Sanktioner i almene boliger lokal beslutning – ikke Christiansborgs
Sanktioner i almene boliger skal træffes lokalt – ikke på Christiansborg. Politikerne på Christiansborg skal ikke bestemme, hvem der ude i et boligselskab skal smides ud af deres bolig. Det er en meget alvorlig beslutning – og en der skal træffes lokalt ikke på afstand.
Loven giver i dag boligselskaber mulighed for at opsige lejemål, hvis en lejer får dom for kriminalitet, det er vist nok at det er en beboer i lejligheden, men det udnyttes ikke særligt meget.
Nu vil tough-on-crime tosserne på Christiansborg tvinge boligselskaberne til at gøre brug af den “mulighed” som de har fået.Hvis almene boligeselselskaber mener, at det er problemer med at bruge regel så lad os hjælpe men ellers, så lyt til dem før vi handler centralt enten fra Rådhus elller værre fra Christiansborg.
Direktør i BL, de almene boligselskabers organisation, Bent Madsen har også ganske ret: »Det er trods alt en alvorlig metode, som man heldigvis kun har brug for i meget særlige situationer. At så relativt få er gået i gang, afspejler, at man overvejer det ganske nøje. Det er jo ikke et mål i sig selv at sætte folk ud«. Derfor, SF’s boligordfører, Jacob Mark, og Dansk Folkeparti boligordfører Merete Dea Larsen hold fingrene væk!
Tak til Socialdemokratiets boligordfører, Jan Johansen, for at være en fornuftens stemme: et tegn på, at »det har virket, som det skal, både forebyggende og afskrækkende«. Han understreger overfor Politiken her til morgen, at det »jo ikke var meningen, at folk skulle smides ud i flæng, men et værktøj, der skulle bruges, når der ikke var andre muligheder for at løse konflikterne«.
Selv Integrations- og boligminister Inger Støjberg har umiddelbart en fornuftig holdning: det er boligselskabernes ansvar at håndhæve husordenen, men lad os se om hun fastholder dette hvis sagen begynder at køre i pressen. Politiken skriver nemlig også, at det ikke lykkedes i går at få ministerens reaktion. Fordi samtidigt udtaler hun som minister, at »det er simpelthen uacceptabelt, at nogle få personer sætter dagsordenen i deres boligområde«. Det kan vi være enige om, men det er folk lokalt og hverken boligordførererne på Christiansborg eller en minister bag sit skrivebord, der skal træffe den beslutning. Lad os se om det “liberale” Venstre kan holde fingrene fra centraliseringsknappen.