Skal kvinder tage mere hensyn til mænds følelser end deres egen sikkerhed? Nej!

Mange kvinder tager hver eneste dag deres forholdsregler omkring mænd. Nogle gange handler det ikke om at undgå et decideret overgreb, men blot risikoen for lægge krop til en upassende kommentar, berøring eller lignende. Det er vi nødt til at kunne tale om. Også selvom det risikerer at støde nogle mænd på manchetterne.

Nedenfor ser du en tekst, som blev slået op af Farida D. på Instagram. Farida er en forfatter, der beskriver sig selv, som en arabisk kønsforsker, der studerer dagligdagens undertrykkelse af arabiske kvinder på Instagram:

 

“I’d rather treat all men
as potential predators
even if they get offended
than assume not all men
are potential predators
and end up getting assaulted.”

Farida D.

Faridas post blev taget ned for at overtræde Instagrams fællesskabsregler. Teksten er direkte og måske lidt skarpt formuleret, men ikke opfordrende til vold eller overgreb. For at støtte forfatteren, lagde jeg også billedet op på min egen profil. Farida beskriver en virkelighed, som millioner af kvinder lever i hver eneste dag. Hvor de tager forbehold over for mænd, de møder eller som de kender: Skal jeg vælge at blive opfattet som uhøflig og fornærmende eller måske risikere overgreb?

Er du vred over mit opslag på Instagram, så ret hellere din vrede mod, at det her er virkeligheden som mange kvinder er nødt til at navigere i.

Nej, ikke alle mænd er rovdyr, som forsøger at angribe alle kvinder.

Jeg er ikke bange for mænd. Jeg er ikke nervøs for at gå alene. Heller ikke når det er mørkt. Alligevel har jeg lagt øre til de råd, som er givet til veninder og døtre gennem generationer:

“Pas på din drink, så der ikke er nogen putter noget i den!”, “Sørg for at spørge ind til hans børn, så du minder ham om, at han har familien derhjemme”, “Send en sms, når du er kommet sikkert hjem!”, “Fortæl ikke de franske mænd, at du er fra Skandinavien”, “Husk at lave en aftale med dine veninder, om hvordan I kommer hjem fra byturen”, “Nævn din kæreste i samtalen med kollegaen”, “Gå ikke med ham hjem alene på første date”, “Tag din telefon frem og lad som om du taler med en veninde eller din mor”, Sæt dig ikke på forsædet af taxaen, så tror chaufføren at du er ude på noget. Gå ikke alene, når det er mørkt”.

Det er den virkelighed, som kvinder i hele verden – også i Danmark – forholder sig til hver eneste dag, hver eneste uge, hele deres liv. I 2020 tager kvinder stadigvæk deres forholdsregler. For hellere være lidt ekstra forsigtig end at stå efter et overgreb og skulle overveje, om man har modet til at anmelde, fortælle sin veninde eller sin kæreste. Konsekvenserne ved et overgreb kan være livsødelæggende.

Jeg er faktisk fuldstændig sikker på, du også kender kvinder, der lever efter nogle af de forholdsregler, jeg opremsede ovenfor. Du ved det måske bare ikke.

Kampen er en fælles kamp

Det er ikke den verden, som jeg har lyst til at leve i. Og derfor kæmper jeg for ligestilling og for at nedbryde kønsstereotyper. Derfor kæmper jeg for, at mænd, der begår overgreb, bliver anmeldt og retsforfulgt af politiet. Derfor kæmper jeg for, at politiet tager anmeldelser om overgreb alvorligt og behandler ofrene ordentligt. Derfor skal vi tage overgreb og chikane alvorligt på vores arbejdspladser og vores organisationer. Vi skal ikke tro, at det ikke findes, bare fordi vi ikke har hørt om det endnu. Det vil nemlig beskytte mænd mod unødvendig mistro og kvinder mod overgreb.

Kampen for en verden uden frygt for overgreb eller mistro er en fælles kamp. Det er ikke kvinderne mod mændene. Det er os alle mod en rådden kultur. Det er en kamp mod fastlåste kønsroller og for et samfund med reelt lige muligheder for alle. Desværre er det også en kamp, hvor kvinder stadig står meget alene. Og derfor vil jeg invitere mændene længere tilbage i geledderne til at træde længere frem.