Opdatering påkrævet af øjenbehandling i Danmark?
Spiste en sen middag med en veninde, som nu arbejder med international offentlig sundhed efter i mange år at have arbejde med europæisk sundhed i Bruxelles.
Hendes lille datter på ca 2 år havde måtte tage tilbage til Belgien med sin far for at få behandling af sine øjne. Fordi den behandling, som hun havde brug for ikke var til rådighed i Danmark.
Gad vide hvilken sjælden øjensygdom som hun led af tænkte jeg. Men det vidste sig, at det er fordi vi ikke undersøger børns syn før skolealderen.
Derfor har hendes datters øjensygdom, som blev opdaget men de boede i Belgien ikke mulighed for fortsætte behandlingen i Danmark.
Hvad hvis det havde været en dansk pige med brug for briller og med at gå med klap for det ene øje nogle timer om dagen allerede fra før skolealderen? Så var behandlingen måske ikke kommet i gang før skaderne var blevet uigenkaldeligt større pga. manglende behandling.
Min veninde sagde at det danske sundhedssystem var kendt i Europa for at have dårlig adgang til behandling af øjensygdomme især for børn. Hvorfor bringer vi ikke det danske sundhedssystem op til almindelig europæisk standard? Det skylder vi vores børn.