Rusland, gas og europæisk energi

Radikale Venstre vil arbejde for fælles europæiske markedsregler, ambitiøse målsætninger for og investeringer i vores energiforsyningsnet og ambitiøse fælles og bindende europæiske mål for udviklingen af den vedvarende energi.

Har Rusland gjort EU en tjeneste? Givet det skub, som vi har brug for at sikre EU’s energiforsyning for fremtiden. Vigtigt, at vi bruger indsatsen til omstilling til vedvarende energi til gavn for vores virksomheder og verdens klima i fremtiden.

Concious Uncoupling

The Economist har tradition for fantastiske overskrifter. Overskriften på artiklen  i denne uges blad om forskellige landes afhængighed af russisk gas var ikke en undtagelse: “Conscious Uncoupling”.

Pop-kulturel reference til Chris Martin (forsanger i det britiske band Cold Play) og Gwyneth Paltrows (amerikansk skuespiller) skilsmisse.

Men selve artiklen var seriøs og understregede, at vi bør gøre en indsats for at afkoble Europas energiforbrug fra den russiske gas.

Desuden skal vil gøre os uafhængige af gas transporteret gennem Ukraine, da det ikke vil være rationelt for Rusland at afskære sine største markeder i EU blot for at straffe Ukraine.

Europas gasforsyninger

Europa har brug for gaslagre, gasforbindelser til de lande, som alene modtager gas fra Rusland, andre energikilder og et bedre sammenhængende elekticitetsnetværk i Europa.

For gasforbindelser og lagre, er det blandt andet Estland, Letland og Litauen, som bør kobles op til Polen, og Bulgarien, som man skal se på. Bulgarien har et særligt problem, da de er tilknyttet den russiske gasledning, som krydser Ukraine og Bulgarien har kun 2 måneders lager kapacitet. Nordstream gasledningen, som forbinder Tyskland til russisk gas, skal derfor forbindes til markeder til øst og syd, men man skal også se på andre kilder til gas end Rusland særligt norsk gas og LNG (Liquefied Natural Gas).

Europas elnet

Europa bruger 31% af sin gas til at lave elektricitet, derfor giver det meget mening at sørge for at binde Europas elnet sammen sådan at vi bruger vores elektricitet fra vedvarende energi uden det samme behov for lokal back-up gennem sort energi, som ofte er gas. Særligt vil det være vigtigt at få bundet Norge og Sveriges vandkraft op på det europæiske energinet, da det på samme måde som sort energi kan tændes og slukkes for efter behov i modsætning til vind og sol.

Skiffergas

Artiklen nævner skiffergas, som en mulig alternativ kilde til gas, men også at det ikke er den nemme løsning, som visse gerne vil udnævne den til. USA udvinder skiffergas, men har ikke nogen muligheder for at eksportere før end i 2015. Udvinding af skiffergas i Europa vil være meget dyrere end det er i USA. Derudover er jeg bekymret for hvilke følger det kan få for vores miljø og grundvand.

Det giver for mig meget mere mening at nedbringe afhængigheden af importeret energi ved at investere i vedvarende energi herhjemme i Europa ikke i skiffergas. Skiffergas er det en lappeløsning, som ikke ser på det overordnede problem med energi-ineffektivitet og forsat CO2 udledning med global opvarmning til følge.Klimapolitik og energipolitik hænger uløseligt sammen.

Hvordan vil Det Radikale Venstre arbejde for at realisere et indre marked for energi i EU?

For det første skal de fælles europæiske markedsregler videreudvikles, så der kan handles el og gas på tværs af lande. Vi ønsker fælles europæisk lovgivning, som skaber mulighed for national regulering i de enkelte EU-lande, og åbner op for en reel liberalisering af det europæiske el- og gasmarked.

For det andet skal vi vedtage ambitiøse målsætninger for og investeringer i vores energiforsyningsnet. Vi er ikke tilfredse med, at transmissionsforbindelsen mellem Jylland og Tyskland i første halvår af 2013 kun stod til rådighed 34 procent af tiden. Energiforsyningsnettet skal i 2030 stå til rådighed for markedet i 90 procent af tiden. Er det ikke tilfældet kan det udløse krav om, at det enkelte land skal udbygge sit net til gavn for fællesskabet. Det vil skabe samhandel på tværs af Europa.

For det tredje skal vi fortsat have ambitiøse fælleseuropæiske mål for udviklingen af den vedvarende energi. Vi ser gerne, at vi i EU forpligter os på, at 30 pct. af vores energi i 2030 kommer fra vedvarende energikilder. Samtidig skal støtten til den vedvarende energi nedsættes og harmoniseres på europæisk niveau. Den skal differentieres i forhold til teknologiernes modenhed, og støtten til de mest modne industrier (landvind og biomasse) skal udfases over de næste 10 år. Det skal medvirke til at sikre en omkostningseffektiv grøn omstilling.

(Disse tre mål, var også bragt i Information den 13. marts 2014, i et indlæg EU’s energipolitik skal tilbage til fremtiden af Rasmus Helveg Petersen og Morten Helveg Petersen.)