklingen af internettet.

Avaaz og en sammenslutning af internet aktivister førte en kampagne for at beskytte netneutraliteten, som opfordrede folk til at ringe, skrive, tweete og emaile deres medlemmer af Europa-Parlamentet, herunder den danske MEP fra Venstre Jens Rohde, som sidder i en central rolle i ITRE-udvalget. IT-politisk forening i Danmark havde ligeledes sendt Jens Rohde (V / ALDE), Britta Thomsen (S/ S&D)og Bendt Bendtsen (C / EPP) et åbent brev og formentlig også emails..

Da jeg mener, at et frit og åbent internet er vejen frem for et åben og innovativ økonomi i vækst er beskyttelsen af det neutrale internet en af de ting, som jeg politisk ønsker at arbejde for.

Jeg valgte derfor at skrive til Jens Rohde på hans Facebook profil for at opfordre ham til at følge en idealistisk og fremsynet linje. Det fik Jens Rohde til at belære mig om hvordan man skal være politiker. Det kan man jo vælge at tage som et kompliment, da jeg bl.a. ikke er enig i Jens Rohdes holdning til hvordan politikere skal stå til ansvar overfor deres vælgere bl.a. med hensyn til deres økonomiske interesser og tidligere beskæftigelse, hvor jeg mener I som vælger har krav på at vide hvilke interesse vi evt. kunne stå i en form for økonomisk eller moralsk gæld til, hvorfor jeg har lavet en erklæring af interesser på min hjemmeside allerede som kandidat.

* * *

Mit svar til Jens Rohde:

“Kære Jens,

Jeg er ked af, at det virker som om, du har haft en dårlig uge i Strasbourg med mange henvendelser på baggrund af afstemningen om telepakken, der endte med at blive udskudt.

Jeg har ikke lyst til at bruge min evt. politiske karriere på at rydde op efter klodset lovgivning om netneutralitet, derfor presser jeg på for at få det absolut bedst mulige forslag igennem. Lige nu er det din opgave at finde kompromisset og det er min opgave at sigte efter idealet.

Jeg ønsker stærk beskyttelse af netneutralitet, også hvis det er på bekostning af indtjeningen hos teleselskaberne.  Vi kan se ud fra slagsmålet om roaming, at teleselskaberne altid vil brokke sig over krav om ordentlige forhold for forbrugerne. Derfor er det vigtigt, at vi som politikere står fast. Vi endte med at have roaming i alt for mange år, og skal leve med det i endnu næsten 2 år.

Det ville have været fint, hvis du gav nogle sammenhængende begrundelser for de valg, som du har truffet for at nå det kompromis, som ligger på bordet og heldigvis er bedre end Kommissionens oprindelige udspil, sådan at du kunne opbygge en forståelse for disse valg. Jeg har opfordret dig til at lukke for hvad der af flere – også medlemmer i vores egen gruppe i EP – betragtes som en svaghed i beskyttelsen af netneutralitet – netop de specialiserede tjenester, der åbner for undtagelser til netneutralitet. Definitionen af specialiserede tjenester er stadig uklar og dette bringer beskyttelsen af netneutraliteten i fare.

Internettet har hidtil været en mulighed for, at små innovative virksomheder kunne komme ind på markedet med nye ideer, men det kræver netneutralitet. Centralt for princippet om netneutralitet er netop, at det ikke er de dybeste lommer og dem med den største del af markedet, som får bedst og hurtigst adgang til nettet. Derfor er det selvmodsigende når du siger, at du vil beskytte net neutralitet, men samtidigt mener at man skal kunne betale sig til bedre adgang.

Derfor er jeg uenig med dig i at der skal åbnes op for, at ”helt specielle services kan købe sig til noget motorvej” f.eks. ”vores sygehuse, når vi f.eks. taler om telemedicin.” Telemedicin bliver sikkert typisk leveret at en etableret leverandør. Hvis den ene leverandør kan subsidiere mere, er det så mere sandsynligt, at deres tjenester kan fungere bedre? Vil det understøtte opbyggelsen af et monopol, eller sikre bedre performance for etablerede spillere inden for telemedicin. Bliver det meget svært at komme igennem med et innovativt startup for telemedicin, hvis man ikke kan matche fx Cisco’s finansiering af trafikken, som deres applikationer bruger, for så virker ens produkt ikke lige så godt og man må dele med streaming video og software opdateringer, mens de etablerede spilleres data pakker suser lige igennem? Hvem skal administrere adgangen til de særlige sovjet-kommissærbaner på den digitale motorvej for at blive i din valgte kommunistterminologi.

For mig er faren, at udviklingen af det fremtidige internet og de muligheder det bringer, som vi endnu ikke kender.  Du siger, at den manglende lovgivning ikke hidtil har givet anledning til problemer. Jo mere etableret et marked er jo mere etableret bliver eksisterende aktører. Det er vigtigt, at markedet bliver reguleret sådan at vi sikrer at nye aktører for mulighed for at trænge igennem. Vi skal lovgive for fremtiden, og ikke kun for fortiden.

