EU kan noget som ingen andre kan
Under den politiske debat på Radikale Venstres landsmøde talte jeg om EU samlet i mangfoldighed, åbenhed og med regulering af teknologien.
Tak til Morten Østergaard for den fine landsmødetale. De kampe, som man opgiver på forhånd er de kampe, som man ikke vinder.
Også tak til den anden Morten Helveg Petersen og Jens Rohde for en formiddag i EU’s tegn. I viste jeres kæmpe indsats for Radikale og Europa gennem årtier. Jens måske mest de sidste 3 år. I har opnået store resultater. Tak.
Europa kan noget, som ingen andre dele af verden kan. Vi er i sandhed samlet i mangfoldighed.
I fællesskab løfter vi hinanden op. Vi finder løsningerne sammen.
I sidste uge var jeg inviteret med blandt 150 af de fremmeste tænkere på samfund og teknologi. Vi var samlet i København for at udpege 150 principper for hvordan teknologien skal arbejde for samfundet.
Teknologi skal tjene os. Ikke omvendt. Derfor har vi brug for at tøjle udviklingen. USA har fejlet. EU har vist retningen.
Nationalt har vi også et ansvar. Hvis vi vil have innovation. Hvis vi vil have de klogeste hjerner med de bedste ideer i Europa. Så bliver vi nødt til at investere i fremtiden.
Vi skal investere i uddannelse for alle. Vi skal åbne vores universiteter for studerende og forskere fra udlandet og ikke straffe dem. Åbenhed er afgørende for vores fremtid.
En fremtid som er en del af EU!
Jeg tror vi står overfor nogen af de vigtigste valg det kommende år. Her er det så vigtigt – at den Radikale stemme bryder igennem,
Så vi kan omsætte stemmerne til mandater, så vi har mandater til at få gennemført de radikale mål og styrket vores værdier. Det gør vi bedst sammen.
Sådan kan vi komme fremad. Sammen. Fordi sammen er vi stærkest.