Amnesty EP valg løfte: Jeg forpligter mig til at beskytte mennesker frem for grænser

refugees on boat

Jeg har for nogle uger siden under skrevet Amnesty International’s EP valg løfte, hvormed jeg forpligter mig til at beskytte mennesker frem for grænser. Fordi vi ikke skal være et fort Europa, hvor vi skubber folk ud i døden til havs. Fordi vi skal vægte menneskeliv højere. Fordi vi skal sikre alle mennesker, som vores myndigheder kommer i kontakt med. Du kan læse hele løftet nedenfor og mere om Amnesty’s kampagne på deres hjemmeside.

Den Europæiske Unions (EU) politik og praksis for migrationskontrol bringer stadig migranter, flygtninge og asylansøgere
i fare både indenfor og ved EU’s grænser. De seneste års dødsfald og udbredt frihedsberøvelse af migranter og
asylansøgere viser med al tydelighed, at den europæiske migrationspolitik har slået fejl.

Som medlovgiver på migrationsinitiativer og som EU’s ”vagthund” spiller Europa-Parlamentet en afgørende rolle når det
kommer til at sikre, at offentligheden får indsigt i asyl- og migrationspolitik og praksis og de direkte eller indirekte
konsekvenser for menneskerettighederne, disse måtte have.

Jeg ønsker at være medlem af et parlament, der sætter menneskerettighederne i centrum for asyl- og migrationspolitik og
praksis; et parlament hvis svar på migrationsudfordringerne er proaktive og beskyttende; et parlament som sikrer, at EU
respekterer, beskytter og overholder migranters, flygtninges og asylansøgeres menneskerettigheder med respekt for
deres køn, kønsidentitet og alder.

Hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet i 2014, vil jeg:

1. Arbejde proaktivt for et tættere samarbejde med civilsamfundet og involvere migranter, flygtninge og asylansøgere i
beslutningsprocesser, monitorering og evaluering ved at fremme deres engagement i min valgkreds samt i EUdebatter
og høringer. Jeg vil viderebringe deres stemmer til parlamentet, så de får mulighed for at nyde godt af
deres rettigheder, og jeg vil fremhæve de positive bidrag, de yder til Europa.

2. Fremme en fornuftig debat om asyl og migration baseret på tal og fakta. Jeg vil støtte udviklingen af intern
ekspertise og ressourcer til at indsamle og udbrede dokumentation for disse temaer og deres anvendelse i den
politiske beslutningsproces. Jeg vil bruge dokumentationen til at tilbagevise enhver racistisk eller xenofobisk
diskurs, og udtryk som kriminaliserer folk udelukkende for at krydse grænser. Jeg vil bruge og fremme udtrykkene
”irregulære migranter” og ”irregulær migration”.

3. Kræve udtømmende, gennemsigtige og uafhængige undersøgelser af påstande om krænkelser af migranters,
flygtninges og asylansøgeres rettigheder i forbindelse med grænsekontrol, hadforbrydelser og diskrimination af
etniske minoriteter.

4. Fremme meningsfuld inddragelse af Europa-Parlamentet i internationale aftaler om migration i overensstemmelse
med de beføjelser parlamentet har i henhold til ’Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde’ (artikel 218).
Jeg vil også sikre, at disse aftaler er gennemsigtige, indeholder tilstrækkelig beskyttelse samt fuldt ud respekterer
migranter, flygtninge og asylansøgeres rettigheder.

5. Udtale mig imod brugen af systematisk frihedsberøvelse som et værktøj til at regulere migration. Jeg vil fremme
fornuftige alternativer til frihedsberøvelse og arbejde for at afskaffe tilbageholdelsen af børn og andre sårbare
grupper alene med begrænsning af migration for øje.

6. Støtte oprettelsen af sikre ruter til Europa for flygtninge via meningsfuld genbosættelse, humanitære
modtagelsesprogrammer og lettelse af familiesammenføringsreglerne.

7. Stille kritiske spørgsmål til de penge, der bliver brugt, til at fremme effektiv administration og større ansvarlighed af
asyl- og migrationsrelaterede midler. Finansielt bør det prioriteres, at sikre gennemførelsen af menneskerettigheder
og beskyttelsesstandarder for migranter, flygtninge og asylansøgere i EU og i tredjelande. Der bør sikres
overensstemmelse af disse henover EU’s grænser.

8. Fremme denne menneskerettighedsbaserede tilgang i nationale parlamenter og på nationalt plan. Jeg vil gøre dette
proaktivt ved især at holde mig opdateret og følge den nationale implementering af eksisterende lovgivning for at
sikre, at migranters, flygtninges og asylansøgeres menneskerettigheder respekteres, beskyttes og opfyldes.

Kategori:

Efterlad en kommentar