Kvinder må godt mene noget – også om fodbold
Selvom jeg er kvinde og politiker har jeg lov til gøre mig morsom over, at mænd i sportsindustrien føler sig så forbigået ved tanken om, at kvinder for en enkelt sommer, skulle få mere opmærksomhed end herrerne, og derfor må opfinde en ny turnering, og endda kunne skrive det på Twitter. Når jeg er på arbejde som jurist eller vil foreslå lovgivning, så skal der være både fakta, analyse og politik bag*, men det samme krav gælder ikke for min humoristiske sans, selvom jeg måske ikke er særlig sjov.
Mine oplevelser i mødet med Fodbold-Danmark på Twitter har givet mig forståelse for, hvorfor den organiserede fodboldverden har haft en kultur, som gjorde at mange piger og kvinder i lang tid ikke gad dem. Det kan jeg godt forstå, hvis min oplevelse matcher opførelsen i klublokalerne. Det håber og tror jeg naturligvis ikke den gør. Så til jer derude i Twitter-universet, hvis I oprigtigt ønsker at have flere piger og kvinder til at interesserer sig og spille fodbold, så overvej om I er med til at udelukke os. I har i hvert fald bidraget til, at jeg vil tænke mig om tre gange inden jeg siger noget om fodbold igen.
I 2016 nedsatte DBU en Kvindekommission for at sikre udviklingen af pige- og kvindefodbolden i Danmark og modvirke, at pigerne (13-16 år) føler sig underprioriterede i sporten i forhold til drengene. De første anbefalinger blev offentliggjort den 18. juli og påpeger bl.a. en “drengekultur i klubberne, som kan betyde, at piger føler sig udenfor”, at “ord betyder noget”, og at fodbold bør blive en sport også for piger og kvinder uden, at det er “på drengenes og herrernes præmisser”.
Den sidste uge har jeg meget klart fået fortalt, at jeg ikke bør have holdninger til fodbold, med mindre, jeg har set superligakampe de sidste 10 år, lyttet til P3’s fodbolddækning de sidste 30 år, set fodboldkampe på stadion og alle kvindelandsholdets kampe det sidste år. Kravet om fakta handler ikke om, hvad jeg siger, men er en effektiv måde at forsøge at lukke munden på outsidere – særligt når den anvendes i flok. Når næstformand i SF Signe Munk skriver om fodbold på sin JP-blog, føler hun sig nødsaget til at indlede med at “Jeg har spillet fodbold, siden jeg var 11 år. Og jeg elsker lugten af nyslået græs og følelsen af at ramme bolden lige i røven.”.
Den 17. juli var mit twitter feed præget af omtale for oldboys turneringen Star Sixes* og ellers optakt til kvinde EM, hvilket fik mig til at spørge: Handler Star Sixes turneringen om, at mænd ikke har kunnet klare, at kvinder løb med fodboldopmærksomheden bare en enkelt sommer? Mit tweet var lidt provokerende og hvis man virkelig ønske at læse en konspirationsteori ind i det, kan man overse sarkasmen og tage det for pålydende. Det valgte to (!) lederskribenter og en journalist i landsdækkende og regionale aviser at gøre – samt hvad virkede som den samlede fodboldinteresserede danske twitterskare. Modsat de to lederskribenter, så havde folk på Twitter og journalisten i det mindste taget debatten direkte med mig. Indtil jeg holdt op med at deltage i debatten var begravet i en lavine af svar og er blevet sensommerens underholdning.
De mange næsten enslydende reaktioner hovedsageligt fra mænd, som følte et behov for at fortælle mig, at jeg ikke vidste noget om fodbold. Jeg blev desuden afkrævet bevis for min fodboldviden og for min loyalitet som forudsætning for overhovedet at måtte have en holdning, mens der var meget langt mellem de saglige og faktuelle argumenter. Det tragikomiske er, at hele debatten på twitter stammede en sarkastisk bemærkning om en turneringen var baseret i sportsindustriens ligegyldighed overfor kvindefodbold, sålænge den ikke møver sig ind på bekostning af “rigtig fodbold”, i stedet for at modbevise dette – bekræftede reaktionerne mange mænds mishag ved kvinder og fodbold.
