Skip to main content

Omskæring, beskyttelse af børns rettigheder og respekt for hinanden

Jeg har det svært med debatten om omskæring. Ikke på grund af mit efternavn. Snarere tværtimod, min far var meget stærk modstander af omskæring.

Vi skal have en dialog omkring det her spørgsmål i respekt overfor hinanden, men grundlæggende kan kulturelle og religiøse hensyn ikke stilles over barnets rettigheder. Det gælder for piger og det gælder for drenge.

Debatten det sidste lille år har været ret polariseret, og været næsten lidt hadsk, når man f.eks. at slynger om sig med ord som lemlæstelse og børnemishandling så bidrager det til en konstruktiv debat. Jeg er bekymret over hvilket signal debatten og krav om forbud nu og her, sender overfor især den muslimske befolkningsgruppe i Danmark, som tit bliver anklaget for meget. Vi må derfor tage hensyn til i hvilken kontekst og på hvilken måde, som debatten tages i.

På den anden side kan jeg rent principielt ikke se noget rationelt argument for ikke at forbyde omskæring. Jeg kan ikke finde fejl ved argumenterne i Liv Holm Andersen og andre liberales kronik om forbud mod omskæring.

** Radikale Venstre vedtog ved Landsmødet i september 2013 en resolution for et forbud mod omskæring af drenge. Den kan findes i samlingen af resolutioner fra landsmødet 2013.** (indføjet 8. juni 2015)

Jødiske forældre i USA er begyndt at stille spørgsmålstegn ved nødvendigheden af at omskære deres drengebørn, og kan kombinere jødedom med en uomskåret penis. Se også Guardians artikel fra januar herom.

Jeg mener, at vi bør arbejde på, at flere kan finde det foreneligt med deres religion ikke at omskære deres børn. Jeg er bange for at gå direkte efter et krav om forbud vil modvirke en konstruktiv debat, hvor vi kan få rykket folk væk fra omskæring. Men i sidste ende kan det være nødvendigt med et forbud.

forbud, omskæring

Comments (4)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *