NETS-sagen – når sikkerhed afhænger af økonomiske overvejelser

drawing water

Hele kernen i NETS/Se&Hør-sagen er mangel på beskyttelse af vores personlige oplysninger. Jeg håber, at NETS-sagen kan ændre på det. Netop det digitale, herunder datasikkerhed og databeskyttelse, er mit fokus som kandidat til EU-parlamentet.

Når økonomien er afgørende for sikkerheden er der behov for regulering. Det gælder brandsikkerhed, fødevaresikkerhed og det gælder datasikkerhed. Vi skal sørge for ordentlige systemer, hvor sikkerheden er indbygget og for stærke krav til virksomheder og myndigheder, vi betror med vores data.

Retten til privatliv skal beskyttes

Retten til privatliv, ejendomsret og politiske rettigheder stammer fra de politiske revolutioner i 1789 understregede Anne Knudsen i Weekendavisen / DR2 Deadline. Det gav os retten til at sætte grænser for hvad staten og naboen må rode i vores liv.

Vores privatliv skal beskyttes. Vores data skal vi have kontrol over, og de skal opbevares. Derfor er det vigtigt at Europa-Parlamentets ambitiøse forslag om en databeskyttelseforordning ikke bliver udvandet i Rådet. Den danske regering er ikke just blandt de ambitiøse i den sag.

Hvem har adgang til vores data?

Version2 bragte et interview med en tidligere medarbejder hos NETS, som havde været ansat samtidigt med Se&Hørs “tys-tys”-kilde. Der fremkom:

“Medarbejderne kunne generelt let slå op i databaserne for Dankort og de internationale kort og holde øje med, hvor et betalingskort var blevet brugt, og hvor meget der var købt for.

»Lige så snart, kortet bliver sat i en terminal, kan du se, hvor folk er henne, og hvad de har brugt af kroner i hvilke butikker – også i udlandet og ved kontanthævninger. Vi kunne også se, hvad forretninger omsatte for. Problemet er, at det var alle, som havde adgang til de her oplysninger,« fortæller kilden til Version2, på baggrund af flere års ansættelse hos Nets.

Og den adgang blev misbrugt af de ansatte, for eksempel i kundeservice-afdelingen, hvor især unge mennesker bliver ansat som ufaglært arbejdskraft.

»Det var normalt at kigge på, hvad ekskærester og kendte personer brugte deres kort til. Eller at se, om kæresten, der var holdt op med at ryge, alligevel havde været i kiosken og købe cigaretter. Hvis ens venner var i byen, kunne man se hvor de var henne,« fortæller Version2’s kilde, ud fra sine egne oplevelser hos Nets.”

Der sjuskes med sikkerheden med vores data

Nu er der kommet fokus på området. Flere jeg har talt med genkender muligheden fra deres job i banker eller telebranchen, hvor man (teoretisk set) kunne gå ind og tjekke, hvem naboen mon sad og ringede til, eller hvad hun havde stående inde på kontoen.

Personfølsomme oplysninger på sundhedsområdet er noget af det, som folk er mest bekymrede for. Alle sundhedsydelser, som man modtager, registreres så vidt jeg forstå, alt fra din fodvortesalve til din operation for hjernesvulst eller behandling for depression.

Heldigvis hører jeg også, at de er anonymiserede og opslagsloggen og den automatiserede overvågning af behandling af data er meget stram. Hos dem med sundhedsdata. Men det forhindrer ikke at folk er bekymrede. Jeg vil gerne vide lidt mere om hvilke af vores sundhedsoplysninger, der gemmes og hvordan.

Stærk kritik af datasikkerheden hos NETS og det er uforståeligt, at det ikke er en selvfølgelighed i alle brancher, at der er. Men det er som så ofte et spørgsmål om penge. Poul-Henning Kamp kommenterer: “Derfor opfatter jeg efterhånden IT-sikkerhed som noget der primært er et økonomisk problem: Hvorledes får vi ressourcer allokeret til sikkerhed og hvordan forhindrer vi at de bliver eroderet af “der sker jo aldrig noget, så der må kunne spares nogle penge” mentaliteten.” Og understregede tidligere.

Problemet med data i forhold til anden forurening er, at du ikke kan genindsamle mistede data. Vi kan kun sørge for, at vi bevarer kontrollen med vores egne data og de ikke unødigt indsamles eller centraliseres.

Jeg er glad for, at Radikale Venstre i Danmark vil styrket Datatilsyn og styrke det hjemlige tilsyn med data, der bruges til forskning.

Karen Melchior

1 Comment

  1. Henrik den 8. maj 2014 kl. 18:30

    Mennesker med dårlig moral og kriminelletendenser kan altid finde måder at udnytte andre mennesker på og de systemer som er en del af vores verden. Hvis pbs eller en hvilken som helst anden IT infrastruktur leverandør skulle lukke af for medarbejderne i strenge hierarkiske strukture vil det komplicere udviklingen,servicen og betjeningen da systemer griber ind i hianden.

    Jeg syntes at diskutionen har fået et helt forkert fokus.. Hvem er egentligt skurken?? Det må være dem med dårlig moral og etik. Finanstilsynet har ikke en jordisk chance for at forhindre kriminelle i deres gerninger, uanset hvor mange tilsyn de foretager sig.

    Så lad os nu fokusere på skurkene:-)

    Henrik

Efterlad en kommentar





Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få nyt i din indbakke fra Karen

Tak for din tilmelding!