* Tilbage fra Plato har filosofien skelnet mellem meninger eller antagelser også sikker viden. Mens sikker viden er f.eks. 1+1=2 eller at en firkant har fire hjørner, så har en mening en grad af subjektivitet eller usikkerhed. Meninger kan dække over mange ting såsom smag, humor, politiske holdninger til videnskabelige vurderinger: om man kan bedre lide regnbueisens chokoladestribe eller jordbærstribe, om Cirkusrevyen er sjov, hvor meget økonomisk omfordeling vi skal have, hvorvidt EU-samarbejdet gavner Danmark, om klimaforandringer er menneskeskabte eller om HPV-vaccinen forebygger kræft.
De to første er afhængige af smag og humoristisk sans, mens de sidste er baseret på analyser af fakta og verden. Det burde være klart, at det er fjollet at kræve af personen, der bedre kan lide jordbæris end chokoladeis, er is-ekspert. Ligesom personen, der ikke bryder sig om Cirkusrevyens vittigheder ikke behøver, at have skrevet en ph.d. om dansk humor.
Inspiration fra Patrick Stokess indlæg fra oktober 2012 No, you’re not entitled to your opinion
EM2017, euro 2017, fodbold, holdning, kvindefodbold, kvinder, landsholdet
Susanne Holst
Jeg tror at nogle mænd, primært dem der ser fodbold fra sofaen og stadion tribunerne, godt kan lide tanken om, at fodbold det er noget de har for dem selv, en rigtig maskulin ting. Der er ihvertfald mange reklamer der har den vinkel, reklamer der eksempelvis viser yngre mænd i flok omkring tv’et, gerne med en flot ung kvinde i baggrunden, der ikke viser den mindste interesse for hvad der optager mændene i tv’et. Og disse reklamer fastholder dette kønsrollemønster, hos en række mænd. Derimod er jeg så naiv at tro at de mænd og drenge du finder i fodboldklubberne kender en helt anden virkelighed. En virkelighed hvor de møder piger og kvinder der er engageret i og seriøs med deres idræt. Så de ser dagligt piger der ved hvad offside betyder og ikke tror at en mur er en fysisk murstens mur eller hvad nu oddset har af dårlige vittigheder om kvinders viden om fodbold. Der er klubber i Danmark der arbejder seriøst med kvindefodbold og hvor kvindeholdene måske endda har højere status en herreholdene, jeg kommer selv fra en sådan. Det tog tid at komme dertil med vi nåede det. Og på reklamesiden har Oddset jo allerede lavet en ny kampagne med fokus på kvindelandsholdet så mon ikke også vi snart når mændene i sofaen.
Susanne Holgaard Svendsen
Jeg bryder mig, i det hele taget, ikke om den måde fodboldspil og andre sportsaktiviteter har udviklet sig på, hvor en masse mennesker, som ikke selv spiller med, deltager i at gøre en sportsgren til noget kommercielt. Og hvor proffesionelle spillere bliver købt og solgt !
Jeg hadede, som barn og ung, lyden af søndagsfodbold, fra tv et, når min far og senere min kæreste så fodbold.
Jeg har selv været udøvende gymnast, siden jeg var omkring 10 år, og har gennem mange år, selv undervist i gymnastik og andre bevægelsesformer, men den der passive tilskuerrolle, har aldrig givet mig noget.
Jeg har ikke nogen vindermentalitet, som omgærder fodboldspillere på eliteplan, og jeg har ofte tænkt, at det er en ” mandeting”, som nu også er nået indenfor i kvindefodbold . Jeg ser nok hellere, at den form for kommerciel sport afvikles, end at også kvinder bevæger sig den vej. Det vil vlre interessant !!!
Sport er for mig noget som skal være sjovt, noget socialt, noget med : ” Vind og tab med samme sind”, – altså noget med venskaber ! – uanset køn.
Og nej, jeg har ikke spillet særligt meget fodbold, udover folkeskolens obligatoriske kamp mellem elever og lærere, og på absolut hyggeligt plan med venner og med mine børn og børnebørn. Jeg kender knapt reglerne, men derfor kan jeg jo godt have en mening om fodbold !
Nåh ja, og så har jeg været med som tilskuer til et par kampe, da min søn var lille, og leet hjerteligt med, når de små drenge, nærmest stod med hænderne i lommerne, og ventede på at bolden skulle komme i nærheden af dem, og den meget søde kvindelige træner råbte sit : ” Godt ellers ” !!!!?.
DET VAR SJOVT …….. men hvor er det sjove i den kamp, som lige nu foregår mellem fortalere og modstandere af om kvinder har en berettigelse i at få opmærksomhed, som fodboldspillere……tja….jeg undrer mig bare .