Med Rejsekortet opbygges en database over den enkelte passagers færden. Det er følsomme persondata, hvorfor man bør overveje, om det virkelig er nødvendigt at indsamle disse fremfor at anvende mere low-tech løsninger. Men overvejelserne bag denne beslutning forbliver i det dunkle… da der ikke findes offentlige referater eller bilag anvendt til møderne, hvor beslutningen blev overvejet og efterfølgende truffet.
Den 19. januar var sidste dag, hvor du kune købe mobile klippekort, og dermed begynder du og ca 96.000 passagerer at blive tvunget over til Rejsekortet eller til at betale halvanden eller dobbelt så meget for deres rejser.
I mere end 30 år havde vi et papklippekort. Det blev i 2015 erstattet af et mobilklippekort en løsning, der netop blev fremhævet, som alternativ og supplement til Rejsekortet og pendlerkort, da papklippekortet blev afskaffet.
I 2010 forklarede Movias daværende salgsdirektør, “hvis de digitale tjenester gør det nemmere, så bliver de brugt”. Det er en pointe, som desværre synes at være glemt i dag. Når DOT vil simplificere billetsystemet arbejder man for at Rejsekortet bliver det bærende produkt og salgskanal. Til Passagerpulsen angiver mange, at de ikke anvender Rejsekortet da priserne er uigennemskuelige eller at de ikke ønsker at føle sig overvågede.
Skal vi sikre at der bør være et alternativ til Rejsekortet, så deltag i min underskriftsindsamling for at få genindført mobilklippekortene.
Med Rejsekortet opbygges en database over den enkelte passagers færden. Jo flere data, som registreres om os desto nemmere vil man kunne finde ud af hvilke kort og personer, som rejser hvor og hvornår. Det er derfor ikke betryggende, når DOT forsikrer, at “data fra Rejsekortrejserne […] er anonyme.” Det er følsomme persondata, hvorfor man bør overveje om det virkeligt er nødvendigt at indsamle denne data fremfor at anvende mere low-tech løsninger.
Hvem har ansvaret og hvem taler passagernes sag?
Beslutninger om den offentlige transport i Hovedstadsområdet foregår i et system af kinesiske æsker, der lukker sig om sig selv. Det er svært gennemskueligt, hvem der har haft ansvaret for beslutningerne.
Gennem 30 år havde vi en enkel og gennemskuelig billettype: Papklippekortet. I dag har vi alene Rejsekortet eller dyre enkeltbilletter, men vi ved ikke helt hvorfor det endte sådan. På samme måde kunne man se på andre aspekter vedr. offentlig transport, som indretning og vedligeholdelse af stationer, skiltning og analoge oplysninger på stationer og stoppesteder. Hvilket giver en stadigt mere forvirrende rejse med mindre man kender ruten i forvejen.
DOT bestyrelse består af DSB, Movia og Metroen. I de sidstnævntes bestyrelser sidder folkevalgte repræsentanter, men der er ikke offentlighed om de afgørelser, som bliver truffet. Movias bestyrelse tiltrådte i maj 2018 oplæg fra DOT til fremtidigt billetsortiment, men det var som et lukket dagsordenspunkt, hvorfra materialet ikke udleveres. Movias bestyrelse havde i april 2018 en temadrøftelse om ”Hvilke billetter skal der være i den kollektive trafik i DOT?”, men der føres ikke protokol fra temadrøftelser…
Når cityringen åbner bliver det dyrere at køre med Metroen: Et “kvalitetstillæg” opkræves på rejser i metroen betalt med Rejsekortet. Det ville ikke være muligt med mobilklippekort. Er det mon en medvirkende årsag?
Uden åbenhed om beslutningerne, hvordan skal vi så kunne holde selskaberne og de folkevalgte ansvarlige for passagernes forhold i den offentlige transport?
En udgave af dette indlæg blev bragt den 18. januar 2018 som kommentar hos Berlingske