TL;DR Nej
Der er skrevet en del blogindlæg på internettet og kommentarer på sociale medier om, at DSA (Digital Services Act) skulle være en “censurlov” der giver Kommissionen beføjelser til at forlange misinformation fjernet (herunder bestemme hvad der er sandt og falsk, som et Ministry of Truth).
Hvis man læser DSA er det svært at finde de påståede beføjelser. Nok kan der i DSA gives store bøder for manglende overholdelse af DSA, men intetsteds i DSA står der, at platforme har pligt til at fjerne falsk information. Det samme gælder skadeligt indhold, hvordan man så end definerer det (det forhindrede dog ikke DIFO i at indkalde til denne høring for nylig om administrativ blokering af websider med skadeligt indhold baseret på en vild overfortolkning af DSA, men det er en anden historie til en anden dag..).
Disinformation og skadeligt indhold skal muligvis indgå i platformenes risikovurderinger (for VLOPs, store platforme), men der er ikke en 1:1 sammenhæng til indholdsmoderation. Det som DSA sigter til her er snarere platformenes processer som algoritmisk amplifikation af det nævnte indhold – ikke krav om at fjerne indholdet.
Det kunne være fristende at kalde det konspirationsteorier, men det ville være urimeligt over for kritikken af DSA. For på den seneste har Kommissionen selv på nærmest ironisk vis bekræftet disse antagelser om DSA med nogle meget vidtgående udtalelser fra kommissær Breton. Først truede han med at forbyde Twitter i EU, hvis Twitter ikke overholdt DSA’s regler om disinformation (som han samtidig overfortolkede), og senest har Breton støttet forslaget fra den franske præsident Macron om midlertidigt at lukke sociale medier under uroligheder. Fuldstændigt som i Iran eller Rusland.
Det er naturligvis særdeles bekymrende, ikke mindst fordi Kommissionen er den primære tilsynsmyndighed under DSA for VLOPs (store platforme). De nationale tilsynsmyndigheder skal agere uafhængigt af politiske interesser, men det gælder ikke Kommissionen. Det betyder selvfølgelig ikke at Kommissionen kan opfinde nye regler at håndhæve, eller overfortolke de eksisterende i DSA.
Eftersom der ikke i DSA er nogen beføjelse til at forbyde eller lukke sociale medier, har en række organisationer (herunder IT-Pol) sendt dette åbne brev til kommissær Breton, hvor han bedes om at præcisere sine udtalelser.
Ganske usædvanligt har kommissær Breton svaret på brevet efter blot en enkelt dag. Svaret kan ses i dette tweet fra Breton’s kommunikationsrådgiver (det er også sendt direkte til Access Now). Brevet, indsat indenfor, bekræfter (stort set) det som Access Now m.fl. skrev til Breton (“While the DSA allows for some temporary restrictions on access to services, these are last resort measures that may only be considered after repeated non-cooperation and non-compliance with this Regulation.”)
Teksten er skrevet af Jesper Lund, formand for IT-politisk forening, og bragt her med hans tilladelse, det er den danske organisation, der er medlem af EDRI. Du kan støtte deres arbejde ved at blive medlem af IT-politisk forening, det kræver en e-mailadresse og 100 kr om året i medlemskontingent. Bliv medlem her.
IT-Politisk Forening blev stiftet den 30. december 2002. Foreningen er dannet på baggrund af et ønske om at styrke borgernes rettigheder og frihed i informationssamfundet. Foreningen ønsker at modarbejde den stigende overvågning i både den private og den offentlige sektor, samt den øgede kontrol af borgerne, som centrale databaser med persondata giver mulighed for.
Informationsteknologi kan bruges til at give borgerne mere frihed, eller til at underkaste dem mere overvågning og mere social kontrol. Det afhænger blandt andet af de teknologiske designvalg, som træffes af lovgivere, regeringen og private virksomheder. Den hastigt voksende anti-terror lovgivning, den omfattende kommercielle profilering af internettes brugere, og det nye “big data” mantra hos både virksomheder og offentlige institutioner er eksempler på tendenser, som skubber balancen i retning af mere overvågning, mere dataindsamling om den enkelte borger og mere social kontrol. På samme tid bliver staten mindre transparent og mere hemmelighedsfuld med den nye offentlighedslov fra 2013.
Foreningen deltager aktivt i den offentlige debat og er sparringspartner for beslutningstagere i den politiske verden. Det er vores ambition, at kernekompetencen for IT-Politisk Forening skal være samspillet mellem teknik, jura og politik med et klart fokus på grundlæggende rettigheder i det digitale domæne.