Jeg elsker at rejse med tog frem for med fly. Du ankommer til centrum af byen med mennesker, butikker og liv. Ikke ”tax-free” parfume, makeup, alkohol og tobak men en rigtig by. Ikke 1-3 timer med transport, sikkerhedskontrol og ventetid inden du får din gate at vide, komme ind på flyet, etc. etc. Direkte fra hvad du ellers laver til station og fra perron til sæde. Du er af sted.

Men når togselskaberne i forskellige lande skal samarbejde, så går det tit galt og det er svært for passagerne at vide hvor man skal rette sine frustrationer over at være blevet smidt ud af toget og forsinket uden forklaringer eller undskyldninger.

Jeg og omkring 75 andre passagerer i ICE890-toget fra Hamborg fik i Lübeck at vide at vi ville skulle stå af toget, gå ind på færgen, gå ud igen, ned til perronen. På færgen fik vi at vide, at der ville enten stå et tog og vente på os eller der ville komme et tog kort efter.

På gangbroerne blev der sagt “nu igen” og “tænk hvis vi havde været gangbesværede?” Andre sagde, at det nu vare femte gang de havde været udsat for det her med togskift ved færgen. DB virkede til at være ligeglade med passagerne så snart de var kommet ud af Tyskland. En yngre dame med hendes hund håbede at der i det mindste ville være det lovede tog, og ikke vi, som da hun sidst skulle ud i at skifte tog mellem Putgarden og Rødby, skulle ud i at have en bus til Nykøbing Falster og så over i et almindeligt tog uden ekstra plads til de mange ekstra passagerer.

Da vi ankom fra færgen og ned til Rødby Færgehavn station, stod der ikke noget tog ved perronen. På skærmen stod der at regional-toget ville køre til København kl.20:37. Jeg håbede at damen på færgen havde ret og der ville komme et tog kort tid efter. Jeg gik ned af perronen sammen de andre passagerer.

En far med hans søn mumlede højlydt, at DSB skulle privatiseres og personalet skulle genansøge om deres job. Et ”joke-selskab”, som var det bedste der var sket for privatbilismen i Danmark. Kærligheden til DSB og de danske jernbaner skulle man se langt efter på perronen.

Toget ankom kl. 20.30. Vi kom ind på toget og da vi kørte fik vi forklaringen fra vores nye lokoførerer. Bremsen i toget fra Hamborg, som skulle få toget til at kunne stå stille på færgen var i stykker og kunne derfor ikke bruges til at køre os ind på færgen og videre i Danmark.

Deutsche Bahn eller DSB havde ikke planlagt med at dette kunne ske. Derfor var der ikke noget erstatningstog til os på Rødby. Det tog, som ankom var det almindelige regionaltog med stop på alle stationer mellem København og Rødby Færgehavn.

Derfor kom der udover besværet med at skulle ud af toget, henover gangbroer ned til perronen, og ventetiden, mere forsinkelse til. I stedet for at ankomme kl. 22.14 på Københavns Hovedbanegård, så vil vi nu ankomme kl. 23.06. Det vil sige at vi bliver ca. 52 minutter forsinkede på en rejse, som for de fleste skulle have varet 5 timer og 14 minutter fra Hamborg til København.

”Tilfældigvis” starter erstatningspligten for DB og DBS først efter 60 min. Derfor var der jo ikke nogen interesse for dem til at få os hurtigere frem.

Det må og skal gøres bedre. Tog passagerer skal have en ordentlig behandling. Togplanerne skal respekteres og gerne strammes op. Tog skal være et reelt alternativ til fly og bil. Hvis vi skal leve op til vores ambitioner om nedsættelse af CO2-udledning.

EU har sikret, at flypassagerer har et minimum af  rettigheder siden 2005. Hvilket har fået flyselskaberne – også lavprisselskaberne til at oppe sig. Der er også rettigheder for togpassagerer, men f.eks. er der ikke taget hensyn til at de færreste togrejser på tværs af grænser er direkte, eller kan købes gennem et selskab, som kan gøres ansvarligt for missede forbindelser.

Der er stadig meget arbejde at gøre, og de færreste nationale politikere er særligt optagede af international togdrift, men koncentrer sig om det indenfor grænserne. Der er problemerne bliver pludseligt meget større når man skal krydse en landegrænse. Se bl.a. Jon Worths problemer med at komme fra Madrid til Paris

EU kan stille krav til togdriften på linjer etableret med EU støtte. EU kan sikre passager-rettigheder endnu bedre, også for tog. Bedre sammenhæng og koordination mellem transportformer. Endelig, hvorfor en magisk grænse ved 60 minutter eller 120 minutter inden erstatningskrav? Hvis toget ankommer 52 min forsinket ingenting. Togselskaberne bør tilskyndes at komme så meget til tiden som muligt.

Hvad mener du, der skal forberedes, så du vil fortsætte med at tage toget?