Skip to main content

Intet udover døden er uigenkaldelig og definitiv – heller ikke suverænitetsafgivelse

5912946760_becca2264e_z

Intet udover døden er uigenkaldelig og definitiv – heller ikke suverænitetsafgivelse – selv der vil nogen religiøse være uenige med mig.

Juridisk set kan et almindeligt flertal i Folketinget til enhver tid helt eller delvist trække suverænitet tilbage fra EU. Det fremgår udtrykkeligt af forarbejderne til den danske grundlov, ”at der i kommissionen har været enighed om, at såfremt en suverænitetsbeføjelse, som rigsdagen tidligere har overdraget til en mellem- folkelig myndighed, ønskes taget tilbage, vil et lovforslag herom kunne vedtages efter den almindelige regel ved simpelt flertal”.

Det er altså ikke korrekt, at den suverænitetsafgivelse, der finder sted, hvis det bliver et ja den 3. december, binder i al evighed.

Konsekvenserne af en sådan tilbagetrækning af suverænitet er uvis, da det aldrig før er sket. Det tætteste vi kommer derpå, er et lovforslag som Enhedslisten støttet af Dansk Folkeparti stillede i forbindelse med børnepengesagen.23 Loven blev ikke vedtaget.

Kort sagt kan vi juridisk set altid trække suverænitet tilbage, mens det dog kan få store politiske konsekvenser i forhold til det danske EU-medlemskab, da der ikke i EU-retten er hjemmel til en sådan handling.

Eksempel nummer 10 fra Tænketanken EUROPAnotat med 13 eksempler på, at nej-siden forsøger at skræmme eller bevidst vildleder vælgerne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *