Det er for mig vigtigt, at alle børn går i en god skole, hvor de møder verden og bliver en del af fælllesskabet. Alle skoler skal være gode skoler. Vi må ikke tabe nogen på gulvet.Det er kommunernes ansvar at sikre, at der er gode skoler til alle børn.

Ved starten af skoleåret 2017 lancerede Radikale Venstre en plan for, hvordan vi sikrer bedre skoler med stærkere fællesskaber.

Planen blev til et års rundrejse, hvor eksperter tog rundt med radikale politikere til skoler i hele Danmark for at lære om hvordan skolerne kunne blive endnu bedre ved at rette op på problemer og hjælpe skoler med særlige vanskeligheder.

Jeg har forsøgt at hive det væsentlige ud her, men du kan læse mere i links’ne.

Et samfund med et stærkt fællesskab starter i skolen.

Skolen er et af de vigtigste fællesskaber, vi har. Skolen giver os muligheder, og den former os som mennesker. I skolen lægger vi grundstenene til det samfund, vi skal leve sammen i, når vi er voksne. I skolen lærer vi hinanden at kende på kryds og tværs af sociale og kulturelle forskelle. Og derigennem lærer vi at genkende os selv i hinanden. Det er en kæmpe styrke ved Danmarks skoletradition. Den skal vi værne om.

Kommunen skal tage ansvar for, at elevsammensætningen på skolen afspejler befolkningen i det samfund, skolen er en del af. Vores skoler skal blandede og aldrig bliver så opdelte, at forældre vælger bestemte skoler fra alene pga. elevsammensætningen.

Det kræver, at hver enkelt skole er velfungerende og attraktiv. At der er lærere alle steder med viden om dansk som andetsprog, og at kommuner finder løsninger, som forældrene er trygge ved og inddraget i – om så det er skoledistrikter, der skal ændres, eller andre greb der skal til.

Hvorfor er opdelte skoler et problem?

På opdelte skoler lærer man ikke hinanden at kende på kryds og tværs. Man lever og lærer i reservater. Man bor og leger tæt på hinanden, men ikke sammen. Dermed misser vi den store mulighed, som skolen er, for at skabe fællesskab og sammenhold i vores samfund på tværs af sociale og kulturelle skel. Derfor er det et problem, når der side om side ligger skoler, hvor der på den ene skole stort set kun går elever med anden etnisk baggrund og/eller socialt belastet baggrund, og hvor der på den anden skole stort set kun er elever fra etnisk danske og/eller ressourcestærke hjem.

Vi fratager børnene muligheder, når vi tillader skoler at blive så opdelte. Vi fratager dem muligheden for at få en bredere horisont, for at møde forældre og hjem, der er anderledes end det, de kender hjemmefra. Vi fratager dem muligheden for selv at få erfaringer med ’de andre’ i stedet for at skulle forlade sig på andres fortællinger og fordomme. Og for nogle af børnene – dem fra de mest udsatte hjem – handler det også om muligheden for overhovedet at møde voksne, som er lykkedes i livet, som har job, som kan lære dem de sociale koder uden for det udsatte boligområde, de selv bor i. For dem handler det både om en adgangsbillet til fællesskabet, men også om at have ret til at blive mødt med de samme høje forventninger, som alle andre børn. Vi skal ikke acceptere en virkelighed, hvor børn, der vokser op i bestemte boligområder, klarer sig markant dårligere end børn i Danmark i almindelighed.

Ingen skal tvinges til at være mangfoldighedssymboler

Der skal være balance i tingene. Ingen skal være pålagt at sende sit barn hen til en skole, hvor det alene skal udgøre mangfoldigheden. Det gælder begge veje. Forældre med etnisk dansk baggrund skal ikke skoses for, at de fravælger en skole, hvor det overvejende flertal af børnene helst taler et andet sprog end dansk. Og børn med anden etnisk baggrund skal ikke ’smøres tyndt ud’ på kommunens skoler, hvor de aldrig føler sig hjemme, og hvor de opleves som et problem, der må tåles.

Men balancen kan let opnås i Danmark. For vi bor side om side, og afstandene er små. Så det er slet ikke så svært at gøre fællesskabet i skolen større og mere mangfoldig. Og gør vi det i skolen, tager vi samtidig skridt mod et større og mere mangfoldigt Danmark. For grundstenen til fremtidens samfund lægger vi i skolen.

Principperne

Det har værdi i sig selv, at vi går i skole med hinanden på kryds og tværs af sociale og kulturelle skel. Skolens fællesskab er betydningsfuldt, fordi det er her vi lægger grundstenene til at leve sammen i vores fælles demokrati. I skolen kan vi møde forskellighed og få gjort vores verden større. Derfor er skoler, der afspejler det samfund, de er en del af, et mål i sig selv. Uanset om man fagligt ville kunne løfte de mest udsatte børn ad andre veje, så er det vigtigt at de indgår i fællesskabet med de andre.

• Alle børn har ret til at blive mødt med høje forventninger og at udvikle sig i et fagligt og socialt fællesskab.
• Vi har et ansvar. Vi kan ikke lade stå til, mens problemerne vokser.
• Alle skoler skal være så gode, at vi selv vil lade vores egne børn gå i dem.
• Forældrene er en ressource – og skal bruges som sådan.
• Folkeskolen og friskolerne skal løse udfordringerne sammen.

Hvad kan de forskellige politiske lag gøre?

Folketinget

• Nyt princip i folkeskoleloven: skolerne skal ligne dem, der bor omkring skolerne – og det er kommunalbestyrelsens ansvar.
• Mulighed for dispensation til at fremme alsidig elevsammensætning udvides.
• Linjefag med specialisering i dansk som andetsprog genindføres på læreruddannelsen.

