Som borger og politiker bliver jeg bekymret når jeg læser Justitsministeriet og Datatilsynets mis-/vejledning med en kort introduktion til reglerne om samtykke som behandlingsgrundlag efter databeskyttelsesforordningen. Når jeg kommer tilbage fra at være på valgkampsferie og bliver embedsmand igen, så vil jeg være frustreret over en vejledning, som ikke vejleder. men overlader ansvaret til den enkelte myndighed.

Derfor: Hvad er det her for en “vejledning” om brug af samtykke som hjemmel til databehandling til offentlige myndigheder fra Justitsministeriet og Datatilsynet?!

1)
“Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed og den registrerede ansøger om en offentlig ydelse hos myndigheden. Den registrerede vil i dette tilfælde oftest ikke have andre alternativer end at give samtykke til behandlingen, hvis borgeren vil have ydelsen. Offentlige myndigheder bør derfor overveje anvendelsen af samtykke som behandlingshjemmel.”

“Offentlige myndigheder bør derfor overveje anvendelsen af samtykke som behandlingshjemmel.”

Nej, hvis borgeren ikke har andre alternativer, så gives samtykket under tvang, da borgeren ikke har andre alternative end at give samtykket. Derfor kan og bør myndigheden efter min private og politiske overbevisning ikke anvende samtykke som hjemmel for data behandling. :

“bør derfor overveje” – nej man bør ikke “overveje” noget som helst, hvis der ikke er andre alternativer, så er det ikke et frivilligt samtykke, som der skrives i vejledningen tidligere: “Et samtykke skal være frivilligt. Formålet med et samtykke er at give de registrerede et valg og ikke mindst kontrol over personoplysninger om dem selv. Et samtykke anses derfor ikke for at være afgivet frivilligt, hvis den registrerede ikke har et reelt eller frit valg. Et samtykke må f.eks. ikke være afgivet under tvang.” Se side 5 i vejledningen

2)
“Hvis den offentlige myndighed har brug for oplysningen, dvs. at myndigheden som følge af indretningen af lovgivningen ikke kan indhente de relevante oplysninger på anden måde, kan myndigheden dog anvende samtykke som behandlingshjemmel.”

Igen nej, hvis lovgivningen er indrettet forkert, så oplysningerne ikke kan behandles efter den eksisterende lovgivning, så skal lovene laves om. Myndighederne skal ikke anvende samtykke til at omgå lovgivningen.

Såfremt myndigheder ønsker at anvende samtykke, så skal det ske efter de sædvanlige krav, der stilles når vi giver samtykke til private. Det skal være ”frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse”

Læs selv vejledningen her: https://www.datatilsynet.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Vejledning_om_samtykke__formateret_.pdf

Billedet er “Informed Consent” taget af Kevin Krejci https://flic.kr/p/4SCmgf