Mød mig i Aarhus til DEO's EU I UNDERVISNINGEN – SÅDAN!
Hele Europa går til stemmeurnerne ved Parlamentsvalget i maj 2014. Det er en god anledning til at sætte EU på skemaet. Derfor er har DEO fokus på valget ved deres event EU I UNDERVISNINGEN – SÅDAN! i AARHUS. En konference for undervisere om hvordan man underviser i EU op til EU-parlamentsvalget i maj.
Jeg er blevet inviteret til at deltage i paneldebatten, som er med til at afslutte programmet. Jeg glæder mig især til debatten. Det bliver første gang jeg møder Josefine og Christian Juhl live , men udfra hvad jeg har læst, så jeg er sikker på vi ikke er enige om det meste på EU politikken, så debatten skal nok blive livlig.
Det finder sted torsdag 23. januar 2014 kl. 10:00 – 16:00 på Aarhus Universitet, Auditorium A1, bygning 1333
Dagen indledes med forskerne Roger Buch og Jens Blom Hansen, og afsluttes med den anerkendte EU-ekspert Hans Martens. Vi EU-kandidater Jeppe Kofod (S), Josefine K. Christiansen (K), Christian Juhl (FB) og Karen Melchior (R) vil præsentere hvad vi ønsker at opnå hvis valgt i EU.
10.00 Velkomst ved arrangørerne
10.10 Parlamentet og EU’s demokrati
EU-Parlamentet har løbende fået mere og mere indflydelse. Men er EU dermed også blevet mere demokratisk? Oplæg ved Jens Blom Hansen, Aarhus Universitet
10.50 Valget i undervisningen – hvordan?
Tips og tricks – hvordan gør man EU og parlamentsvalget relevant for eleverne? Oplæg ved Rasmus Nørlem Sørensen, initiativtager til DEO undervisning
11.25 Kaffepause
11.40 Stemmer de unge til EU-valget?
EU-Parlamentsvalg er præget af lav valgdeltagelse over hele Europa. Hvorfor og hvad skal der til for at sikre sig, at de unge stemmer? Oplæg ved Roger Buch, forskningschef, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
12.30 Parlamentsvalg og folkeafstemning på skemaet
Materialer om valg og kandidater – Hvem og hvad er på valg den 25. maj 2014? Oplæg ved Rasmus Baastrup, Folketingets EU-oplysning
13.00 Frokost
13.45 Hvad vil de danske EU-kandidater?
Paneldebat med Christian Juul (FB), Karen Melchior (R), Jeppe Kofod (S) og Josefine Kofoed Christiansen (K) og repræsentanter for de øvrige partier
15.15 Kaffepause
15.30 Fem skarpe om EU’s fremtid
Inspirationsoplæg ved den internationalt anerkendte EU-ekspert og forhenværende chef for tænketanken European Policy Center, Hans Martens
16.00 Konferencen er slut
Konferencen er arrangeret af Oplysningsforbundet DEO i samarbejde med EU-netværket for undervisere og Aarhus Universitet.