Skip to content

Det handler ikke om fakta, men om holdninger og visioner – også når det gælder EU!

Er Kommissionen folkelig?

Hvem af de herrer har de mest tiltalende visioner?

Dem, som jeg taler EU med og arbejder sammen med mig på min kampagne er nok er trætte af at høre på mig afbryde dem, når de nævner bestemte ord, som politiske modstandere brugere i EU-debatten.

Men jeg blev bekræftet i min modstand, da faldt over denne lange og saglige artikel fra mandag morgen om hvorfor fri bevægelighed er godt for Danmark, godt for vækst og derfor godt for job i Danmark. Den bekræfter bare fare ved at bruge de udtryk, selv når man modsiger dem eller sætter dem i “…”. Det er nemlig dem man husker. Ikke selve pointen.

Ligesom når man siger du må ikke tænke på en elefant. Så er det eneste man ser for sig en stor grå elefant med fløjsbløde ører og store stødtænder.

Vi skal ikke bare skubbe tilbage. Vi skal ikke gå igang med “myth busting”. Ja der er alt alt for mange kanelsnegle, lakridspiber og skræmmebilleder i den danske EU-debat, men det hjælper ikke at gå ud og pege på fejlene og komme med fakta.

En af mine seneste blog post, blev skrevet en tidlig morgen i irritation over dårlig EU journalistik, efter BT en fredag bragte en “artikel” på baggrund af “rygter” Morten Messerschmidt havde “afsløret” . En sikkert dygtig sportsjournalistisk var blevet til politisk mikrofonholder for Morten Messerschmidt.

Vi har brug for bedre debat, men vi kan ikke overbevise folk gennem fakta. UK har brugt tusindvis af pund på at se på fakta i kompetencefordelingen mellem EU og UK, se bl.a. denne kommentar fra LSE’s Europa blog, men fakta vil ikke blive brugt. Fordi alle har forudindtagede holdninger til hvilke fakta de vil stole på. Udfra hvad de  vil opnå politisk.

Så godt, at der kommer en tænketank, så vi får mere fakta fra andet end dregeringen og ministerier. Men vi kan jo også se på Messerschmidts reaktion, at det ikke vil ændre hans standpunkt.

Politisk debat – også når det handler om EU – bliver ikke afgjort eller radikalt forandret af fakta alene, og det gør valgkampe heller ikke.

Kategori: , ,

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!

Scroll To Top