Kommunalbestyrelsen

• Strukturer, som fremmer mangfoldighed.
  • Flere skoler i samme skoledistrikt og central fordeling af elever på dem.
  • Udskolingsskoler, som samler de store elever på en skole.
  • Dialog med lokale fri- og privatskoler om fx fripladser med kommunal anvisning/bevilling.
• Prioriter udsatte skoler: Renover. Efteruddannelse. Ekstra midler.
• Giv skolerne den gode ledelse: Find den rette leder. Giv plads til ledelse.

Skolerne

• Forældre som ressource – brug dem og udtryk klare forventninger til dem. Inddrag dem i hvad der foregår på skolen.
• Skræddersy indsats over for forældre, som ikke selv har gået i dansk skole.
• Opsøg forældre for at få dem til at vælge distriktets skole til deres børn.
• Skriv – og brug – værdigrundlag med høje forventninger til *alle* børn på skolen.
• Træk på lokalområdet, fx bydelsmødre, idrætsforeninger, pensionistklubber, og sociale indsatser i almene boligområder.

Mangfoldigheden skal også opretholdes, når de unge fortsætter i gymnasiet. Derfor skal man lokalt finde modeller, som sikrer det. Fx ved at lave distriktsoptag til gymnasier og sikre alsidigt elevgrundlag i distriktet, eller ved at bruge karakter (både top og bund) til at fordele optaget (Den model, som man blev enige om Østjylland, efter Langkaer-gymnasium, havde opdelt klasser efter etnicitet.).

To gode eksempler – her har man løst det

Holstebro
I Holstebro by har man lagt fem skoledistrikter sammen til ét, som har tre undervisningssteder (og en overordnet skolebestyrelse). Hvert undervis- ningssted har derudover sin egen lokale ledelse, sit eget forældreråd og sin egen profil. Kommunen varetager fordeling af elever til de tre undervisnings- steder i distriktet. Forældrene prioriterer hvilken skole, de ønsker optagelse på.
Formålet med det nye skoledistrikt er at få skoler, som afspejler befolknings- sammensætningen i Holstebro by – sådan var det nemlig ikke før. Man tilstræber, at der i hver klasse er mindst 5 pct. og max 18 pct. tosprogede i hver klasse. Og målet nås gennem de prioriteter, som forældre har ønsket. Stort set alle elever får opfyldt deres første prioritet. Det lykkes, fordi man med lukning af to skoler og med nye profiler til skolerne og krav om aktiv søgning af skole har fået brudt gamle vaner og mønstre i skolevalget. Samtidig har man investeret i at få løftet skoler, som havde behov for renovering.

Helsingør
I Snekkersten har man fra det forgangne skoleår sammenlagt tre skoler til én fælles skole på tre matrikler. Selv om befolkningssammensætningen i skoledistriktet samlet set ligner gennemsnittet i Danmark, er der store socioøkonomiske forskelle på boligområder inden for distriktet.
Den ene af skolens matrikler (Skolen ved Rønnebær Allé) er placeret tæt op af Helsingør Kommunes største boligsociale bebyggelse og har haft den største andel af to-sprogede elever og elever fra lavere sociale lag. Med strukturændringen har man gjort denne skole til udskolingsskole for alle 7.- 9.-klasser i distriktet. Dermed opnår man en større mangfoldighed på hver enkelt matrikel, end man havde på de tre skoler før strukturændringen.
Et væsentligt formål med strukturændringen er netop at lære distriktets børn og unge at interagere med hinanden. Derfor har skolebestyrelsen vedtaget klassedannelsesprincipper, der allerede fra skolestart sigter mod at styrke diversiteten i alle klasser, på alle matrikler. Som en ekstra gevinst er Skolen ved Rønnebær Allé placeret på samme matrikel som Helsingør Gymnasium, og strukturændringen giver dermed også mulighed for, at udskolingsafdelin- gen kan øge samarbejdet med ungdomsuddannelserne.

Skole-rejseholdet
Rejseholdets eksperter har givet inspiration og modstand til de politikerne i rejseholdet, men konklusionerne er alene politikere fra Radikale Venstre, som står til ansvar for. Konklusionerne kan læses i denne afrapportering fra besøg hos skolerne. (pdf).

Ekspertpanelet har været Mai-Britt Haugaard Jeppesen og Shazia Mughal fra Bydelsmødre, Daud Aron Ahmed fra Ellebjerg Skole, Yasar Cakmak, mangeårig skoleleder, Peter Bendix Pedersen, formand for Dansk Friskoleforening og Charlotte Holm, hovedstyrelsesmedlem fra Danmarks Lærerforening. Fra Radikale Venstre har deltagerne været Anna Mee Allerslev, integrations- og beskæftigelsesborgmester i København, Rabih Azad-Ahmad, kulturrådmand i Aarhus, Susanne Crawley Larsen, børn og unge- rådmand i Odense, Torben Gudiksen, viceborgmester i Holstebro, Marianne Jelved, folketingsmedlem og skoleordfører, Morten Østergaard, folketingsmedlem og politisk leder.

Læs mere fra Radikale om skolerne

Læs Radikales udspil om Mangfoldige skoler.

Læs kronikken, som Radikales politiske leder Morten Østergaard og Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening skrev sammen om mangfoldige folkeskoler. Den blev bragt i Berlingske Tidende den 16. august 2017.

Læs det radikale rejseholds rapport fra turen rundt til danske folkeskoler