Barsel og Ligestilling – Frivillighed eller Lovgivning
Regeringen ønsker at fremme mænds barsel – gennem frivillighed og øget kompensation til de familier, der deler forældreorloven. Man vil ikke risikere at familierne samlet holder mindre barsel eller at man fratager barsel fra mødrene. Man ønsker derudover at fremme en mere ligelig afholdelse af barsel ved at give ekstra (op til 8400 kr) bonus til de familier, som afholder barslen mere ligeligt. Fordi man kan ikke gå ind og ændre overenskomsterne. Derfor er man er gået væk fra aftalen i regeringsgrundlaget om øremærkning af barselsorlov.
Flere mænd end kvinder ønsker en øremærkning af barsel. De har et behov for at kunne legitimere, at de ønsker at gå på barsel. Understreges af at fædre i Norge og Sverige tager den barsel, som de “får tildelt” ved lov, men måske ikke tør tage mere end det. Lovgivningen gør det legitimt at kræve mulighed for barsel på sin arbejdsplads og overfor sin partner. (SFI’s evaluering af de danske barselsregler fra 2002)
For Beskæftigelsesministeriet har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) kortlagt eksisterende litteratur om afvikling af barsel i Norden. SFI’s rapport konkluderede, at flere fædre tager mere barsel, hvis en del af orloven bliver tildelt dem. Men det er stadig mødrene, som tager den forældreorlov, der er til deling. Man kan ikke direkte sammenligne effekten af ændringerne i de andre nordiske lande med Danmark, fordi de har udvidet den samlede barselsperiode samtidig med en øremærkning.
Vi skal ikke stille familierne dårligere økonomisk. Hvis vi ikke kan sikre familierne økonomisk indenfor de eksisterende overenskomster, så er det godt at staten kan træde til og sikre at økonomien ikke bliver det afgørende. Men det må da ændres ved næste overenskomst.
Hvorfor er vi så bange for at tage noget fra mødrene for at give til fædrene? Vi har jo allerede givet barslen til familierne, så det er ikke som om at vi ikke allerede har blandet os i hvordan familierne organiserer deres liv. Vi ønsker at alle har mulighed for at få børn – OG – arbejde. Men det er svært at tage noget tilbage når man først har givet det. Derfor er meget vanskeligt at reducere mødrenes barsel uden at føle man stjæler noget fra dem. Endelig er der Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder med delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.
Børn skal så vidt muligt have et ensartet forhold til deres far og deres mor, derfor mener jeg at fædre bør tage barsel i længere tid alene med deres børn. Mænd skal føle, at de har ret til at gå på barsel. Kvinder skal føle, at det er i orden at gå tilbage på arbejde efter mindre end 12 måneder. Mænd skal også vide hvad det betyder at gå hjemme alene med en baby – hårdt arbejde og tit mere krævende end at sidde på en arbejdsplads.
Jeg mener det vil være mest effektivt, hvis mænd gennem lovgivning fik deres egen barsel. Sådan at mødrene og arbejdspladserne ikke inddirekte skal presse fædrene fra at tage barsel med deres børn.
Heldigvis kan familierne selv beslutte sig for at sikre, at fædrene tager barsel alene med deres små børn og regeringen har gjort det lettere økonomisk. Nu må I bare komme igang med debatten der ude i hjemmene og i frokoststuerne! Tag også debatten bare mellem mænd, se Informations artikel om bl.a. Lakaj. Mand jer op mænd og kvinder! Det er i orden at kræve at mødrene giver lidt slip på babyen. Det er i orden at sige, at man faktisk kan lide sit job og sin karriere.
Thomas Maare
Jeg er stor tilhænger af at mænd tager deres ansvar i familiesammenhæng med længere barsel, end de for tiden gængse to til fire mandeuger. Jeg er fuldt forstående overfor, at det kan være svært at argumentere overfor sin arbejdsgiver, at man ønsker mere barsel, og netop derfor vil det være fornuftigt at øremærke en del af barslen til mændene, for at gøre det enklere at komme igennem hos arbejdsgiveren, mener jeg. De politiske argumenter om, at barslen kan blive kortere, hvis mændene alligevel fravælger at gøre brug af deres mulighed for en øremærket barsel, må man håbe og forvente vil være en overgangsperiode, idet jeg vil formode, at forældrene er enige om, at gøre det bedste for deres barn og få så lang tid sammen med barnet hjemme som muligt.
I øvrigt finder jeg, at den vigtigste part i debatten om barslen ofte glimrer ved sit fravær: Barnet. Det er jo ikke (kun) for at far og mor skal have det bekvemt og økonomisk fordelagtigt, at barselsloven er indført. Det er primært for at barnet skal have mulighed for at knytte an til sine forældre og få den tid og ro, som denne proces tager. Jeg har selv adopteret to børn, og i adoptionsprocessen taler myndighederne og adoptionsformidleren primært om vigtigheden i at barnet knytter an til sine forældre, og at familien får og tager sig tid til dette – såvel faderen som moderen. Denne anknytningsproces til såvel far som mor er naturligvis også vigtig for ”egne fødte børn” og ikke kun for adoptivbørn.
Det er klart, at ikke alle familier har det lige enkelt økonomisk, men de fleste forældre må, have gjort op med sig selv, at det at få et barn har en omkostning. Denne overskygges så forhåbentlig af glæden ved at knytte an til sit barn og skabe en familie sammen. Politikerne kunne jo vælge at øremærke barsel til mændene samtidig med at man giver en bonus til de par, som vælger at dele barslen mellem sig; som man i dag gør det i Sverige. Således kompenseres familien til dels for den forskel, der måtte være i mandens og kvindens løn.
Selv arbejder jeg i Københavns Kommune, hvor man med kampagnen ”Far forever” fra 2007 opildner mænd til at tage længere barsel, samtidig med at man tilbyder op til 12 uger ekstra med fuld løn til faderens barsel. Således har jeg været så heldig at kunne tage lang barsel uden at blive økonomisk ramt, og jeg vil håbe, at flere arbejdsgivere vil tilbyde noget lignende, eller at kommende overenskomstforhandlinger kan have fokus på at understøtter en længere barsel til mænd uden voldsomme økonomiske konsekvenser for familien.