DFUNK Speak UP! Gør EU nok for Syriens flygtninge?

Nej. EU og medlemslandene gør ikke nok. Og det vi gør, gør vi ikke godt nok.

Det græske asylsystem er ikke godt nok til at det er forsvarligt at sende asylansøgere tilbage til, selv når det ville være korrekt efter gældende EU-regler (Dublin (II) forordningen). Der er begynder at være bekymringer omkring det italienske system.

Malta og Luxembourg har ca. samme befolkningsstørrelse, men den ene modtog 4 asylansøgere og den anden 2600. Det er ikke solidarisk fællesskab om fælles udfordringer. Grækenland afviser 99% af alle asylansøgninger. Danmark afviser 54%. Det hænger ikke sammen når vi burde lave afgørelser efter samme kriterier. Bulgarien og Grækenland opfører mure så asylansøgere ikke kan komme ind for at søge asyl henover deres grænser fra Tyrkiet. Asylansøgere dukker op i Hamborg, og fortæller de fik stukket penge i hånden til rejsen af italienske myndigheder. FRONTEX og medlemsstaterne slås om at slippe uden om hvem der har ansvaret for menneskerettighedsovertrædelser ved EU’s grænser.

Det går fremad trods alt. Jo flere regler og kontrolmekanismer, som bliver sat op desto bedre kan vi fastholde medlemsstaterne på deres løfter.

EU vedtog efter mange mange års forhandlinger et fælles asyl regelsæt i juli i år. Selvom Dublin forordningen har mange fejl, hvilket Christine Sidenius og Andreas Kamm understregede, men den er der og danner fundamentet for det fælles europæiske asylsystem, som Thomas Gammeltoft-Hansen fremhævede. Vi har med FRONTEX et agentur og et samarbejde om beskyttelse af de fælles grænser, som har erstattet de enkelte medlemsstaters. Den europæiske ombudsmand har sagt, at FRONTEX ikke kan fralægge sig ansvaret for evt. menneskerettighedskrænkelser. Europa-Parlamentet godkendte i oktober, de operationelle retningslinjer for EUROSUR, et kommunikations-og overvågningssamarbejde mellem EU-landene skal sikre, at folk i havsnød bliver reddet.

Vi skal arbejde med det vi har. Vi kan meget allerede, men gør det ikke. Vi skal fastholde medlemsstaterne på deres løfter. Vi skal bruge de instrumenter, der er. Dertil skal vi hjælpe de medlemsstater, som står med store udfordringer som EU’s grænsestater.

ALDE gruppen i Europa-Parlamentet tog i år initiativ til en humanitær konference om Syrien. Siden er der ikke sket noget, mens de humanitære problemer i Syrien vokser. Jeg håber, at der snart sker noget mere for landene omkring Syrien. Mere humanitær støtte og bedre adgang. Sådan at folks basis behov dækkes. Gennem projekter hjælpe lokalsamfund, som tager imod tusinder af syriske flygtninge, så vi undgår mere ufred i regionen. Overordnet støtte de stater, som har taget imod millioner af personer, hvoraf 75% er kvinder og børn.

Andreas Kamm sagde, EU får 300.000 flygtnigne om året. Hvad piver vi egentligt for? Nærområderne hjælper langt de fleste flygtninge. Lad os se på at tage imod flere kvoteflygtninge fra Syrien, så det ikke alene der de personer, som er stærke nok til at kæmpe sig frem til EU. Husk, målet er, at vi skal beskytte og hjælpe flygtningene, ikke de europæiske grænser imod dem.

Vores nødhjælps- og udviklingskommisær Kristalina Georgieva sagde det godt: Vi skal ikke alene holde vores pengekasser og hjerter åbne, men også vores grænser.

*** Tusind tak til DFUNK og Europahuset for at have arrangeret debatten; og til Christine Sidenius, EP-kandidat for SF, Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælps GeneralSekretær og Thomas Gammeltoft-Hansen for at gøre debatten fuld af substans og levende. ****

– rettelse jeg sagde under debatten, at Danmark afvise 60 % og Grækenland 95%, de rigtige tal er 54% og 99%, baseret på Eurostat’s seneste 2013 tal.)