Kloden har brug for en stærk og ansvarlig klimafløj

–indlæg bragt på Altinget den 23. januar, skrevet sammen med Kira Peter-Hansen og Rasmus Norqvist

2,7 procent mere. Så meget er det globale CO2-udslip vokset med i 2018. Det kan lyde af lidt, men for vores klode er det et alt for højt tal. Faktisk svarer det til 1 milliard tons CO2 mere, og ikke mindre, som vi har udledt.

FN’s panel af klimaeksperter har netop igen fastslået, at vores globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis vi stadig skal have en chance for at bremse temperaturstigningerne ved 1,5 grad.

For at nå målet, indebærer det, at udledningerne skal reduceres med mindst fem procent hvert år. Med en aktuel stigningstakt på omkring 2,7 procent, er der altså grund til bekymring og nok at tage fat om.

Kloden har brug for en stærk klimafløj

Regeringsledere fra hele verden mødtes inden jul til det internationale klimatopmøde. Det er afgørende med internationale og forpligtende aftaler på klimaområdet, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen. Det er ikke nok, at vi hver især handler og tager ansvar gennem vores indkøbskurv. Hvis vi vil bremse temperaturstigningerne, kræver det mod og politikere, der viser politisk ansvar og stiller sig på klodens side.

Kloden har brug for en stærk klimafløj i Europa, der tør handle, sætte ambitiøse mål og sikre den grønne omstilling. Europa har med vores allerede høje udslip et ekstra ansvar for at sikre, at de internationale klimaambitioner er høje, og vi er en afgørende faktor i at få de resterende nationer med i den grønne omstilling.

Når vi har et konservativt flertal i EU, får vi ikke taget de nødvendige opgør med den sorte industri og sikret den grønne omstilling i tide. Det er desværre også en generel tendens, vi ser hos de nationale regeringer. Der er mange flotte ord, men sjældent særlig meget handling. Her har man ofte mere travlt med at forsvare udledningerne fra landbruget, transportsektoren eller andre forurenende sektorer i stedet for at begynde at løse udfordringer. Alt for tit stiller højrefløjen i Europa sig derfor i vejen for en progressiv, grøn politik, og vælger i stedet den sorte industris interesser frem for de ambitiøse grønne tiltag, som Europa og verden har brug for.

Stod det til os, er der især tre områder, hvor vi med et grønt flertal kan gøre meget mere, end vi gør i dag.

Flyindustrien skal klimakompensere

Målet skal være, at den grønneste rejse altid er den billigste. Prisen på transporten skal derfor afspejle klimabelastningen, og vi skal sikre, at det bliver lettere og billigere at transportere sig rundt på klimavenlige måder.

EU-midler bruges stadig til at støtte forurening og lader olie, kul og gas ødelægge vores klima. Der skal laves om i støtteordningerne, så Europa bliver verdensmester i transport uden drivhusgasser. Vi skal støtte grøn omstilling, ikke sort energi.

Hvis ikke vi handler, så vil CO2-udledningen fra fly stige med mere end 50 procent over de næste 15 år. Når det samtidig er billigere at flyve til Barcelona, end at tage toget til Odense eller Aarhus fra København, er der noget galt. Selvom det kan lyde dejligt med billige flybilletter, er det et bevis på, at princippet om, at forureneren betaler, er sat ud af spil.

Problemet er, at flytransporten, modsat resten af transportsektoren, er fritaget fra at kompensere for deres enorme klimabelastning, selvom de er den mest klimatunge transportform. Det skal ændres, så mere grøn transport, såsom tog, bus eller elbiler fremmes og gøres til de billigste løsninger. Det er derfor nødvendigt med en CO2-afgift på flybrændstof i EU, og vi skal se på at gøre det attraktivt for flybranchen at skubbe den grønne omstilling frem – ikke tilbage.

Sverige, Norge og Tyskland har allerede taget skridtet og sikret, at forureneren betaler. Vi skal gå samme vej i Danmark, og indføre en klimaafgift på flyrejser allerede nu, mens vi arbejder for det samme i EU og siden hen i hele verden.

Derudover skal vi investere i grønne transportformer. Vi skal sikre, at man som europæer kan transportere sig på tværs af landegrænser på en bæredygtig måde, og derfor skal vi investere markant i vores tognet, så togene på både hastighed, pris og bæredygtighed kan blive et reelt alternativ til lufttransporten. Desuden skal man som passager have bedre mulighed for at sammenligne afgange og priser, sådan at det bliver lige så nemt at købe en togbillet på tværs af Europa, som det i dag er at købe en flybillet.

En grøn og cirkulær økonomi i EU

Europa er et af verdens største og mest attraktive markeder, og derfor kan vi gøre utrolig meget for at fremme en bæredygtig og grøn produktion. Desværre bliver den grønne dagsorden ofte underprioriteret, når vi laver handelsaftaler og udbygger det indre marked i EU.

