Racisme – tavshed er ikke længere en mulighed

Efter mordet på George Floyd har gaderne i USAs byer og verdens sociale medier stået i flammer. Endnu en sort mand død i politiets varetægt eller efter et møde med de lokale selvtægtsfolk. Store dele af USA’s befolkning vil ikke acceptere status quo, hvor racisme er livsfarligt – for særligt sorte mænd.

De danske sociale medier gløder også, og der er demonstrationer foran USAs ambassade. Det er alt for nemt bare at tale om hvad der sker på den anden side af Atlanten. Læne sig tilbage og sige til sig selv: Godt det ikke er sådan i Danmark.

Sådan som det er i Danmark er nok til at vi skal handle!

I 2018 viste DR2 dokumentaren ”I Politiets Vold”, at der i Danmark er 70 % større risiko for at blive sigtet for noget, man ikke bliver dømt for, hvis man er indvandrer eller efterkommer- end hvis man er etnisk dansker.’

Danmark skal ikke vente på at racisme udvist af danske myndigheder og politi danner baggrund for uroligheder og protest. Vi bør i Danmark udvise rettidig omhu og lave en systematisk undersøgelse af det danske politi.

Dansk lov indeholder ikke noget udtrykkeligt forbud mod diskrimination i politiets arbejde og derfor er det anbefalingen fra Institut for Menneskerettigheder, at vi får et udtrykkeligt forbud mod diskrimination.

Danske lovgivere skal skubbe på den kulturelle forandring, som er nødvendig for at sikre reel og oplevet lige behandling hos myndighederne for alle danske borgere. Derfor skal vi indføre et udtrykkeligt forbud mod diskrimination i myndigheders arbejde fremfor at basere det på god forvaltningsskik.

Reaktionen, på DR2s dokumentar i 2018, fra flere politikere og Rigspolitiet var, at det hører under Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og at politiklagemyndigheden ikke har advaret om, at forskelsbehandling er et større problem.

Politiklagemyndigheden svarede til DR i 2018, at den ikke har til opgave generelt at kortlægge bestemte områder, herunder heller ikke generelt at kortlægge området forskelsbehandling/diskrimination.

Svært at se et racisme problem, hvis ikke man kigger.

Forskelsbehandling handler om noget strukturelt. Ud fra enkeltsager kan det ikke ses, at der er et større problem. Diskrimination kun kan afsløres gennem systematiske undersøgelser, hvor man kan se mønstrene i det større billede.

Indkaldt i samråd, den 13. juni 2018, på baggrund af DR2 dokumentaren svarede den daværende justitsminister Søren Pape, at Politiet må kun registrere oplysninger om etnicitet, når det er nødvendigt af hensyn til politiets opgavevaretagelse. Det betyder med andre ord, at politiet ikke systematisk registrerer oplysninger om etnicitet.

Derfor mente ministeren sig kunne be- eller afkræfte det statistiske materiales rigtighed, da politiet ikke havde mulighed for at trække statistisk materiale svarende til det, som DR brugte i dokumentaren.

I forbindelse med dokumentaren undersøgte DR i 2018, hvor mange sager der var blevet anlagt om diskrimination og racisme ved Politiklagemyndigheden. Der var 39 sager, kun to af dem fik medhold. Institut for Menneskerettigheder, forklarede det er næsten umuligt for en enkeltperson at bevise, at der er sket en diskrimination.

Skal vi vente på optøjerne?

Mordet på den sorte britiske teenager Stephen Lawrence førte i 1998 til en offentlig høring om det britiske politis mangelfulde arbejde med opklaringen, der dannede grundlag for at Macpherson rapport konkludere, at Londons politi i 1993 havde racisme indbygget i sin organisation. Dette førte store ændringer i hvordan britisk politi arbejder med og tager racisme alvorligt, som et systemisk problem og at det ikke kun handler om enkeltpersoner.

Noget lignende er endnu ikke sket i Danmark. Dansk politi uddannes og arbejder, så vidt jeg ved, alene med racisme, som del af professionsetik og god moral på Politiskolen og og udfra en generel forpligtelse til løbende at sikre, at både de enkelte betjente og politiet som myndighed ikke udøver diskriminerende adfærd. Det fremgik af svarene, som daværende justitsminister Søren Pape gav i samråd i Folketinget den 13. juni 2018.

Jeg har selv aldrig oplevet andet end venlig og tålmodig behandling fra politiet, både som borger og når jeg har arbejdet sammen med dem professionelt, men jeg er nok også blandt et af de mest privilegerede mennesker i Danmark.

Jeg er til gengæld bekymret over, hvor alvorligt politiet som organisation, Justitsministeriet og Politiforbundets forbundsformand tager anklager om racisme og diskrimination indbygget i politiets arbejde eller hos enkelte brådne kar. Jeg har ikke oplevelsen af, at man endnu har taget tidligere sager om diskrimination eller oplevelser af systematisk diskrimination alvorligt.

Af de tidligere sager, kan blandt andet nævnes, Daniel som døde den 6. oktober 2014. Politiet spurgte på 114 kvinden, som ringede: »Er han dansker eller grønlænder?«. Men der blev efterfølgende løjet om hvorvidt spørgsmålet var stillet.

Denne sag, har ikke så vidt jeg ved ført ændringer udover, hvad daværende justisminister Søren Pape fortalte til Folketinget ved 2018-samrådet, at Politiklagemyndigheden siden slutningen af 2015 har haft politiets diskrimination over for borgere, som et fokusområde. Det har betydet, at man siden 2015 har markeret den slags sager med søgeordene ”diskrimination” og ”racisme”.