Regulering og konkurrence der passer til tog og linje

(cc) by  nolifebeforecoffee Flickr

(cc) by nolifebeforecoffee Flickr

 

Berlingske Tidende har idag en artikel om hvordan DSB har fået tiden til at gå baglæns. Togrejsetiderne er blevet forlænget. Service er blevet forværret. Informationsniveauet sænket.

Så langt er vi enige. Og uacceptabelt, at det virker til at tog er blevet dyrere, mens de er blevet dårligere. Enigheden stopper når Berlingske konkluderer, at

“Hver dag bliver det stadigt tydeligere, at selv om DSB kører lidt bedre end for nogle år siden, vokser argumenterne for konkurrenceudsættelse og privatisering. Kun en socialdemokratisk transportminister kan med alvor i stemmen hævde, at et statsejet DSB er bedre end et markedsdrevet.”

Driften af Kystbanen kritiseres af Berlingske, bl.a. da DSB Øresund pynter på statistikken ved at aflyse de tog, som ellers var forsinkede. Hvilket for mig ligger på grænsen til snyd. Den linje blev privatiseret for et par år siden uden megen succes.

Den britiske EU-blogger og tognørd Jon Worth skrev i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til den 4. europæiske jernbanepakke om hvordan der findes forskellige typer af togmarkeder, som har brug for forskellig regulering og privatisering. Fordi man kan ikke privatisere sig til bedre tog og service, hvis incitamenterne til forbedringer ikke er der.  Visse steder virker den fri konkurrence, andre steder gør den  ikke. Det gælder om at bruge den der hvor den virker og stille krav til tog- og jernbaneselskaberne.

Men stadigvæk har Berlingske stirreret sig blind på privatisering, som den eneste løsning. En anden gang ville det være godt, hvis Berlingske havde sat sig lidt ind i tingene, inden de mente noget.

Læs mere om Five types of railway market in Europe men ellers er de fem typer og Jon’s vurdering af konkurrenceaspekterne her:

1) The profitable long distance route …. Competition prospects: good.

2) The profitable route with constraints … Competition prospects: limited.

3) Competitive tendering … Competition prospects: good in theory, at the tendering stage.

4) Unprofitable long-distance national routes … Competition prospects: close to none.

5) Unprofitable long-distance or regional international routes … Competition prospects: none.

Efterlad en kommentar