Patent-trolde og den fælles patentdomstol

troll family

Modtaget fra DI om den fælles patentdomstol og patenttrolde, og som jeg lovede i en længere Facebook diskussion at lægge ud i fuld længde her. Der er modargumneter mod en dele af disse fordele, jeg har lagt en del af dem ind og I er meget velkomne til at komme med jeres bemærkninger som kommentarer.

Et generelt patenttrolde argument mod den fælles domstol er, at trolden i dag skal kende 25 forskellige retssystemer for at kunne sagsøge, med patentdomstolen kommer der en enkelt domstolsprocedure, som gælder i hele patentdomstolens område.

“Patenttrolde lever af at sagsøge produktionsvirksomheder for at få dem til at indgå forlig, hvor troldene ender med at få betaling for at droppe retssagen.

Med den fælles patentdomstol etableres en række værn mod den type troldeaktivitet virksomhederne oplever i dag. Modsat i dag vil det derfor fremover blive langt sværere at være patenttrold i Europa.

Her er DI’s syv grunde til hvorfor:

1) I dag afgøres patentsager i hvert land hvor patentet er gyldigt – også selvom modparten er den samme og sagerne handler om det samme patent. Det er et sandt Eldorado for patenttrolde, som kan true en virksomhed med at sagsøge den ved en stribe nationale domstole i hele Europa. For den truede virksomhed betyder det, at et forsvar bliver uoverskueligt, komplekst og dyrt. Derfor vil sagsøgte virksomheder ofte søge forlig med trolden for at undgå retssagerne.

– Med den fælles patentdomstol kan virksomheder kun sagsøges ét sted. Som sagsøgt/truet kan man altså vælge at tage udfordringen op og få afgjort sagen én gang for alle. Det gælder også for danske virksomheder hvis Danmark er med i domstolen. Men er Danmark ikke med i domstolen kan danske virksomheder sagsøges to steder – ved den fælles domstol og ved danske domstole. Et nej gør det altså nemmere at være patenttrold i Danmark end i de andre lande, som er med i patentdomstolen.

2) I dag har patenttrolde fordel af, at der er usikkerhed om retstilstanden fordi ensartede patentsager nogle gange afgøres forskelligt ved de nationale domstole. Det betyder, at sagsøgte virksomheder ikke kan regne med, at udfaldet af en sag i ét land automatisk bliver det samme i en tilsvarende sag i et andet land. Derfor vil de ofte søge et forlig med trolden for at undgå at skulle gennem flere uforudsigelige retssager.

– Med den fælles patentdomstol får vi ensrettet retstilstand i Europa fordi domstolens afgørelser gælder i alle de lande, som er med. Dermed skabes retssikkerhed, som er patenttroldenes fjende. Er Danmark med i patentdomstolen får danske virksomheder fordel af, at forbedringen i retssikkerheden også gælder på deres hjemmebane.

Modargumenter til 1) og 2)

Der mangler konkrete eksempler på disse parallelle retssager der åbenbart kører i flere lande. Langt fleste retssager om europapatenter kører i Tyskland, vist omkring 80%. Hvis vi ser på situationen efter en dansk nej, må risikoen for en parallel retssag mod en dansk virksomhed betragtes som endnu mere teoretisk end den er i dag. Den danske domstol vil arbejde meget langsommere end patentdomstolen, og sagen ved patentdomstolen vil formentlig være afgjort inden det første danske retsmøde. Det giver ingen mening at sagsøge parallelt i Danmark.

3) I dag har patenttrolde fordel af ineffektive nationale domstolsprocesser, hvor retssager trækker i langdrag og først afgøres endeligt efter en længere årrække. Langstrakte retssager er ikke kun dyre for den sagsøgte virksomhed. Mens sagen står på kan den også blive forhindret i både at producere, sælge og eksportere. I Danmark, hvor patentsager ofte tager 4-8 år, kan patenttrolden reelt true virksomheden på dens eksistens – medmindre den altså flytter sin produktion til et andet land. Virksomheder i Danmark, som er truet af patenttrolde vil derfor være yderligere tilskyndet til at indgå forlig med trolden for at få afsluttet sagerne.

