Skip to content

På vej til Europa-Parlamentet. Tak for din stemme

 

Tusind tak for din stemme i søndags.

Europa kan noget, som ingen andre dele af verden kan. Vi er i sandhed samlet i mangfoldighed. I fællesskab løfter vi hinanden. Sammen finder vi løsningerne.
Sammen tog vi den 26. maj det første skridt i en ny retning. Den 5. juni tager vi det næste.

Europa-Parlamentsvalget er mit valg

Under valgkampen fortalte jeg, at du skulle stemme på mig til Europa-Parlamentsvalget, hvis du gerne vil have mig til EU, og at det er min prioritet. Jeg fortalte også, at skulle det ikke ske, så kunne du vælge mig til Folketinget – hvis du bor i Østjylland.

Nu er jeg blevet valgt til Europa-Parlamentet og min førsteprioritet er blevet en realitet, som jeg holder fast ved. Med de to valg så tæt på hinanden, er det ikke muligt at tage mig af listen til folketingsvalget. Listerne er klar til stemmeboksen. Derfor vil du stadigvæk se mit navn på stemmesedlen den 5. juni.

Og selvom jeg skulle blive valgt, kommer jeg ikke til at indtræde i Folketinget. Min anbefaling er derfor at stemme på nogle af de dygtige Radikale kandidater i Østjylland. En personlig stemme på mig vil være som at stemme på listen. Og husk, at du kan nå at gøre din brevstemme om.

Tak til Østjylland og til København

Hjertelig tak til vælgerforeningen og de frivillige i Østjylland for den store opbakning. Og tusind tak til vælgerforeningen i København og de mange Radikale frivillige her som førte kampagne for mig, også mens jeg var i Østjylland.

For jeg er valgt til Borgerrepræsentation i København og det er en stor ære at repræsentere københavnerne i Borgerrepræsentationen. Jeg vil ikke på tilfredsstillende vis kunne repræsentere københavnerne i Borger- repræsentationen samtidigt med et parlamentarisk arbejde i Bruxelles. Derfor har jeg besluttet mig for at træde ud af Borgerrepræsentationen den 10. juni og overlader København i trygge hænder af borgermester Mia Nyegaard og den radikale gruppe. Jeg er glad for at overlade mine opgaver til Jes Vissing Tiedemann, som jeg ved, vil arbejde benhårdt for både de udsatte københavnere og for københavnernes sundhed.

Jeg vil savne at arbejde for København på så nært et hold og ser samtidig frem til at at arbejde for København, Østjylland og hele Danmark i Europa-Parlamentet. Tak for din tillid, tak for din stemme.

 

Karen Melchior

1 Comment

  1. Birte Frost den 4. juni 2019 kl. 10:05

    Til lykke med valget til EU-Parlamentet. Du er velkvalificeret. Jeg glæder mig til at følge dig i EU-Parlamentet.

    Venlig hilsen
    Birte Frost.

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!

Scroll To Top