Guldborgsund, fred i Europa og at tale om det

“Du skal huske, at Kul- og Stålunionen blev grundlagt for at skabe fred i Europa og sikre fødevarer”.

“Ja, svarede jeg,  for at sikre at krig ikke alene var utænkelig, men umulig.” 

Jeg er kommet hjem for en halv time siden fra en hyggelig, udfordrende og inspirerende aften hos Radikale Venstre i Guldborgsund. Har haft halvanden time sammen med DSB og Martin Krasnik i toget.

Fik mange ting med hjem fra Guldborgsund, bl.a. at jeg skal tilbage for at lære mere om sommerhuse og hvad den danske sommerhusregel kan bruges til og ikke kan bruges til, men særligt at jeg skal huske at sige hvad jeg selv ser som så åbenlyst, at jeg ikke får det sagt.

Fordi selvfølgelig er det europæiske samarbejde fredens projekt. EU og Europarådet beskytter minoriteter imod flertallet. Sikrer deres rettigheder, også når det ikke er populært.

I oktober 1943 tog først min farfar over Øresund. Dernæst tog min farmor, min 7 årige far og min 3 årige onkel ned til et sted omkring Køge for at blive skjult i en fiskerbåd for at komme i sikkerhed i Sverige.

Min farfar, som døde i 1979, blev altid omtalt som JAM. Hans fulde navn var Johan Adolf Melchior. Min fætter er opkaldt efter ham, han hedder Johan. Men der er aldrig nogen i min familie, som bliver opkaldt efter hans mellemnavn.

70 år er ingen tid siger Marlene Carmel fra Helsingørs Kulturudvalg. Det er lang tid og ingen tid. Det er min onkel, som stadig er her. Det er min far, som døde i 2006. Det er min farmor, som døde i 2009. Det er ingen tid. Det mig som sidder har nu med våde lommetørklæder foran mig og tåre i øjne. Ligesom min far, den første gang, hvor jeg talte om ham om deres tid i Sverige under krigen. Jo ældre jeg bliver jo mere skræmmende bliver det som skete i 1930’erne og 40’erne i Europa. Jo lettere til tårer får jeg når jeg  tænker på hvad der kunne være sket. Min fars familie kunne have været et tal i listerne i udryddelseslejrene.

En af grundene til, at beskyttelse af vores menneskerettigheder er så essentielt for mig. En anden måske almindelig retfærdighedsans og 6 år undervejs på jurastudiet. Hvordan vi behandler vores minoriteter viser styrken eller svagheden i vores demokrati. Derfor kan jeg ikke acceptere, at man anklager eller forfølger  folk på baggrund af deres etnicitet, religion eller seksualitet. Eller ikke at man tillægger dem egenskaber på grund af det.

Demokratiet og mangfoldighed i Europa kan vi ikke tage for givet, vi skal forsvare det mod, at nogen begynder at fjerne fundamentet i det. Vi er alle født lige og frie. Vi har alle de samme rettigheder. Uanset hvilken nationalitet, religion eller seksualitet vi har. Om vi er østeuropæere, muslimer, eller bøsser.

Martin Krasnik var med mig i toget fra Guldborgsund gennem et interview i Ud&Se. Hans bedsteforældre og forældre talte ikke om krigen. Journalisten og ham bruger en del af interviewet for at tale om alle de ufortalte ting, som måske har fået Krasnik til som journalist at opsøge og udforske de ufortalte og skjulte ting.

Jeg havde ikke tænkt mig, at tale om Europa som fredens projekt. Danmark har været med i EF og EU i mere end 40 år. Til næste år vil generationerne, som er født efter Berlinmurens fald, være i alderen 24 og nedefter. Vi skal se på fremtiden. Hvad Europa skal nu.

Måske er det også bare lidt svært at tale om stadigvæk – også for mig. Fordi 70 år er ingen tid. Men måske skal jeg huske at tale lidt om det alligevel. Selvom det er 70 år siden.

*** 2013 er 70 året for redningen af de danske jøder, se http://oktober43.dk/ for mere information om arrangementer, udstillinger, udgivelser og andet, som finder sted for at huske på oktober 1943. ***