– Med den fælles patentdomstol afgøres sagerne inden for 1-2 år. Det er langt mere effektivt end i Danmark og de fleste øvrige europæiske lande. Effektive retsprocesser er patenttroldenes fjende.

Modargument
Hurtige domstolsprocedurer, med korte frister, er en fordel for sagsøgte, specielt ikke hvis der er tale om en lille virksomhed. Se også Advokatrådets høringssvar (side 4), hvor de udtrykker bekymring over de meget korte frister. Sagsøger har god tid til at forberede sagen, mens sagsøgte bliver først opmærksom på sagen, når stævningen kommer.

4) I dag har patenttrolde fordel af at kunne true med at anlægge retssager, hvor det er dyrest, mest besværligt og mest usikkert for truede/sagsøgte virksomheder at forsvare sig. Patenttroldene udnytter, at patentsager føres efter hvert lands procesregler og afgøres af nationalt udpegede dommere efter nationale regler og retspraksis. Det er det man kalder forumshopping og det er ikke til sagsøgtes fordel. Sagsøgte virksomheder vil derfor også af den grund være tilskyndet til at indgå forlig med patenttrolden.

– Med den fælles patentdomstol vil der i praksis ikke længere være forskel på hvor en sag anlægges. Alle sager ved patentdomstolen føres efter de samme procesregler og dommerpanelerne sammensættes med dommere fra forskellige lande. Afgørelserne sker efter fælles regler og efter domstolens egen praksis, som gælder i alle landene. Dermed forsvinder de forskelle, som patenttroldene i dag kan udnytte.

5) I dag har patenttrolde fordel af, at nogle landes domstole har meget få patentsager og, at dommerstanden derfor ikke altid er lige godt klædt på til at træffe en afgørelse af tilstrækkelig høj kvalitet. Det skaber usikkerhed og er endnu en grund til, at en sagsøgt virksomhed vil søge at indgå forlig.

– Med den fælles patentdomstol får vi i Europa en specialiseret domstol, som kun beskæftiger sig med patentsager. Efter dansk forbillede bliver sagerne afgjort af både juridiske og teknisk sagkyndige dommere. Det betyder, at vi vil få afgørelser af høj faglig kvalitet. Det er til ulempe for patenttroldene.

6) I dag har patenttrolde fordel af at kunne anlægge massesøgsmål, som de reelt ikke har interesse i at gennemføre i retssalene fordi det er omkostningsfuldt og fordi de ofte ender med at tabe sagerne. Det ved de sagsøgte virksomheder ofte ikke og derfor indgår de forlig for at få sagerne ud af verden.

– Med den fælles patentdomstol koster det gebyrer at anlægge en retssag. Trolden har også pligt til at møde op – ellers er sagen tabt. Taber patenttrolden sagen (hvilket sker i langt de fleste tilfælde) kan den miste sit patent i alle lande på én gang og dermed har den tabt sin forretning. Derudover skal der også betales for modpartens omkostninger til advokater og andre rådgivere. For troldene bliver det altså både dyrt, besværligt og risikofyldt at anlægge sager ved den fælles patentdomstol.

7) I dag opererer patenttrolde primært i USA, da forholdene derovre er meget forskellige fra de europæiske. Amerikanske retssager er billige at anlægge, og amerikanske advokater arbejder gerne gratis mod at få en andel i en eventuel erstatning. Taber trolden sagen, har man indtil for ganske nylig ikke skullet betale nogen erstatning til den vindende virksomhed. For patenttrolde har det derfor i praksis været nærmest gratis at anlægge en sag – også selvom den tabes. Vinder man den, skal man dele rovet med advokaten. Disse regler er lige nu ved at blive ændret i USA, hvor den sagsøgte virksomhed får lettere adgang til refusion af sine omkostninger, når den vinder over en trold. I USA arbejder man også på at kræve, at en stævning fremtidigt skal være meget detaljeret, mens de i dag kan være nærmest ubegrundede.

– Med den fælles patentdomstol skal en sagsøger fremlægge sin komplette sag på et meget tidligt tidspunkt. Derudover kan den tabende part dømmes til at betale erstatning til den vindende part.

Kategori: , ,

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!