Læs mit blogindlæg hos Version2:

… I følge den gældende lovgivning, så kan forsikringsselskaber indhente din families sygehistorie, men ikke anvende viden om dine arveanlæg. Pensionslovgivningen er til for at beskytte forsikringstageren mod forsikringsselskabet. Vi skal være varsomme over at åbne op for at fjerne denne beskyttelse for forsikringstageren til fordel for forsikringsselskaberne. På den anden side, så virker det umiddelbart urimeligt, at man kan være vidende om en høj risiko for en specifik sygdom pga. resultatet fra en gentest og derefter går hen og tegner en forsikring mod netop denne sygdom med en høj præmie.

Det vigtige for os, når vi taler høje forsikringer, er, at vi har den samme viden om kundens risiko, som kunden selv har, siger [Anne Seiersen](Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension), underdirektør i Forsikring & Pension til Politiken den 11. maj.

Men vil du som forsikringstager vide det samme som forsikringsselskabet selv når I har samme information til rådighed?

Overvejelser om hvad vil det betyde for behandling og forskning er ikke fremgået klart i debatten. Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, siger til Fyns Stiftidende, at de er “bekymrede for, om det vil afskrække folk fra at blive gentestet for eksempel i forbindelse med udredning for brystkræft”

Jeg mener, at det er på tide at flytte bioteknologi væk fra Etisk Råd, sådan at vi får en instans dedikeret til bioteknologi. Bioteknologi indeholder en række etiske og politiske overvejelser, som ikke varetages godt nok af Etiks Råd*, som også skal dække over andet. Udviklingen går hurtigt og vi har brug for en kontinuerlig drøftelse af emnet og overvågning af udvikling i praksis. I Storbritannien nedsatte man i 2005 Humane Tissue Authority, se deres about us. I Norge har man nedsat Bioteknologirådet i 1991 af regeringen og gennedsat ad flere omgange sidst i december 2013. Det nuværende Bioteknologirådet er nedsat for en fireårsperiode, se deres om oss.

Forsikringer behøver ikke være fastsat ud fra en analyse af din situation. F.eks. kan sygeforsikringer være fastsat ud fra det geografiske område, hvor du bor og ikke udfra din individuelle genetik eller sygehistorie. Det kan beskytte dig mod, at forsikringsselskabet forskelsbehandler dig udfra din familiehistorie og DNA, som jo hænger ret tæt sammen.

Som den danske lovgivningen er nu, så kan forsikringsselskaberne inddirekte udlede information udfra din familiehistorie, men ikke bruge gentest. Forsikringsselskaberne vil gerne have ligestillet familiehistorie og gentest, dog med begræsning på ikke at kunne kræve test foretaget og kun ved særlige forsikringer.

Vi bør se på brug af gentest og familiehistorie ved forsikringer. I overvejelserne bør vi inddrage både den norske model og den australske model, men også hvorfor man i Storbritannien stadig ikke har kunnet lave lovgivning på området – moratoriet fra 2001 er blevet forlænget nu frem til 2019. Samtidigt må vi fastholde, at forsikringsansvarsloven er skabt til at beskytte forsikringstager mod forsikringsselskabet, da uanset ny teknik vil selskabet i den relation være den stærke.

Hvis man når frem til et forbud mod at anvende gentest både direkte og inddirekte i forsikringsansøgninger, så kan det lukke et marked for specifikke forsikringer. Det vil for mig være vigtigere at beskytte den enkelte mod forskelsbehandling på baggrund af deres DNA og hvilken mulig forhøjet risiko, som de kan have med i bagagen, end at sikre det marked for forsikringer.

…”

Læs hele blogindlægget og følg med i debatten hos Version2