Mere ånd, mere medmenneskelighed og mindre mursten hos kirkerne i det sydvestlige København

Der bør være mere ånd, mere medmenneskelighed og mindre mursten over Folkekirken i København. I nat var det fuldmåne og kirkeklokkerne gav sig til at ringe kl. 4 om morgenen. Jeg bor lige ved siden af Enghave kirke. Enghave kirkes umelodiske klokker ringer solen op og ned og kalder folk ind til sang og møder.

Jeg bor så tæt på, at mit wifi blev navngivet There’s Probably No God. (Now stop worrying and enjoy your life.), da vi kan fange kirkens wifi i lejligheden. Passive-agressive, nous? Hvor kunne du tro det?

Uanset når kirkeklokkerne ringer hører jeg det i lejligheden, så jeg undrede mig og gik ned i kirken da jeg så dørene var slået op. Der var ikke et øje udover kirketjeneren og senere vist nok kirkesangeren, da der skulle være sang og kaffe kl. 9.30.

Jeg hørte på mit korte visit, at Folkekirken i 2011 besluttede at bygge en kirke i Sydhavnen ude ved det nye kvarter på Tegelholmen. Vesterbro Sogn er landets klart mest folkerige sogn med 43.052 indbyggere, men kun 55 pct. er medlem af folkekirken. Hvis man ser på indmeldelser i Folkekirken for 2013, så er det 85% nyfødte og 4% unge, som gerne vil konfirmeres og derfor skal døbes først. Tilgengæld er der meget få, som i deres 20’ere eller 30’ere melder sig ind.

Vesterbro er et meget børnerigt kvarter, faktisk er vi et af de yngste i København. Mit gæt vil være at de fleste familier, som er medlemmer af folkekirken, får deres børn døbt og konfirmeret, og ellers ikke kommer meget i kirken. HVis de ønsker at gå i kirke er børnefamilierne ret mobile og kan bevæge sig hentil en kirke.

Folkekirkens medlemsandel falder og er faldet støt de sidste mange år til nu at ligge under 80%. En religionssociolog ved Københavns Universitet, Brian Arly, mente endda i 2011, at man er nu ved at nå grænsen for, hvornår det giver mening at tale om en “folkekirke”.

Det vil sige, at selv hvis der flytter flere til Vesterbro Sogn fra Skanderborg Sogn, som ligger på 85% medlemmer af Folkekirken, skal vi nok regne med et fald i antallet af medlemmer af Folkekirken på Vesterbro og på Tegelholmen ved Sydhavnen.

Jeg kender Tegelholmen lidt, da min søster og hendes familie med 2 børn bor. Mit kvalificerede, men ikke underbyggede, gæt er at der bor vellønnede, videreuddannede unge familier på Tegelholmen, som har søgt efter nybyggede lejligheder (de fleste udlejes fordi de kunne ikke sælges da de var blevet bygget) og andre herlighedsværdien i at være tæt på vand. Der vil være en del børnefamilier, og der er også planlagt en ny skole svarende til det gæt.

Giver det menning for Folkekirken der at bruge 100 mio kr i at bygge en ny kirke for det område, hvor folk er mobile og godt i gang med deres liv? Hvis det var mig, som var medlem af Folkekirken, så var det vigtigere, at kirken er tilstede hvor folk har brug for den. Hos dem, hvor livet ikke går så nemt. At kirken ligger tæt på dem, som går dårligt, eller kommer ud til dem som ikke kan komme til kirken. Lidt som Moses og bjerget.

I den ånd synes jeg det passer dårligt ind at bygge en nybygget kanalkirke til 100 mio. kroner på Teglholmen, som passer til “de nye kanalbydele i Sydhavn”, som MagasinetKbh skrev i december 2011. Det virker desværre til, at man helt droppede ideen at etablere “en flytbar kirke i havneområdet i Vesterbro Provsti – primært ved Sydhavn sogn eller en butikskirke i Fisketorvets shoppingcenter, som var blandt ideerne fra Provstiet i 2005. Det lyder ellers meget spændende ideer og som noget, der kunne nå ud til folk, som normalt ikke kommer i kirken.

I Enghave kirke hørte jeg, at de ikke længere så de ældre mennesker, der plejede at komme til gudstjenester i den nulukkede Bavnehøjkirke. Det lyder da trist og forkert, at man ikke opsøger de personer, som tidligere kom i kirken for at sikre, at de har forsat adgang til kirken, når den lokale kirke lukkes. Det burde der være råd til. Det burde være det fundamentale i det kirkelige arbejde: at være der hvor ens meninghed er og ellers komme ud til dem. Ikke bare at forskanse sig med fint danske design bag fine mursten.

Jeg betaler jo ikke kirkeskat, så egentligt kunne jeg være ligeglad, men jeg betaler via den almindelige skat til præsternes lønninger. Heldigvis laver mange noget fornuftigt udfra deres stillingsbetegnelse, både hos Mariatjenesten, Vor Frue kirke, Blågårds og Brorsonkirkerne. Men det skulle gerne føles som reglen snarere end undtagelsen.

Der har været et større reformarbejde igang i 2012-13 om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken. Så må vi jo se hvad det bliver til, men afgørende ændringer kommer der nok ikke før vi får en ny grundlov med adskillelse af stat og kirke og det har desværre lange udsigter for øjeblikket.