Skip to main content

Hvad siger Lissabon-traktaten om socialt ansvar?

Lisabon-traktaten giver rammer for beskyttelse af arbejdstagere og af sociale rettigheder. Til en række debatter op til Europa-Parlamentsvalget hører jeg tit fra Folkebevægelsen at Lissabon-traktaten umuliggør, at man kan sikre de sociale vilkår for arbejdere i Europa. At Lissabon-traktaten kun handler om kapital.

Det er jeg blevet lidt træt af at høre. Derfor har jeg samlet her hvad Lissabon-traktaten siger om at sikre forholdene for arbejdstagere og for at sikre medlemslandenes velfærdssystemer. Så her er et uddrag af Lissabon-traktaten, resten af traktaten kan ses gennem linket ovenfor:

Artikel 46 – Direktiver og forordninger om fri bevægelighed

a) sikre et snævert samarbejde mellem de nationale arbejdskraftmyndigheder

d) iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.

Artikel 47 – Udveksling af unge arbejdstagere
Inden for rammerne af et fælles program fremmer medlemsstaterne udvekslingen af unge arbejdstagere.

Artikel 48 – Social tryghed for vandrende arbejdstagere, selvstændige og pårørende

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, især ved at indføre en ordning, som gør det muligt at sikre vandrende arbejdstagere og selvstændige samt deres ydelsesberettigede pårørende:
a) sammenlægning af alle tidsrum, der i de forskellige nationale lovgivninger tages i betragtning med henblik på at indrømme og opretholde retten til ydelser og på beregning af disse
b) betaling af ydelser til personer, der bor inden for medlemsstaternes områder.

Hvis et medlem af Rådet erklærer, at et udkast til en lovgivningsmæssig retsakt som nævnt i stk. 1 vil berøre vigtige aspekter af den pågældende medlemsstats sociale sikringssystem, herunder anvendelsesområde, omkostninger og økonomisk struktur, eller berøre dette systems finansielle balance, kan medlemmet anmode om, at spørgsmålet forelægges Det Europæiske Råd. I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure. Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd inden fire måneder efter denne suspension enten:
a) forelægge Rådet udkastet på ny, hvilket bringer suspensionen af den almindelige
lovgivningsprocedure til ophør, eller
b) undlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nyt forslag;
i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

ep14dk, eupol, lisabon traktaten

Comments (2)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *