Skip to main content
eddie-carolina-stigson-ecIZe6MdUH8-unsplash

Israel: Europa-Parlamentet er ikke modent til at føre udenrigspolitik

I midten af juni vedtog Europa-Parlamentet en luftfartsaftale med Israel. Parlamentet burde have udskudt godkendelsen af aftalen den nuværende situation på Vestbredden taget i betragtning. Det skuffer mig, at Europa-Parlamentet ikke er sit ansvar bevidst.

 

Den nye israelske samlingsregering diskuterer for tiden helt åbent at annektere Jordan-dalen og dermed store dele af Vestbredden. Den amerikanske præsident gødede jorden med sin såkaldte “fredsplan”, der føj spot til skade om en tostatsløsning. En fredelig forening af parterne har i disse dage lange udsigter, hvorfor det er uhyre vigtigt, at Europa-Parlamentet går med listesko i spørgsmål, der vedrører regionen.

Israelsk luftfart og dårlig timing

Det anspændte politiske klima i det hellige land lod imidlertid til at være gået henover hovedet på Europa-Parlamentet, der i sidste uge valgte at godkende en luftfartsaftale mellem EU og Israel og dermed knytte tættere diplomatiske bånd med landet. Godkendelsen af aftalen vil af globale aktører anses som en blåstempling af Netanyahus planer om at gøre palæstinensisk land til israelsk land. Forud for afstemningen forsøgte jeg at råbe ‘vagt i gevær’ med dette indlæg i Politiken.

Vi skulle have ventet

Inden afstemningen om luftfartsaftalen på sidste plenarforsamling i juni støttede jeg et forslag om at fjerne aftalen fra dagsordenen. Mit håb var, at luftfartsaftalen kunne komme på dagsordenen igen, når spændingerne forhåbentlig er mindre i regionen. Da dette forslaget om at udskyde afstemningen faldt, stemte jeg blankt til selve luftfartsaftalen.

Jeg har ingen indvendinger mod selve aftalen med Israel. Aftalen kan komme både Europa, Israel og i sidste ende også Palæstina til gode. Problemet er timingen. Vi skylder regionen, at vi ikke sender forkerte signaler på et tidspunkt, hvor spændingerne er ved et bristepunkt.

Europa-Parlamentets gummistempel

Jeg ser det som udtryk for politisk umodenhed, at Europa-Parlamentet uden videre godkender aftalen, når den lander på dets bord. I mine øjne har parlamentet til gode at lære at være sit udenrigspolitiske ansvar bevidst. Hvis parlamentet vil tages seriøst – ikke bare i magtspillet i mellem de europæiske institutioner, men også på den verdenspolitiske scene – skal vi udvise større fingerspidsfornemmelse, når spørgsmål som dette lander til afstemning i plenarsalen.

Du kan læse min skriftlige stemmeforklaring igennem dette link.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *