Nej til fanatisme, men ja til vegetar for klimaets skyld

4391154033_f55afe5bcb_z

Nej tak til fanatisme, men måske bliver jeg vegetar igen. Det skal være for klimaets skyld. Men når det gælder klimaet skal opfordre til et liv, som fungerer. Vi skal ikke opfordre til at leve et umuligt liv uden el, selvom vi gør det med gode intentioner.

(Alt det her blev skrevet, fordi Amanda skrev hun ikke ville blive vegetar for klimaets skyld. så tak til Amanda for skubbet.)

Man kan sagtens leve som vegetar – og maden er lidt sjovere.

En af de a l l e r b e d s t e ting, som vi kan gøre for at reducere CO2 udledning er at reducere mængden af kød, som vi spiser. Meget bedre end at flyve mindre. Madlavning uden kød er nemt nok når man vender sig til det, og føles mere varieret uden end med. Fokus bliver på det som giver smagen og ikke bare på det kød, som er i retten. Prøv at se på Hugh Fearnley-Whittingstalls projekt med at spise vegetarisk i et år. Det kom der også River Cottage Veg Every Day! kogebogen og tv-serien – manden og firmaet skal jo leve af noget.

Hvorfor klimafanatisme ikke dur og Earth Hour er en dårlig kampagneide.
Som jeg blev enig med Amanda på Twitter, så det hjælper ikke noget at være fanatisk, fordi det holder aldrig særlig længe – lidt ligesom slankekure – med mindre noget går helt galt og det bliver det eneste man går op i også er det ikke helt sundt.

Nu hvor vi taler om fanatisme, så mener jeg fanatisme og opfordring til fanatisme er med til at forhindre at vi for gjort noget ved miljøet. Et eksempel på det er for mig den kampagne, som WWF har Earth Hour, som  hvert år siden 2007, ca. når vi sætter urerne frem til sommertid, opfordrer til at vi slukker for  det elektriske lys og tænke på jorden. Det er blevet kritiseret fra en lang række personer, som jeg ikke er særligt enige med normalt. Dem er jeg stadig ikke enige med.

Når jeg mener, at Earth Hour er en dårlig ide, er det fordi den får os til at tro, at den eneste måde vi kan redde jorden fra global opvarmning er ved at standse udviklingen og moderne livsførsel. Det giver det indtryk, at hvis ikke vi kan gøre det hele tiden, så kan vi lige så godt lade være med at gøre noget som helst. Det vil være det værste der kunne ske. Folk skal hverken slukke lyset i en time og tror de har reddet verden eller opgive på forhånd.

Uden verden ingen vækst.  Et godt moderne liv tager vare på miljø og klima.

Som land får Danmark i dag 40 procent af vores strøm fra vind, mens vi i 1990 fik bare to procent. Vi har siden 1990 haft vækst og reduceret vores forbrug af CO2 i Danmark. Radikale Venstres mål for Danmarks CO2- udslip er på sigt langt mere ambitiøst. På Radikale.dk kan du læse om 25 års jubilæet, for fremlæggelsen af energispareplanen ”Energi 2000” i 1990. Planen lagde fundamentet til regeringens klimapolitik anført pt. af Rasmus Helveg Petersen klima-, energi- og bygningsminister, .

Her 25 år senere vil jeg have, at vi skal gøre mere end bare, at se på energi. Vi skal se på ressourcerne hele vejen rundt. Organisationer som Zero Waste Europe har arbejdet for dette længe. Vi skal sørge for, at de genbruges og at vores produkter og produktion er beregnet til at sikre at det sker.  Lige nu har Danmark en kedelig Europa rekord i at producere mest affald.

Ugeavisen Ingeniøren skrev, at en ny Eurostat-affaldsstatistik viser, at genanvendelsen i EU’s 28 lande stagnerede i 2013, til gengæld må vi glæde os over, at forbrændingen stiger og deponeringsmængden falder. Dog ikke hvis de andre lande følger i Danmarks fodspor på det område. Danmark forbrænder meget næsten mest i Europa. Vi skal blive bedre til at genanvende vores ressourcer. Regeringen kom med en  ressourcestrategi i 2013 og vi skal blive meget bedre end vi er nu. Det skal gøres meget nemmere at gøre det bedre.

Heldigvis er jeg ikke alene i at tænke sådan. Mange gode kræfter i Radikale arbejder for det samme. Og selv investeringsbankerne og industrien kan se, at det kan betale sig. Det handler ikke om at købe aflad, men at gøre det som kan betale sig både for miljøet, klimaet og økonomien.

Ikke et asketisk liv, men mindre kød og mere genbrug.

Man skal jo leve de forandringer, som man ønsker i verden, så måske skulle jeg blive vegetar igen. Fordi jeg er bekymret over klimaforandringerne og regner ikke med at holde op med at flyve eller drikke mælk. Og man skal vælge sine kampe.

Find meget mere information om hvor meget CO2, som man udleder ved at gøre eller spise forskellige ting i bogen How Bad are Bananas?: The Carbon Footprint of Everything skrevet af Mike Berners-Lee. Hvis du ikke har mod på hele bogen, som ellers kan anbefales, så se på Uncovering the Carbon Footprint of Everything, som også har den gode pointe, at vi skal huske at bevare proportionerne og vælge vores kampe.

Indtil jeg bliver vegetar igen, så vil jeg spise mindre kød, mere genbrug, købe mindre nyt, reparere det jeg har, slukke lyset, tage toget og cyklen. Jeg vil arbejde på, at vi i Danmark skal af med kul i 2025 og i 2050 være helt fri for fossile brændstoffer. På at vi bruger færre nye jomfruelige ressourcer, men genbruger dem vi har. Og det vil jeg fortsætte med også hvis jeg bliver vegetar.

Efterlad en kommentar