Hul politikersnak, eller krav om respekt overfor hinanden, når jeg ikke vil acceptere hærværk?

Tidligere i dag blev jeg anklaget for at skrive “hul politikersnak”, når jeg skriver, at

“Hvis man er utilfreds med partiernes budgettet og manglende åbenhed, så er det der kampen skal stå – ikke gennem hærværk.”

Hul politiker-snak, at tror på demokrati, samtale, ikke-vold og ikke-hærværk? Fordi, at jeg ikke er specifik med det fysiske sted for hvor man skal kæmpe for sine synspunkter.

Man jeg vil fastholde, at hvis du er utilfreds med dansk parti-politik, så meld dig ind eller dan dit eget parti. En ting er, at folk kan være frustrerede, men en anden ting er nærmest at opfordre til hærværk ved at være for forstående, som jeg mener, at Erik Storrud er når han skriver:

“Om hvorfor hærværk mod valgplakater egentlig kan være mere demokratisk end traditionel lovlig valgkamp. […] Eftersom det er de liberale og højreorienterede partier der reklamerer mest kan det efter min mening ikke betragtes som udemokratisk at pille deres valgplakater ned. Det er blot et forsøg på at tage demokratiet tilbage fra de økonomiske interesser der aldrig har respekteret nogle demokratiske spilleregler.”

Erik Storrud skriver i Modkraft og nævner Enhedslisten en god del gang, som forkæmper for kontrol med støtte til partier, hvilket fik mig til at komme med den følgende kommentar:

“Hvis man er utilfreds med partiernes budgettet og manglende åbenhed, så er det der kampen skal stå – ikke gennem hærværk. Jeg støtter alle partiers indsats herfor og vi skal have så megen åbenhed som overhovedet muligt.

Men hvis I bilder jer ind, at Enhedslisten ingen penge har til at sætte plakater op for eller betale for uddeling af brochurer, så tager I fejl. I København ligger budgettet på “1.6 millioner” til kommunalvalgkampen som “fremgår af partiets åbne valgbudget”. Læs mere hos DR:http://www.dr.dk/P4/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2013/06/19/152847.htm“

Det var den, som jeg delte på min Facebook side lige som jeg skriver om kommunalvalgkampen her i København – om hvordan jeg brugte min fredag nat til at hænge plakater op og om hvor frustrende det var at se en stribe af de samme plakater få timer senere være revet ned i vandalisme – så delte jeg et link til min kommentar.

Civil ulydighed har sin plads til tider. Der skal være en vis proportion i mellem tingene. Derfor ikke når det gælder frustration over at der hænger valgplakater på vores gader i 3 uger optil et valg, hvor efter de tages ned. Og nej. Nej at flå plakater ned for at smide dem på gaden. Det har ikke noget med Street Art at gøre.