Valg til Europa-Parlamentsvalget 2014 i Danmark, processen i Det Radikale Venstre, og hvorfor jeg stiller op

Lidt om processen generelt, mellem den 22-25 maj 2014 skal alle EU landene til stemmeurnerne for stemme på deres medlemmer af Europa-Parlamentet. Det bliver den femte gang siden 1979,  idet tidligere var medlemmerne valg af medlemslandenes regeringer uden at borgerne blev spurgt direkte. Ligesom kommissærerne bliver det idag.

Danmark har 13 af pladserne i Europa-Parlamentet. Ved valget i 2014, vil antallet af pladser i parlamentet blive reduceret til 751 som følge af  Lissabon traktaten.

(Hvis du vil læse mere om antallet og fordelingen af pladserne mellem EU-landene, se siden om det hos Folketingets EU-oplysning).

De partier, som man kender fra Folketinget, men også den tværpolitiske Folkebevægelsen mod EU støttet af Enhedslisten, som ikke selv stiller op, forventes at opstille kandidater til Europa-Parlamentsvalget. Junibevægelsen nedlagde sig selv i 2009.

Hos Det Radikale Venstre vælger man kandidater i de 10 storkredse eller i kommuneforeningerne, og  man vælger derudover mindst 5 og højst 10 yderligere kandidater ved landsmødet, som afholdes i september 2013. Derudover vælger landsmødet en spidskandidat og 4 kandidater til at besætte pladserne 2-5 på listen. Du kan se mere i Det Radikale Venstres vedtægter (pdf).

Storkredskandidater til Europa-Parlamentsvalget har været valgt af partiet i lang tid og flere har allerede erklærede deres interesse i at stille op som spidskandidat. Men der er stadig plads til at der på landsmødet bliver valgt yderligere kandidater.

EU-arbejdet er  for mig der, hvor jeg har mest erfaring og fagligt at byde på udover blot et par hænder. Derfor har jeg deltaget i arbejdet i Det Radikale Venstres Internationale Udvalg og i EU-arbejdsgruppen.

EP-valgkampen lang og sej. Kandidaterne skal dække hele landet intensivt i 3 måneder, hvilket er længere end de ca. 3 uger, som en Folketingsvalgkamp normalt varer. Derfor vil jeg gerne være med til at løfte opgaven.

*** Tak til Christian Kjølhede, som fangede min opr. sammenblanding ml. Junibevægelse og Folkebevægelse! ***