Skip to content

Nye sygesikringskort – gult og blåt men ikke nemt

Designeksempel (grundidentitet)

Alt for tit gør “det offentlige Danmark” det for os som borgere mere besværligt end nødvendigt. Med lidt brugeropmærksomhed, kunne vi blive så glade. Ikke kun med sygesikring/sundhedskort, men her er der også tale om en besparelse hvorfor man skulle tro “det offentlige” tænkte på at være ekstra venlige for at få forandringen til at glide ned.

For mig er det vigtigste at ingen danskere står med brug for sygehus/lægehjælp i et andet EU-land og ikke får, på grund af det offentlige ikke gjorde det nemt at få dokumentation for at de har ret til det.

Og det særligt når det opfattes som, at “der sker ret markante forringelser i dækningen, når det blå sygesikringskort træder i kraft”.

Så burde man forvente lidt ekstra service, brugervenlighed og venlighed fra det offentlige, når vores ydelser bliver forringet selvom det er lidt. Men nej. Dels er det nemt for administrationen, men svært for borgeren. Dels er der småfejl og uklarheder i kommunikationen.

Min historie om det blå og det gule

Jeg havde bestilt mit nye blå sygesikringskort inden afrejse til Litauen. Bestillingen gik nemt da jeg fandt linket, selvom det ikke var så betryggende at de ikke havde styr på at jeg tidligere i 2000’erne har haft et før.

Og bare rolig, det fungerer super fint med at være dækket af de nationale sygehusvæsener i andre EU/EØS/Schweiz lande. Jeg er blevet behandlet og opereret i både UK, Frankrig og Belgien. Meget tilfreds.

Så for mig er det helt ok, at man holder op med at holde hånden ekstra under danskerne når de rejser i EU, hvilket var en del af finansloven for 2014. Nej tak til curling-stat, ja tak til velfærdsstat.

Jeg fandt en kuvert fra sundhedssytemet i postkassen og endda lige som jeg var på vej af sted til lufthavnen. Jeg var glad for, at jeg allerede i løbet af 2 ugers tid havde modtaget det, men da jeg fik åbnet kuverten i lufthavnen, kunne jeg se at det bare var det nye gule men ikke mit bestilte blå.

Det rejste for mig spørgsmålet, hvorfor sender man ikke bare begge kort ud samtidigt?

Jeg var ikke den eneste, kunne jeg forstå:

og læste i Avisen.dk– Borgerne spørger, hvorfor de får et gult sygesikringskort, når de har bestilt et blåt. Det skaber en del forvirring, Søren Thorsager, Chef for borgerkontakter i Odense.

Hvorfor sendes det blå og det gule så ikke ud samtidigt og automatisk?

“Ikke alle danske borgere rejser til andet EU/EØS-land eller Schweiz, og de har derved ikke brug for det blå EU-sygesikringskort.” skriver www.huskdetblå.dk

Ja, ikke alle danskere skal ud at rejse, men dem som rejser mindst kunne være dem, som har brug for at tingene bare fungerer, hvis uheldet er ude eller at reglerne ikke ændrer sig fra hvad man er vant til.

Endeligt hvorfor ikke ét kort?

For mig at se ville det ideelle være at vi havde et kort, som både var det blå og det gule sygesikringskort, det ville betyde, at vi som borgere ikke skulle besværes meget med at bestille nyt kort, huske at have 2 kort med, etc. etc.

Det kunne Liselott Blixt MF for Dansk Folkeparti heller ikke forstå. Du kan her læse ministerens (Astrid Krag) fulde svar til Liselott fra den 10. januar 2014.

Et andet problem er at hvis du mister dit gule kort, opkræves du gebyr for et nyt, men det har man ikke lov til med det blå. Og hvorfor har man egentligt ikke det??

Løsningen på det kunne være at man lavede et gult / blåt, som man så kunne få igen mod gebyr, men du altid kunne få et nyt blåt uden gebyr.

Et samlet kort har også et andet problem idet at man vil skulle lave et kun gult kort til dem, der ikke har ret til et blåt kort. Det er ikke-EU borgere som bor i Danmark og EU/EØS*/Schweiziske borgere, som bor i Danmark, men som skal bruge et blåt kort hjemmefra.

Timing og forsinkelser af udsendelse af kort i den periode, hvor man har brug for det.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har siden maj gennemført en “informationskampagne om de ændrede regler for offentlig rejsesygesikring.”

borger.dk kan man læse “det tager normalt 2-3 uger fra du bestiller kortet, til du har det, men i ferieperioden tager det muligvis lidt længere tid”.

Avisen.dk skriver – under overskriften “vild forvirring”, at “antallet af henvendelser om det blå EU-sygesikringskort er eksploderet i juni måned. Her besvarede sagsbehandlerne i København 2.867 henvendelser. Til sammenligning var der bare 775 henvendelser om det blå sygesikringskort i marts måned i år.”

Ja, sjovt nok rejser de fleste ud om sommeren når vi har skole/uddannelses/hovedferie… *suk* Derfor burde man have sikret ekstra hurtig sagsbehandling og udsendelse af kort – ikke langsommere – inden folk tager på ferie.

Især når man timer ens informationskampagne med begyndelsen af sommeren!

Hvor dækker det blå sygesikringskort?

Kortet dækker i EU / EØS landene og Schweiz, men i kommunikationskampagnen sender man det ud under overskriften EU. Godt at se EU som del af kampagnen, da det jo er et EU-kort. Men det er ikke helt korrekt, selvom det er en detalje.

Ekstra finte. Hvad med i Norden?
Også for at gøre det ekstra besværligt, så har vi en nordisk aftale om “at du kan nøjes med at vise det gule sundhedskort, hvis du får brug for behandling under ophold i norden. Sundhedskortet dokumenterer, at du har ret til samme behandling som med det blå kort.”

Det står bare ikke bag på de gule sygesikringskort, der står bare, at “Sundhedskortetgiver dig ret til sundhedsydelser i Danmark”

Og det rejser også spørgsmålet, hvis man kan finde ud af det i Norden, hvorfor så ikke i resten af EU/EØS/Schweiz? Men det er nok det kompromis, som man kunne blive enige om i EU/EØS*.

Hvad dækker kortet?

Kortet dækker behandling på lokale vilkår, men det dækker ikke hjemtransport.

Du har ret til refusion af udgifter på samme vilkår, som lokalt og skal derfor beholde dine kvitteringer. Læs mere hos Patientombuddet.

*EØS = Norge, Island, Liechtenstein

De andre – udover Danmark – EU/EØS-lande er: Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Kategori: , ,

Karen Melchior

2 Comments

  1. Mikkel den 6. juli 2014 kl. 21:10

    God kritisk artikel! Det er så mange fodfejl i håndteringen af det her og så mange ting man kunne gøre bedre nemmere og smartere for borgerne.

    Jeg har iøvrigt lavet en nem grafisk oversigt over reglerne i de enkelte lande her: http://forsikringsguide.net/rejsesygesikring/, som måske kunne være interessant for nogle.

    • karen den 10. juli 2014 kl. 21:27

      Tak Mikkel og tak for link til din guide. Jeg er ked af, at man ikke gør mere ud af at gøre data og oplysninger mere tilgængelige for os. Hvis ikke vi kan bruge data eller tjenester, så er det lige meget.

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!

Scroll To Top