DSB og DB lukker nattog fra København. Politikerne har svigtet grøn transport.

Luksuskupe, men ikke så langt fra couchette typen.

Luksuskupe, men ikke så langt fra couchette typen.

Europas politikere har opgivet jernbanedriften udover i skåltalerne.
For 5 år siden rejste en delegation af 500 politikere og klimaforhandlere fra hele verden med tog til COP15 klimatopmødet i København. I dag, har de glemt deres gode intentioner og mange løfter.

Nattogslinjerne er de seneste år blevet lukket ned linje for linje. Ikke mere nattog fra Paris til Madrid. Ikke mere nattog fra Paris til Rom. Politikerne i EU siger de vil have os til at tage toget. Men de gør ikke meget for at vi kan bruge tog som et alternativ til flyet.

Vores egen Magnus Heunicke, pendlernes ven, har svært ved at se skinnerne hvis ikke de ligger i Danmark. Selv Öresundstoget har han ikke lyst til at sikre. Hvis der er problemer med forsinkelser fra Sverige, så standser vi bare den del af linjen. I stedet for at stille krav til at have rettidige tog fra Sverige, så taler han om elge på sporerne, som han dog måtte trække tilbage efterfølgende.

Dette er ikke det sidste nattog fra København!
Allerede nu er der mange grunde til ikke at ville flyve: udledning af CO2, graviditet, flyskræk, sygdom, meget bagage eller hvis man rejser med børn.

Men hvis vi skal reducere CO2 udledningen fra transport, så skal vi reducere anvendelsen af fly når der er alternative. Det er nemt at elektrificere tog. De fleste er det allerede. Det er meget svært at gøre det samme med fly.

Det tager for lang tid at tage toget på tværs af Europa, hvis man skal bruge dagtimerne. Men nattetimerne kan man godt bruge. Og ankomme veludhvilket i stedet for at stå op før en vis herre får sko på. Derfor er det så vigtigt at bevare nattogene, så vi kan rejse på tværs af Europa med tog.

Det er nødvendigt for at leve op til vores egne netop vedtagne mål for CO2 reduktion og vedvarende energi.

Brug for politisk handling, nationalt og europæisk.
Vi skal se på vilkårene for togdriften i Europa, som er ved at blive udkonkurreret af lavprisflyselskaber, som hverken har overenskomster eller betaler de grønne afgifter, som pålægges togene. Desuden er togene siden 2000 blevet pålagt afgifter for adgang til spor, når de kører over grænserne.

Hvis ikke der bliver stillet krav om at åbne for adgang til data om togafgange. Til ordentlig jernbanedrift også på tværs af grænser. Til samarbejde og ikke modarbejde mellem jernbaneselskaber.

Selvopfyldende profeti – Togselskaberne har ikke prioriteret nattog og så undrer de sig over faldende passagerer tal?

Togselskaberne har i mange år forringet nattogene det gælder rejseoplevelsen, det gælder rettidighed og det gælder mulighederne for nemt at bestille billet.

Der er ikke blevet investeret i nye tog og serviceniveauet er faldet. Paris-Berlin havde ved lanceringen i 2000 restaurationsvogn, hvor maden blev tilberedt i toget. Nu kan man købe mikrobølgevarmet mad til at spise på skødet, som i flyene. Læs mere hos Philip Oltermann i Guardians artikel fra september.

Nattog er ikke kun for turister. Hvis vi ser på strømmen af embedsmænd mellem Bruxelles og København – fly eller tog?

Nattog har længe været populært for turister, da de giver mulighed for at bruge natten til at rejse i stedet for dag. Men det er ikke kun en transportform for turister.

Tusinder af danske embedsmænd, politikere, forretningsmænd og lobbyister tager tidlige morgenfly til hovedstæder i Europa. Som ansat i Udenrigsministeriet har jeg tit dækket møder i Bruxelles. Det samme gør tusinder af danske embedsmænd fra ministerier, styrelser, kommuner og regioner. Der er ikke penge til overnatninger. Derfor kan man hverken tage afsted dagen før eller blive til dagen efter. Der er både morgen og aftenfly. Mellem København og Bruxelles kan man tage et fly kl. 6.35 (nu 6.50) og et fly retur kl. 20.50.

Hvis man bor centralt i København eller tæt ved en station til toget til stationen er det ikke noget problem at komme til lufthavnen på det tidspunkt af morgenen. Men for mange betyder det at man står op kl. 5 om morgenen for at tage en taxa til lufthavnen – og først kommer hjem sent samme aften.

Det betyder 2 ødelagte aftener/nætter/morgener alligevel. Hvad om man kunne tage et nattog fra København tidligt på aftenen og ankomme næste morgen i Bruxelles kl. 8.30? Det var lige ved at man kunne gøre det. Men der var ingen der stillede krav og togselskaberne har ikke prioriteret nattogene.

Hvad kan du gøre?

Kom i aften kl. 18.15 på Københavns Hovedbanegård og tag afsked med det sidste nattog fra København i denne omgang.

Følg med på den europæiske kampagne for at redde nattogene: Save The Night Train.

Læg pres på danske og europæiske politikere for at sikre grøn transport. Det betyder regulering af togmarkedet, så der bliver fri konkurrence over grænserne og sådan tog kan får mulighed for konkurrere mod fly.

1 Comment

  1. David Christensen den 4. juni 2016 kl. 18:50

    Ganske vist lukkes flere og flere nattogslinier, men nu er der RIGTIG gode nyheder fra ÖBB (dog fra Hamburg og sydover).

    ÔBB laver massive investeringer i nattog, og overtager/udvider nogle af de strækninger DB har kørt.
    Materiellet får også en omgang!

    http://www.zugreiseblog.de/oebb-nachtzuege-deutschland/

Efterlad en kommentar