I morgen deltager jeg i Europabevægelsen og Dansk Røde Kors debatarrangement om Presset på EU’s ydre grænser – set i lyset af konflikten i Syrien. Anledningen er et besøg fra det bulgarske Røde Kors for at se på hvordan Dansk Røde Kors tager sig af flygtninge i det danske system. Her er nogle af hovedpointerne, som jeg vil komme ind på.
EU kan gøre mere, ALDE gruppen, som Radikale Venstre er medlem af i Europa-Parlamentet, har lavet en række forslag til hvad medlemsstaterne kunne gøre gennem EU tiltag, da vi anmode Kommissionen om at arrangere en humanitær konference om Syrien. Hvilket endnu ikke er sket.
ALDE gruppen i Europa Parlamentet opfordrede til, at medlemsstaterne modtager flere flygtninge end deres nationale kvota, og at medlemsstaterne sætter det midlertidige beskyttelses direktiv fra 2001 i kraft for at kunne tage imod de mange flygtninge fra Syrien. Direktivet blev vedtaget efter borgerkrigene på Balkan, men er aldrig blevet anvendt.
Modsat i militæret, hvor man planlægger for den forrige krig, så har vi her nogle redskaber til at håndtere den aktuelle desparate situation for de mennesker, som strømmer ud af Syrien. Hvorfor er der ikke nogle ansvarlige politikere i Europa, som handler?
Bulgarien er det EU-land, hvor flest syriske flygtninge søger tilflugt lige nu, men er samtidigt det fattigste af medlemslandene. Derfor står den bulgarske stat meget alene og dårligt forberedt til at løfte opgaven og med kritisable forhold til følge.
Når konflikten raser i Syrien er det vigtigt, at EU er klar til at være dette ansvar voksent. EU landene skal sammen tage ansvar for at tage imod flygtningene på ansvarlig vis. Det kan ikke passe at de mest yderligt liggende lande skal bære hele byrden. Syriens flygtninge skal mødes med medmenneskelighed, respekt og ordentlige forhold.
Der er behov for en europæisk løsning. Indenfor EU samarbejder de ansvarlige lande på flygtningeområdet med fælles asylregler og processer. Vi skal i EU sørge for at de lande, som på grund af geografiske tilfældigheder, står med de største udfordringer støttes af EU institutionerne, EU agenturer, og de øvrige EU lande. Det er et fælles ansvar, at folk ikke dør eller lever under kummerlige vilkår i vores medlemslandes asylsystemer.
Jeg deler holdningen i Politikens leder ifm. Lampedusa tragedien, at det ville klæde Danmark at gå aktivt ind i en diskussion af Dublinforordningen. Håndtering af flygtninge til Europa giver anledning til at se på en afskaffelse af det danske retsforbehold. Danmark skal være med til at sikre en ansvarlig håndtering af de flygtninge, som kommer til EU.
***Husk du kan støtte Røde Kors http://www.rodekors.dk/stoet/syrien og Dansk Flygtningehjælps arbejde i Syrien: http://flygtning.dk/saadan-kan-du-hjaelpe/giv-et-bidrag/giv-et-bidrag-online/?no_cache=1 ***
Her er lidt information om debatten og flygtninge fra Syrien og Danmarks rolle:
Flygtningenævnet har heldigvis i september 2013 ændret praksis, så asylkravene blev lempet for flygtninge fra de værst ramte områder i Syrien. Det skete med henvisning til, at mennesker i de områder vil være i risiko for at blive udsat for overgreb, omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel om tortur og umenneskelig behandling. Efter praksisændringen har Dansk Flygtningehjælp vurderet, at det vil betyde asyl til 100 ud af 100, da der ikke er områder tilbage i Syrien, der ikke må anses for at være farlige.
Amnesty redegjorde i december 2013 for, at der de seneste to år er det kun lykkedes 55.000 syriske flygtninge at komme igennem de mange forhindringer og søge asyl i EU. Her er det Sverige og Tyskland, der oftest tildeler asyl.
Amnesty mener, at EU er forpligtet til at tage en større andel af flygtningene, der lige nu sidder i Syriens nabolande, ved hjælp af øgede kvoter. Som det ser ud i dag åbner EU kun dørene for 12.000 af de mest udsatte flygtninge.
”EU-ledernes floskler klinger hult når man ser på statistikken. EU bør åbne sine grænser, sikre tryg adgang og bremse de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted langs grænsen,” siger Amnestys generalsekretær Salil Shetty.
Dansk Flygtningehjælp pegede i Berlingske Tidende i november 2013 på, at der er behov for en fælles europæisk strategi til at håndtere den syriske flygtningestrøm. Generalsekretær Andreas Kamm udtaler:
“Kigger man på det her med virkelighedsprægede øjne, så skal der et fælles europæisk initiativ til, som Danmark burde være en del af. I forhold til at hjælpe de særligt udsatte, har Europa jo ikke gjort noget videre væsen af sig.”
Ifølge Kamm, giver et dansk initiativ ikke mening, hvis det står alene: “Det her er af dimensioner, så vi er nødt til at komme op i et europæisk gear, og jeg så gerne, at Danmark gik foran for at få skabt sådan en fælles europæisk strategi.”