I øvrigt vil jeg gøre dig opmærksom på Slovenien vedtog i december 2012 en lov der beskytter netneutralitet. I både Belgien og Luxembourg har der været tiltag i de nationale parlamenter for at indføre lovgivning.  Endeligt, at Nederlandene (Holland er kun en provins i Nederlandene CGP Grey har en fin video, der forklarer det, hvis du er interesseret, men det er nok kun nørder som mig der går op i at sige det korrekte).

Mvh Karen”

Det svar, som jeg fik fra Jens Rohde :

“Hvis du gerne vil være politiker, så er det en god ide først at lære, at politik handler om at skabe kompromisser. Om at lave aftaler og bagefter stå ved dem. Politik handler om at FÅ ret og IKKE at HAVE ret.
Jeg har forhandlet en aftale, som handler om reoaming, flere frekvenser til nettet, og som for første gang nogen sinde i historien introducerer nogen form for lovgivning om åben internet. Må jeg gøre opmærksom på, at kun Holland har en lov om netneutralitet, og den er ikke i nærheden af at være så stærk, som den vi har lavet her.
Vi får sikret, at man som udbyder ikke kan chikanere eller blokere sine konkurrenter. Men vi åbner for, at f.eks. helt specielle services kan købe sig til noget motorvej. Det er afgørende for vores sygehuse, når vi f.eks. taler om telemedicin.
Jeg går ikke imod et flertal. Tværtimod har jeg et flertal i parlamentet. Jeg har indgået en række kompromisser. Det er man nødt til i politik. Og så kommer der nogen og vil have mere. Hvis vi åbner forhandlingerne igen, er det pandoras æske, og så spiller man hassard med afskaffelse af roaming og mere bredbånd – og netneturalitet. Vi er på en hårfin balance i det spørgsmål, og presser jeg citronen mere end jeg allerede har gjort (jeg har fået 10 ud af 12 forslag om netneutralitet igennem), falder hele aftalen på jorden. Dermed bliver der ikke mere net, ingen afskaffelse af roaming, og ingen aftale om netneutralitet overhovedet. Det kan vel ikke være i nogens interesse. 
Jeg er netop den, som gennem en vis pragmatiske og vilje til det politiske kompromis kan sikre, at der rent fatisk sker noget, og at vi skriver historie ved både at afskaffe roaming og introducere netneutralitet i EU-lovgivning. Noget som ikke findes i dag, hvilket vel ikke ligefrem har bremset internettet…..
Netneutralitetl forankres som princip i forslaget, og blandt andet er der en helt central artikel 23, hvori det står: 
“End-users shall be free to access and distribute information and content, run and provide applications and services and use terminals of their choise, irrespective of the end-user´s or provider´s location or the location, origin or destination of the service, information or content, via their internet access service”
Vi bruger herudover 5 sider på at slå netneutralitet fast og opstille sikkerhed for, at det ikke bliver omgået.
Men netneutralitet er for mig ikke det samme som at sige, at ingen må købe sig ind på en mortorvej og ingen må tilbyde en motorvej og ingen må have lov at få mere plads end andre på en mortorvej. Det er netkommunisme, og det støtter jeg ikke.
Det er noget regulært pjat, pjank og kommunistisk fis at påstå, at jeg skulle være manden, der ødelægger det åbne Internet. Som sagt findes der jo slet ikke lovgivning i dag, og internettet er mig bekendt rimeligt åbent, og det er vel de færreste der kan påstå at mangle information eller muligheder for at uploade, hvad de vil.
Nu kommer vi så for første gang med et kompromisforslag, hvor vi har overtalt dem, som overhovedet ikke ville have netneutralitet med i aftalen, og så fordi det ikke hundrede procent opfylder netkommunisternes synspunkter, så skal man beskyldes for at ville nedbryde det åbne internet. 
Så kender vi ACTA-bevægelsen igen. Men den lader jeg mig ikke styre af. Vær vis på det. For den accepterer kun at få alt. Ellers vil den ingenting. Men sådan kan man ikke lave politik. Sådan kan man aldrig får introduceret lov om netneutralitet. Dem som gambler med lov om netneutralitet er dem, som ikke accepterer, at der findes et flertal, som har nogle meget klare grænser for, hvad de vil acceptere i dette forslag. Jeg prøver at få begge ender til at mødes.”

Min besked til Jens Rohdes Facebook væg:

“Kære Jens, 

Stem i morgen for net neutralitet, og for MEP Catherine Trautmann (S&D) til artikel 2.15 som kræver “specialtjenester” skal adskille sig funktionelt fra alm tjenester via det almindelige offentlige internet og skal have et reelt teknisk behov for at være en specialtjeneste. Læs mere i det brev du fik tidligere fra IT-politisk forening.
Vi ses i valgkampen.
Mvh Karen Melchior i Europa Parlamentet

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!