Ugentlige markedspladser i København
I Frankrig og i Belgien er der markeder i byerne. Men det er ikke hver dag det samme sted. På nogle pladser er det en gang om ugen andre er det måske to. Så rykker en karavane ind af vogne og boder. Stiller op og retter an. Tilbyder deres varer indtil torvet lukker igen først på eftermiddagen. Eller først på aftenen afhængigt af om det er et formiddags eller eftermiddagsmarked.
Man genfinder hver uge den samme brød- og kagebod, grøntsagsmand, krydderi- og olivenmand, fiskedame, og så videre. De kommer igen uge efter uge, men har et job hver dag fordi de slår facaden op på en ny plads hver dag. Det er frugtavleren eller landmanden kommer ind en gang imellem med gårdbutikken. Det kan også være små landbrug som kommer ind hvis de har overskud af det ene eller det andet.
Torvehallerne er super succes i København. Delikatessebutikker, specialbutikker, kaffebiks, teforretning, restauranter og cafeer. Men der er ikke meget markedsplads over deres stål og glas facader.
Jeg savner at gå forbi et marked og kunne købe ind der. Cykle hen for at købe ind fordi det er NU og ikke i morgen eller overmorgen. Få indkøbsmuligheder, som er bare lidt mere spændende end hvad vores duopol af supermarkedskæder kan tilbyde.
Jeg ville gerne have markeder, som er et alternativ til supermarkederne og ikke til delikatessebutikkerne. Hvor den lille forhandler eller producent har mulighed for at være med. Hvor der er kortere fra engros til forbruger. Hvor vi kan gå ned og købe 3 kg blommer billigt, når det er sæson og markedet har 5 minutter i lukketid.
Man har prøvet at lave “multi-kulturelt” marked ved Nørrebro station (under vilde protester fra DF) og Københavns Ejendomme / Kødbyen under Københavns Kommune udbyder nu parkeringspladsen i Kødbyen til et ugentligt marked.
Kunne vi ikke prøve med de ugentlige markeder? Tirsdag ved Nørrebro station, Onsdag på Genforeningspladsen, Torsdag på Gunnar Nu Hansens Plads, Fredag på Rådhuspladsen, Lørdag på Toftegårdsplads og Søndag på xxxx.
Kom selv med flere forslag til steder. Det kunne være så godt og bringe liv til områder hvor der enten ikke er butikker eller butiksdøden har hærget. Kræver en indsats fra kommunen til organisering og oprydning, men jeg tror det kunne blive så godt.
Mogens Bisgaard
Det er en meget smuk tanke – som jeg gerne vil støtte op om på alle mulige måder. Det første spørgsmål, der rejser sig er det uundgåelige: Hvem skal sælge varerne på markedet?
Vores økonomiske struktur er ikke sådan indrettet, at den ene af ægtefællerne (eller børnene) på et landbrug kan tage på marked en gang om ugen.
Er det heltidslandmænd (af den slags vi gerne vil have på markederne) har de som regel både marker og gårdbutik, der skal passes, også i weekenderne.
Er det deltidslandmænd, har begge ægtefæller formentlig et fuldtidsarbejde ved siden af landbruget, og med en-to ugentlige markedsdage, er det faktisk en ekstra halvtidsstilling, der skal udfyldes.
Jeg har en ide om at lave en markedsstruktur, hvor det er ansat personale, der står i boden. Dette personale kan så aflønnes med procenter af omsætningen.
Markedet skal sammensættes af et sekretariat, der kan tilrettelægge markederne, så alle behov (indkøbsbehov, som grønt, kød, brød, drikkevarer) kan opfyldes.
Der står så tilbage at finde en finansieringsmodel, der kan få det til at løbe rundt. Hvilket så bringer os tilbage til en andet uundgåeligt spørgsmål: Hvordan skal det det, hvis alle tror, det skal være “billigere” at handle på markeder?
Sagen er nemlig den, at resten af verden (og her taler jeg om den traditionelle detailhandel) i det store og hele er bygget op om at gøre fødevarer så billige som muligt – og det sker bl.a. med pristrykkeri, lange betalingsfrister og eksternalisering af udgifter.
Eksternalising af udgifter og pristrykkeri er umulige på et ordentligt marked, hvor man handler med bonden selv / hendes repræsentant, og hvor kunderne forhåbentlig er klar over, at de penge, de betaler for varerne, skal være med til at betale frø, foder, husleje, lønninger, maskiner og det, der ellers skal til for at få et moderne landbrug til at fungere.
Jeg skrev lidt om det i et indlæg på min blog i anledning af Torvehallernes åbning i 2011:
http://www.madkultur.dk/2011/11/al-den-snak-om-torvehaller/
Når det kan lade sig gøre i andre lande, skyldes det også ofte at de lokale myndigheder spiller med: Markedsoperatørerne får støtte til logistik, affaldshåndtering mv..
Vi har bl.a. også kunnet gennemføre Bondens Marked på Østerbro i to år fordi kommunen er interesseret i at der sker noget på markedsfronten – så strøm og pladsleje er til fordelagtige priser.
For nylig fik vi afslag fra Fonden for Økologisk Landbrug om at gennemføre netop den undersøgelse, jeg taler om:
Hvordan sammensætter man en økonomisk bæredygtig model, hvordan sikrer man, at bønderne er orentligt repræsenteret, hvordan sikrer man logistik, håndtering af usolgte varer mv …
Måske kan du være med til at trykke på nogle knapper – men indtil da ses vi på Østerbro!