Brev til kommissionen om motorvejssagen i Pakistan

I september berettede en række medier om et tilfælde af voldtægt, som fandt sted i Lahore i Pakistan. Den såkaldte “motorvejssag” drejede sig om en kvinde, som i overværelse af sine børn blev udsat for et overfald af seksuel karakter, efter at hun i sin bil havde ventet på hjælp på motorvejen i Lahore. Umar Sheikhs, politibetjent i Lahore Capital Police, reagerede ved at give kvinden skylden. Dette har resulteret i opstandelse og vrede i offentligheden og ført til krav om tiltag til bekæmpelse af seksuel vold i landet. Denne frygtelige hændelse skete ikke lang tid efter, at en femårig pige i Karachi blev voldtaget og derefter sat ild til. Jeg spurgte kommissionen om følgende:

  • Fordømmer næstformanden/den højtstående repræsentant de tilfælde af seksuel vold, som fandt sted i Pakistan i september 2020?
  • Hvilke konkrete tiltag agter næstformanden/den højtstående repræsentant at tage for at sikre, at alle nuværende og fremtidige planer om samarbejde med Pakistan baseres på fremme af kvinders rettigheder og afskaffelse af alle former for vold mod kvinder?
  • Hvilke skridt agter Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant at tage for at gøre alle finansieringsprogrammer for Pakistan betinget af fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder ved at gøre integration af kønsaspektet til et af sine finansieringsmål?

 

Du kan læse kommissionen svar til disse spørgsmål her.

Kategori:

Efterlad en kommentar