Normaliser ejendomsmarkedet i Danmark. Beskat gevinst og giv sommerhusene fri.

From Flickr cc by seier+seier

From Flickr cc by seier+seier

Når vi ønsker et arbejdsmarked, som er mere effektivt og hvor flere står til rådighed, så skal bør vi naturligvis også belønne flid og ikke held.Værdigevinster ved køb og salg af boliger beskattes ikke. Det vil sige, at hvis man satsede korrekt i lotteriet i 1990’erne og 2000’erne, så kan man hæve en skattefri milliongevinst når man flytter. Særligt hvis man er del af det grå guld og ønsker at downsize til mindre og billigere. Mens hvis man flyttede i egen bolig da priserne var højere så er det mere end svært at få råd til sit eget for sig og sine. Forældrekøb er ikke længere kun studielejligheder men også billig overtagelse af barndomshjemmet, hvis man er så heldig at ens forældre ejer det og har mulighed for det.

Anne Sofie Hermansen satte spot på problemet med den danske skattepolitik, der belønner held men ikke flid, i sin blog i forrige uge i Berlingske, som hun kaldte det store generationstyveri.

Det er Radikale Venstres politik, at der skal indføres en omfattende skattereform, der markant letter skatten på arbejde, ophæver fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen, og øger ejendomsværdiskatten. Derudover bør rentefradraget reduceres. Det skal undersøges, hvorledes realkreditsystemet kan sammensættes, så det over tid sikre en mere bæredygtig sammensætning af danske lån i ejendom.

Hvad med de danske sommerhuse, spurgte Jens-Kristian Lütken i fredags på sin blog hos Jyllandsposten? Hvorfor skal vi stadig have en særregel fra 1972, om at kun danskere må købe danske sommerhuse.

For mig er det mærkeligt, at andre ejendomstyper helst ikke falde for meget i pris, før det er krisetegn. Men at sommerhuse skal forbeholdes for danskere, så prisen holdes lav. Sommerhuse har lige som anden fast ejendom aldrig været allemandsret. Hvor er beviserne for at fastholdelse af danske sommerhuse på danske hænder sikre flere danskere adgang til sommerhuse? Eller holder prisen lav?

Jeg tror på, som Jens-Kristian, at fjerne sommerhusforbeholdet er altså ikke nogen mirakelkur til at sætte gang i sommerhussalget og byggeriet, men det vil dog have en effekt, som kan mærkes.

Men for mig er der også det principielle. Hvor skal sommerhuse have særstilling på det danske boligmarked? Hvorfor skal jeg være i tvivl om jeg og min britiske partner kan købe et sommerhus sammen i Danmark? Hvorfor tror vi, at danskere bruger deres sommerhus mere end tyskere eller svenskere. Hvorfor skal jeg have ret til at købe et sommerhus i Frankrig eller Sverige, men ikke de hos os?

Jeg ønsker ikke væg-til-væg med tomme sommerhuse i det danske landskab. Men vi skal bruge det rigtige redskab. Plan-lovgivningen og ikke mærkelige forældede forbehold.

2 Comments

  1. Rune H. den 24. juli 2013 kl. 10:00

    Nu er stigninger i såvel ejd skat som reduktion af rentefradrag blot ikke i den samfundsøkonomiske interesse, da dette vil reducere opsparingskvotienter og dermed destabilisere væksttal, som med et lag kan relateres til beskæftigelsen. Det modsatte ville faktisk have en positiv effekt på beskæftigelsen, som så igennem en acceleratoreffekt igen ville påvirke væksten postivt.

    Det I foreslår er jo klassisk kontraktiv finanspolitik, hvilket er stik imod gængs teori i en recessionær økonomi.

  2. karen den 4. august 2013 kl. 23:09

    Rune, beklager en lidt sen opfølgning. Ejendomspriser og opsparing i ejendomme kan da ikke alene have til formål at skabe vækst i samfundet. Tillid til, at man også har et arbejde og en løn i morgen – og ikke kommer på fattighjem som gammel er hvad høje huspriser og lav beskatning hjælper på. Men huse bør være til at bo i og ikke til at investere i. Tilliden må og skal skabes på anden vis, sådan at vi kan få gang i væksten.

    Men tilbage til blog indslaget, her startede jeg med to udgangspunkter:

    1)
    Sommerhusforbeholdet – som var en del af aftalen for Danmarks indtrædelse i EF – giver en særstatus for sommerhuse ift. andre former for privat ejendom. En del af argumenterne for dette forbehold er, at man ikke ønsker for høje priser.

    Helårsboliger til gengæld virker det til at man ønsker at understøtte prisen på. Lidt simpelt sat op: Dels for det betyder meget psykologisk for hvor rig man føler sig og dermed hvor mange penge man bruger og dermed hvor godt det går for virksomheder og dermed for jobskabelse. Dels fordi der er mange boligejere i Danmark, og man ønsker deres stemmer.

    Hvorfor skal de to former for ejendom behandles så forskelligt? Hvorfor er det ikke ligeså vigtigt, at man har mulighed for at anskaffe sig en billig helårsbolig som et sommerhus?

    2)
    Ejendomme bør være noget man køber fordi man har brug for et sted at bo. Et hus skal ikke være en pensionsopsparing eller en investering. Ud fra den betragtning kan jeg ikke se hvorfor at ejendomme skal beskattes mere lempeligt end andre former for investeringer.

    Dertil kommer, at skattefritagelsen for gevinster ved salg af boliger virker uretfærdig på mange i min generation. Huspriserne var lavere tilbage i 70-og 80’erne, selvom renterne også var meget højere. Den genvist, som pensionisterne og førtidspensionisterne nu nyder godt af beskattes ikke. Huspriserne er holdt oppe af hensyn til økonomien, så det betyder at mange familier har vanskeligt ved at flytte fra by til forstad når pladsen inde i byerne begynder at føles trang.

    Forældrekøb er nu ikke længere den eneste form for støtte til folks poder. Nu er der også forældresalg af barndomshjemmet til under den offentlige ejendomsvurdering. Hvilket jo er meget godt for dem med de rette forældre.

    I svar på bemærkningerne ovenfor om 2x og 3x beskatning. Den nuværende form for beskatning af boliger gennem årlig ejendomsskat/grundskyld (og evt. inkl. skattestop fra 2002) virker forældet. Ejendomsværdiskatten erstattede i 2000 lejeværdibeskatning, hvor boligejeren blev beskattet af en anslået lejeværdi af boligen. (Det kan have andre effekter, som måske er nyttige, hvis man vil have folk til at flytte ud af for store boliger, men det er et andet formål og en helt anden diskussion. )

    Man kan ikke høste penge til at betale ejendomsværdiskatten for at betale for sine mursten. Man tjener først på ejendommens værdi ved et salg. Derfor virker det besynderligt, at man skal betale skat på forhånd af penge, som man ikke har tjent.

    Til gengæld kan jeg ikke forstå hvorfor de penge, som man står med i hånden, som er tjent på et salg at et hus, skal undtages fra skat.

Efterlad en kommentar