Vi kæmper for, at det skal være nemmere at stille krav til produkters miljømæssige standarder, sådan at vi trækker mindre på klodens knappe ressourcer. Vi skal sikre, at produkter holder længere, og at langt flere materialer bliver genanvendt.

Vi lever desværre i en ‘brug og smid væk’-kultur, hvor telefoner, computere og anden elektronik udskiftes med jævne mellemrum, og hvor produkternes holdbarhed er påfaldende tæt på den toårige reklamationsret. Man skulle ellers tro, at de store produktionsvirksomheder i den teknologiske tidsalder godt kunne producere varer, der holder i mere end to år.

Selvfølgelig kan producenterne også godt det, men åbenbart ikke af egen fri vilje, og derfor kræver det, at vi som samfund stiller bæredygtighedskrav til branchen om det.

Vi skal ikke acceptere planlagt forældelse, hvor produkter bevidst designes til kun at have en begrænset levetid, og vi bør ikke være tvunget til at udskifte vores elektroniske produkter oftere end højest nødvendigt. Når vi fremmer den cirkulære økonomi, skal vi huske, hvor vigtig en faktor produkters holdbarhed er. Europa Parlamentet har allerede stillet forslag til Kommissionen og medlemslandene om, at holdbarhed tænkes ind i initiativer for at fremme cirkulær økonomi. Desuden opfordret til, at man får undersøgt om produkterne designes til kun at holde i kort tid. Så forslagene til europæisk handling ligger klar.

I EU har vi 2 år, som minimum for produkters garantiperiode, men i Finland og Storbritannien er der ingen absolut frist for indtil hvornår man kan reklamere over fejl på en vare. Norge har valgt at udvide til en femårig garanti for langvarige forbrugsgoder. Det er lovgivning, vi bør efterligne i Danmark, og vi skal på europæisk plan arbejde for, at vi stiller højere fælles krav til produkters holdbarhed. Samtidig skal vi også gøre op med ‘brug og smid væk’-kulturen. Det skal være attraktivt at vælge reparation af et produkt´, frem for at køber et nyt.

Landbruget skal med i den grønne omstilling

Landbruget står for op mod en fjerdedel af vores klimaforurening, og derfor skal landbruget omstilles i Danmark, Europa og på verdensplan. Det er på høje tid, at vi stiller grønne krav til landbruget, og støtter de landbrug, der ønsker at omlægge sig til en grøn produktion eller overgå til natur.

Tre mål for dansk landbrug må derfor være at minimere andelen af landbrugsjord, mindske kødproduktionen og sikre, at importen af udenlandsk foder tager hensyn til miljøet og naturen.

Danmark er det land i Europa, som har mest opdyrket land, og hvis man ser på et Danmarkskort, er ca. 60 procent af vores land dækket af landbrugsjord. Vi har brug for at omlægge en større del af vores landbrug til natur, skov og græsarealer til gavn for både vores miljø og biodiversitet.
For at støtte op om en omlægning fra landbrug til natur, skal vi på europæisk plan omlægge landbrugsstøtten, så den i langt højere grad går til landbrug, der producerer klima- og miljøvenligt, og som får genoprettet natur, modsat i dag, hvor landbrugsstøtten ikke tager højde for klimabelastningen.

På grund af vores omfattende produktion af kød, importerer vi store mængder af soja til foder fra især Sydamerika. Skulle vi selv producere foderet herhjemme, ville det svare til et øget landbrugsareal på størrelse med Sjælland.
Masseproduktionen af foder ude i verden sker på bekostning af fri natur, da soja ofte dyrkes på afbrændt regnskov. Der er derfor behov for, at vi stiller krav om bæredygtighed i hele produktionskæden, og ikke kun i den del af landbruget, som foregår herhjemme.
I Danmark er vi heldigvis godt på vej mod at gøre os uafhængige af importeret protein, men der er stadig brug for flere midler til forskning, innovation og implementering.

Vi kan, hvis vi vil

Al forurening, uagtet om den kommer fra landbruget, produktionen eller flytransporten, bør afspejles i prisen. Det er ret og rimeligt. Kampen for klimaet må dog aldrig bliver for de få, og derfor er det helt nødvendigt at have den sociale og økonomiske balance med.

»De næste få år er nok de vigtigste i menneskets historie,« skrev FN’s klimapanel i deres seneste rapport. Rapporten fastslår, at det vil kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger indenfor landbrug, energi, industri og transport, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grad.

Desværre bliver international klimapolitik alt for ofte negligeret til løse håndtryk og hensigtserklæringer. Kloden har dog ikke brug for pæne ord, men konkret handling og en stærk klimafløj. Derfor er det også så vigtigt, at vi står sammen. Politikere, erhvervsliv og borgere på tværs af landegrænser har løsningerne.

Vi tror på, at vi kan, hvis vi vil, og hvis vi står sammen. Gør du?