Venstre og Konservative udhuler EU-debatten

EU debatten skal ikke være en skyttegravskrig, hvor vi skyder efter myter og rygter.

EU debatten skal ikke være en skyttegravskrig, hvor vi skyder efter myter og rygter.

Siden hvornår er Venstre og De Konservative begyndt at nære varme og hjertelige følelser for den danske velfærdsstat? I gårdagens kronik i Berlingske slår Ellen Trane Nørby (Venstre) på tromme for, at den danske velfærdsstat er truet af EU. Og på De Konservatives landsmøde i weekenden blev der enstemmigt vedtaget et særdeles EU-skeptisk politisk program, som peger i retning af flere nationale forbehold.

Blå bloks retoriske overdramatisering af udfordringerne ved et EU-medlemskab og forholdet mellem danske velfærdsydelser og arbejdskraftens fri bevægelighed i EU skaber i den grad et misvisende billede af virkeligheden. Der er al mulig grund til at tro, at debatten vil fortsætte og intensiveres op til Europa-Parlamentsvalget til maj 2014. Det er en debat, vi har brug for, men den bør foregå på reelle og ordentlige præmisser. Men når man som V og K benytter sig af populistisk retorik, så er det snarere reglen end undtagelsen, at sagligheden kører af sporet. Især når emnet er kompliceret og teknisk, som det er med forholdet mellem to regelsæt, der skal spille overens.

Tre væsentlige domme og afgørelser fra hhv. EU-domstolen og EU-kommissionen har været kickstarteren til debatten om en væsentlig og vigtig udfordring, der desværre er endt i mudderkastning mod EU og den fri bevægelighed. Dommene går kort sagt ud på, at EU-Kommissionen og EU-domstolen i en række sager om unionsborgeres ret til velfærdsydelser har vurderet at flere lande – heriblandt Danmark – har haft regler, der var i strid med EU’s lovgivning og praksis på området. EU’s principper og rettigheder om arbejdskraftens fri bevægelighed sikrer at man kan rejse og arbejde frit i hele EU, men de sikrer også at man som værtsland sørger for at de vandrende arbejdstagere er sikret i samme grad som borgerne i pågældende land.

Det er disse sager som Venstre og De Konservative gør til mærkesager i et stærkt forvrænget billede. Der findes imidlertid ingen beviser for at udbetalingen af sociale ydelser er et tab for Danmark i det samlede regnskab. Tværtimod viser en EU-note til Europaudvalget om EU-borgeres adgang til sociale ydelser fra 20.september, at der foreløbigt er tale om ekstremt små promiller af de eksisterende budgetter, som går til vandrende arbejdstagere. Samtidig refererer noten til svenske undersøgelser, der viser at den fri bevægelighed samlet set bidrager til de svenske statsbudgetter.

Det er ikke nogen overraskelse, at den yderste højre- og venstrefløj benytter enhver lejlighed til at tordne imod EU, men hvorfor er det at de normalt EU-positive partier som Venstre og De Konservative op til hvert EU-parlamentsvalg bliver markant mere kritiske overfor EU. Venstre og De Konservative ønsker ikke Danmark ud af EU. Men hvorfor puster de så til den irrationelle diskurs om, at EU er en tikkende bombe under velfærdsstaten?

Det gør de, fordi de ved, at populisme vinder stemmer, og fordi de under dække af EU ønsker at pille den danske velfærdstat fra hinanden. Uninionsborgernes adgang til velfærdsgoder bliver blot et påskud for denne dagorden. De borgerliges retorik er et bedrag overfor både den danske befolkning og EU. Det lugter langt væk af at et indenrigspolitisk motiveret opgør med den danske velfærdsstat på bekostning af modet til at tage de udfordringer, der hører med til at være medlemsland i EU. I forsøget på at markere sig indenrigspolitisk udhuler de borgerlige partier debatten om EU og den fri bevægelighed.

Hvorfor tordner de normalt så EU-saglige partier mod Unionen netop nu, hvor valget til Europa-Parlamentet er nært forestående? Hvad det end skyldes, ske det på bekostning af modet til at tage de udfordringer af modet til at tage de udfordringer, der hører med til at være medlemsland i EU.

Hvorfor nævner de borgerlige ikke at EU selv opfordrer medlemslandene til søge nationale løsninger, hvis et bestemt forhold eller ydelse bliver udnyttet urimeligt? Det Radikale Venstre anerkender udfordringerne ved de tre domme, og at det i fremtiden kan blive nødvendigt at justere forholdet mellem velfærdsydelser og den fri bevægelighed . Det Radikale Venstre har viljen til at søge de langsigtede løsninger og tage hånd om udfordringer og problemer frem for at vinde stemmer på den korte bane. En løsning skal være gennemtænkt og have bredest mulig inddragelse – det er grundtanken ved det danske parlamentariske demokrati. Måske blå blok har glemt dette efter et årti i regering med Dansk Folkeparti som støtteparti?

Den danske velfærdsmodel skal tilpasses tiden. Radikale Venstre har bevist, at vi ikke er bange for reformer – og vi er heller ikke bange for at diskutere EU. Det skal imidlertid foregå på et ordentligt og oplyst grundlag frem for skræmmebilleder og plat retorik. Både EU og Danmark har lidt under finanskrisen, men både i økonomisk trange tider og i perioder med højkonjunktur komplimenterer EU og Danmark hinanden. Det er gynger og karruseller for alle EU’s medlemslande. Faktum er at hvis bidrager Danmark med sociale ydelser til én unionsborger, så er der ofte en anden, der bidrager med mere i skatteindtægter og styrkelse af dansk konkurrenceevne. Økonomiske ydelser til unionsborgere kan blive til uvurderlige gevinster i fremtiden, hvor flere ældre borgere vil skabe ubalance i forholdet mellem forsørgede og forsørgere.

Der er så uendeligt mange fordele ved den fri bevægelighed, at det for os som medlemmer af Radikale Venstre virker ufatteligt at den blå blok vil modkæmpe en så markant som frihed som muligheden for frit at kunne bosætte sig, arbejde, rejse, eller studere i Europa. Samtidig kan danske virksomheder frit afsætte sine varer på det indre marked. For slet ikke at snakke om de humanistiske, sociale og solidariske værdier ved ikke at forskelsbehandle vandrende arbejdstagere grundet nationalitet EU har sikret fred og stabilitet i Europa i 60 år og givet Danmark en øget medbestemmelse gennem samarbejde. Det er disse fordele som V og K gambler med, når de gerne vil have mindre EU. I Storbritannien er de ved at melde sig ud af EU pga. de Konservatives flirten med og efterligning af UKIP. Er det det Lars Barfoed, Lene Espersen og Per Stig Møller vil?

Fokus udelukkende på udgifterne ved et EU-medlemskab er hverken en klog eller retfærdig måde at gøre regnskabet op – det ved de borgerlige partier også godt. En så grundlæggende frihedsrettighed som den fri bevægelighed sikrer et solidarisk og dynamisk Europa, hvor vi tager vare på hinanden og løfter verdensdelens forskellige problemer.

Det er en kedelig og farlig tendens, når folkevalgte politikere forsøger at vinde stemmer ved at udhule debatten om EU. Det Radikale Venstre vil gerne vende denne tendens, og der er hermed en åben invitation til Venstre og Konservative til at deltage.

(Længere version af læserbrev bragt i Information den 5. oktober 2013)

Foto: Attribution-Noncommercial-No Derivative Works. Some rights reserved by NunoCardoso (flickr)

Karen Melchior

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!